x

På Island med Yoko Ono

På Island med Yoko Ono

Lørdag den 9. oktober kunne John Lennon have fyldt 70 år, hvilket weekenden inden blev markeret med to koncerter i Los Angeles, hvor Yoko Ono Plastic Ono Band optrådte sammen med stjerner som Lady Gaga, Iggy Pop og Perry Farrell. Men på selve dagen befandt Yoko Ono og sønnen Sean Lennon sig i Reykjavik, hvor de for fjerde gang tændte Onos Imagine Peace Tower, der skal lyse mod himlen hver nat indtil 8. december - datoen for mordet på John Lennon i New York.

Dagen inden havde der været verdenspremiere på dokumentarfilmen "Imagine Peace" lavet af islandske Ari Alexander i samarbejde med Yoko Ono og Reykjavik by. Alexander fortalte inden visningen, at han havde boet i Danmark, fra han var 11 til han blev 15, og en af de første ting han blev bedt om i engelskundervisningen var at oversætte teksten til "Imagine" fra engelsk til dansk. Hans film fortæller historien bag Onos skulptur, der er et lystårn placeret på øen Videy udenfor Reykjavik. Idéen til projektet kom til Lennon og Ono i 70'erne, og her foreslog Lennon, at skulpturen skulle stå i hans baghave. Men efter at have haft stor succes med sine ønsketræer (opstillede træer, hvor man kan hænge en seddel med et ønske) og en inspirerende tur til Island tog Ono kontakt til borgmesteren i Reykjavik for at igangsætte bygningen af fredstårnet på Island.

Resultatet er en cirka to meter høj base, hvor femten 7000 watt pærer danner et lystårn, der ser ud som om det går fire kilometer op i luften. På basen står ordene "Imagine Peace" på 24 forskellige sprog og under basen ligger over en halv millioner ønsker, der er blevet indsamlet fra ønsketræer i hele verden. Valget af Island som opstillingssted for tårnet skete på grund af landets fokus på vedvarende energi samt det faktum, at Island er et af de få lande i verden, der ikke har et militær. Samtidig ledte Ono efter et fredeligt sted, hvor man kunne se skulpturen, hvilket ikke er så let at finde, da hele verden ifølge Ono er oplyst som Times Square nu. Hun refererede til Island som et sted, hvor man føler sig menneskelig og kunne godt lide tanken om, at landet både ligger på toppen af verden og midt mellem USA og Europa.

Både Ono og Sean Lennon var til stede sammen med instruktøren og en lang række inviterede gæster, og de kunne se en charmerende og ofte rørende film, hvor Onos budskab om fred blev understøttet af en lang række gamle klip med John Lennon. Et af dem der blev refereret til dagen efter til overrækkelsen af The LennonOno Grant For Peace var fra 1. april 1973, hvor Lennon og Ono dannede landet Nutopia - et land, der kun eksisterer i tankerne, og som accepterer alle borgere uanset køn, hudfarve, religion og politiske overbevisninger.

Reykjaviks borgmester Jon Gnarr kaldte til den følgende dags prisceremoni Imagine Peace Tower "broen mellem Reykjavik og Nutopia", og man kunne rundt om i byen se børn med jakker med påskriften "Citizen Of Nutopia".

Gnarr var vært i huset Höfði, hvor Ronald Reagan og Mikael Gorbatjov i oktober 1986 holdt deres berømte topmøde. Her overrakte Yoko Ono priser til Barbara Kowalcyk (aktivist som kæmper for renere madvarer, en kamp hun påbegyndte efter hendes 2-årige søn døde af en E.coli-forgiftning), Alice Walker (forfatteren bag "Farven Lilla", som er en del af fredsbevægelsen Code Pink), Michael Pollan (forfatteren bag "Food Rules: An Eater's Manual" der handler om de forskellige ting man kan gøre for miljøet ved at spise den rigtige mad) og Josh Fox (amerikansk dokumentarfilminstruktør, der i filmen "Gasland" forrtæller om farerne ved at bore efter naturgas).

The LennonOno Grant For Peace uddeles hvert andet år, og de to første år fandt ceremonien sted i FN Bygningen i New York. Men siden 2006 er ceremonien blevet flyttet til Island, og modtagerne er mennesker der ifølge Ono aktivt gør noget for at ændre verden. I år var alle fire modtagere fra USA, hvilket ifølge Ono var bevidst for at vise verden, at landet kan byde på mere end "bonderøve der bare bomber løs".

Efter ceremonien var der indsat færger til Videy Island, hvor hundrevis af mennesker samlede sig for at se tændingen af det imponerende, men samtidig underspillede værk. Basen er helt simpel, og valget af et tårn af lys i stedet for et stål eller betontårn virker både poetisk og smagfuldt. Tændingen blev fulgt af en fremførsel af "Across The Universe" med et lokalt kor, og så vendte mange tilbage til byen for at se Yoko Ono Plastic Ono Band give koncert.

Der var blevet snakket meget om mulighederne for en gentagelse af de stjernespækkede koncert i Los Angeles, men det niveau nåede vi helt naturligt ikke på Island. Men da det som udgangspunkt er et ganske imponerende band, der nu udgør Plastic Ono Band var musikken faktisk en ret stor oplevelse. Sean Lennon er måske ikke overraskende vanvittig musikalsk og sang, spillede bas, guitar og klaver undervejs. Han blev hjulpet på vej af navne som Cornelius og Yuka Honda fra Cibo Matto samt den fænomenale Nels Cline, der til daglig spiller i Wilco, og sammen leverede det ni mand store band en særdeles afvekslende koncert, ikke mindst fordi musikerne kom og gik i løbet af aftenen.

Koncerten blev åbnet med en kort film om Ono og Lennon, inden den nu 77-årige Yoko Ono stillede sig alene på scenen og begyndte at synge. Bandet dukkede op bag hende, og herefter fulgte en cirka to timer lang koncert, der primært trak på udgivelserne fra 70'erne.

Under Sean Lennons ledelse var musikken dog blevet opdateret markant, så den undervejs var særdeles funky, og flere gange kunne man trække paralleller til det bedste fra Grace Jones' karriere. Yoko Onos stemme kan sønnen dog ikke gøre noget ved, og det er her man som lytter bliver sat en smule under pres. Hun er bedst, når hun reciterer, men når hun er værst, lyder hun som en besat. Hun løb og hoppede rundt som en teenager, og man må have respekt for hendes kompromisløshed. Men kønt lyder det altså ikke, så selvom hun undervejs veloplagt og morsomt fortalte små anekdoter om sangene, så er det stadig, for nu at bruge et godt gammelt udtryk, som at høre nogen trække en kat i halen, og det er altså en prøvelse at skulle gennemgå det i to timer.

Første ekstranummer blev fremført af Ono sammen med Nels Cline og var samtidig aftenens mest avantgardistiske optræden. Ono lavede bizarre lyde, mens Cline gjorde det samme med sin guitar, og bag dem kunne man se filmen "Fly" fra 1970, hvor en flue går rundt forskellige steder på Onos nøgne krop. Sangen blev fulgt af sangen "Mind Train", som Sean Lennon kaldte et af sine favoritnumre.

Her dukkede aftenens første celebre gæst op i form af engelske Mark Ronson, der blev udstyret med en guitar, men dog ikke ellers gjorde det store væsen af sig. Afslutningsvis lavede Ono sin Onochord-performance, hvor hun via en lygte blinker en gang, så to gange og derefter tre gange, mens hun siger "I Love You". Publikum havde fået udleveret små lommelygter, så vi blinkede rask væk tilbage.

Bandet havde dog et ekstra es i ærmet, så til sidste nummer inviterede de ikke bare borgmesteren, prismodtagerne og Mark Ronson på scenen, men også selveste Ringo Starr. I fællesskab sang de "Give Peace A Chance", der fik folk ud af sæderne og det blev dermed en fællessang som afsluttede koncerten.

Arrangørerne af koncerten havde dog også en overraskelse klar i form af en stor fødselsdagskage, der blev kørt på scenen. Den var dog ikke til John Lennon, men derimod Sean Lennon, der deler fødselsdagsdato med sin far og lørdag blev 35 år. John Lennons fredshymne fra 1969 blev derfor fulgt af "Happy Birthday To You", og med det blev fejringen af John Lennon på Island afsluttet.

Men selvom alt denne dag havde en kobling til John Lennon, så lykkedes det faktisk Yoko Ono at få sit fredsbudskab frem på en særdeles optimistisk og sober måde, der ikke svælgede i nostalgi og samtidig understregede at hun er meget mere end Lennons enke. Hun var en respekteret kunstner, før hun mødte Beatles-musikeren, og hendes kunstneriske visioner er stadig dybt fokuserede og håbefulde. Hendes ønsketræer stod placeret til de forskellige begivenheder, og alle steder benyttede folk muligheden for at hænge et ønske op og deltage i projektet.

Samtidig har byen i den grad omfavnet hende, hvilket både kunne ses til den udsolgte koncert, fremmødet af pressefolk til prisuddelingen og antallet af mennesker, der havde taget turen til Videy for at se Imagine Peace Tower blive tændt. På barer, caféer og saloner kunne man desuden høre Beatles-sange hele weekenden, og alle disse ting gjorde fejringen af John Lennon og verdensfred i Reykjavik til en unik og rørende begivenhed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA