x

Festival på vrangen

Festival på vrangen

De blågule flag vajer i brisen, porcelænet klirrer på konditoriet, og pensionisterne veksler ord i skyggen. Sådan tager Norberg sig ud sidst i juli – som de fleste andre småbyer i det midtsvenske sommerland.

Men Norberg er alligevel ikke helt som alle andre stillestående postkortidyller. For spidser man øren, kan man under kaffekoppernes klirren og indbyggernes småsnak ane pulsen fra byens musikalske signatur, den progressive Norbergfestival, der for femte gang er på spil i byens nordlige udkant.

Går man efter klangene af dub, electro, ambient, drum’n’bass, industrial og en lang række andre stilarter i det elektroniske genrevildnis, ender man efter en snes minutters gang foran Norbergs nedlagte jernmine. Festivalens knitrende hjerte. Som en modernistisk katedral rækker Mimerlaven hele 65 meter op i den granduftende luft, og de henved 1.000 betalende gæster fra primært Sverige og Danmark ser forunderligt små ud ved betonkolossens fod.

En af dem er 21-årige Petter, der sammen med tre venner har taget den 170 km lange tur fra Stockholm. Og han er uhyre begejstret for de oplevelser, som Norbergfestivalens fem scener byder på.

– Det er min første gang her, men det bliver afgjort ikke den sidste, for det er bare for fedt at lytte til al den elektroniske musik. Jeg har allerede haft flere gode musikalske oplevelser her end på et helt år i Stockholm.

Og der er da også rig lejlighed til at stifte bekendtskab med en god del af electronica-scenens mere visionære kunstnere på Norbergfestivalen. Pole, Fennesz, Luke Vibert, Philip Jeck og Bernhardt Fleischmann er blot nogle af de navne, der optræder på årets festival, og som kan få hjertet til at banke under træningstrøjen på enhver laptop-fetichist.

Men det er ikke kun det musikalske program, der gør Norbergfestival til noget særligt. Omgivelserne spiller i høj grad med. Det skødesløst indhegnede område er nemlig så langt fra at ligne en traditionel musikfestival, som det overhovedet er muligt. Her er langt mellem teltene på den græsklædte campingplads, kort mellem scenerne og ingen gæster, der vælter rundt i ukontrollerbare branderter og vilde stofexcesser.

28-årige Anders fra København er ikke i tvivl om, hvilken form for festival, han foretrækker.

– Jeg er ærlig talt blevet lidt træt af den dér Roskilde Festival-ånd. Alt det der med mudder, alt for mange mennesker og al for meget druk. Jeg var på Roskilde Festivalen i år, og det gør jeg ikke igen. Ikke efter at have oplevet det her – men 600 km er fandme langt at køre for at få en bedre festivaloplevelse!

Anders smiler og hans to venner nikker. Den ene af dem, Mette på 31, tager så over.

– Det er det hele værd, selvom det er en længere rejse, man kommer ud på. For her kan man gå ind i byen og tage sig en kop kaffe, man kan bade i den nærliggende sø, og alle på den lille festivalplads kender jo nærmest hinanden. Det er fantastisk. Men der er dog én ting, som arrangørerne burde tænke over næste år. Nemlig at få luget lidt ud i al den drum’n’bass. Der er så mange interessante genrer inden for det elektroniske musikfelt, så derfor er der ingen grund til at overrepræsentere en af dem.

Hun skynder sig dog at understrege, at det skam er småting i det store billede. Derefter vender hun og de to venner om på de gummiskoklædte hæle og bevæger sig ind mod byen for at nyde kaffe og kage på Elsa Anderssons Konditori – hvor alt er, som det altid har været…

Næste års Norbergfestival finder sted den 28.-30. juli. Billeder fra http://www.norbergfestival.com.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA