x

Pladeselskabet 4AD fylder 30

Pladeselskabet 4AD fylder 30

I år fylder det engelske pladeselskab 4AD 30 år, og i dag, den 1. oktober, er det præcis 30 år siden, selskabet udgav sit første album, den engelske post-punk-gruppe Bauhaus' debutalbum "In The Flat Field".

Gennem de sidste tre årtier har 4AD markeret sig som et af de toneangivende selskaber blandt de engelske uafhængige labels. Selskabet blev stiftet af Ivo Watts-Rusell og Peter Kent under navnet Axis i 1979, men skiftede året efter navn til 4AD. Det lidt kryptiske navn var angiveligt et noget særegen måde at skrive ordet "forward" på.

Et af selskabets første markante signinger ud over Bauhaus var australske Birthday Party under ledelse af den senere så kendte Nick Cave, ligesom 4AD i 1981 udgav et album med Matt Johnson, der siden fik stor succes under aliaset The The. I 1981 udsendte selskabet også en enkelt single med danske Sort Sol, "Marble Station", der dog aldrig blev fulgt op af noget album.

Et andet spændende navn var britiske Cocteau Twins, som debuterede i 1982 med albummet "Garlands" og op gennem 80'erne gjorde sig bemærket som et af de mest stilskabende navne på den alternative engelske rockscene med deres drømmende guitarpop og Elizabeth Frasers sfæriske sirenestemme. Gruppen udgav seks album på 4AD, inden de i begyndelsen af 90'erne skiftede til det større Mercury og siden gik i opløsning.

Et andet banebrydende navn på 4AD var australske Dead Can Dance, som albumdebuterede i 1984 med et selvbetitlet album og op gennem 80'erne og 90'erne udgav en stribe plader med en original blanding af post-punk, folkemusik, verdensmusik og klassisk inspiration. Siden gik duoen alias Lisa Gerrard og Brendan Perry hver til sit, men fortsatte som solokunstnere på 4AD, om end de siden begge forlod selskabet.

Amerikansk indie

I 1986 udgav 4AD for første gang et amerikansk band, nemlig Throwing Muses med den karismatiske Kristin Hersh i forgrunden. Gruppen udgav en lang række plader med melodisk guitarrock, inden Kristin Hersh gik solo, stadig på 4AD. Guitaristen og korsangeren Tanya Donelly forlod på et tidspunkt Throwing Muses for at danne Belly og siden gå solo, stadig med kontrakt med 4AD.

I 1987 udsendte 4AD ligeledes amerikanske Pixies, som debuterede med minialbummet "Come On Pilgrim" og siden udgav fire album, som gjorde bandet til et af de mest indflydelsesrige navne på den alternative amerikanske scene i slut-80'erne og start-90'erne. Gruppen, med Black Francis, siden kendt som Frank Black, i forgrunden, var med deres blanding af kradsbørstig guitarrock og poppede melodier blandt andet en stor inspiration for navne som Pavement og Nirvana. Pixies gik i opløsning i 1993, og Frank Black gik solo. Han fortsatte på 4AD to album frem, men forlod så selskabet.

Et andet af de markante 4AD-navne i 80'erne var all star-gruppen This Mortal Coil, sammensat af medlemmer af blandt andre Cocteau Twins, Dead Can Dance og Pixies under ledelse af 4AD-chef Ivo Watts-Russell. Bandet udgav tre album fra 1984 til 1991 og fik i 1984 et stort undergrundhit med en fortolkning af Tim Buckley-klassikeren "Song To The Siren".

4AD desuden sin største kommercielle succes til dato i 1987 med singlen "Pump Up The Volume" med M/A/R/R/S, en gruppe sammensat af de langt mindre kendte Colourbox (et 4AD-navn) og A.R. Kane (ikke et 4AD-band). Nummeret adskilte sig fra størstedelen af 4AD's repertoire ved ikke at være alternativ rock, men derimod rendyrket house. Sangen nåede førstepladsen på den engelske hitliste, men var til gengæld eneste udgivelse fra M/A/R/R/S overhovedet.

Elektro og americana i 90'erne

90'erne var for 4AD præget af, at selskabet havde mistet to af sine største navne, Cocteau Twins og Pixies, men klarede sig dog med succesfulde udgivelser med blandt andre førnævnte Belly samt The Breeders under ledelse af Pixies-bassisten Kim Deal. Andre interessante 4AD-kunstnere i 90'erne var den islandske rock/pop/elektro-gruppe Gus Gus, den amerikanske elektro/dub-duo Thievery Corporation, det engelske americana-band Mojave 3, den amerikanske americana-gruppe Red House Painters, den amerikanske singer-songwriter Lisa Germano, solopladerne fra Dead Can Dances Lisa Gerrard samt samme gruppes Brendan Perrys soloalbum fra 1999, hans eneste på 4AD.

Omkring årtusindskiftet trak 4AD's mangeårige chef Ivo Watts-Russell sig ud af 4AD og solgte selskabet til indie-konstellationen Beggars Group. Artister som Gus Gus, Thievery Corporation og Lisa Germano forlod selskabet i det nye årtusinde, men til gengæld udgav Breeders deres første album i ni år i 2002. Selskabet fik dog en saltvandsindsprøjtning i form af markante nye navne som amerikanske Blonde Redhead og TV On The Radio, ligesom den eksperimenterende veteran-crooner Scott Walker skrev kontrakt med selskabet. Der kom nyt blod til igen i 2008, da 4AD blev fusioneret med to andre engelske indie-selskaber, Beggars Banquet og Too Pure, der nu blev lagt ind under 4AD-navnet. Nu havde selskabet pludselig kunstnere som The National, Tindersticks og Stereolab i stalden, ligesom det i 2008 udgav et album med det meget roste amerikanske band Deerhunter. Året efter skrev det kontrakt med Efterklang og fik således det første danske navn siden 1981 i folden.

Efterklangs første album på 4AD, "Magic Chairs", udkom i marts 2010. I 2010 har 4AD også udgivet markante album som Tindersticks' "Falling Down A Mountain" og The Nationals "High Violet." Seneste udgivelse fra selskabet er Deerhunters spritnye album "Halcyon Digest".

Et markant træk ved 4AD gennem alle årene har i øvrigt været deres æstetisk meget gennemarbejdede pladeomslag.

4AD's hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA