x

Iceland Airwaves er skudt i gang

Iceland Airwaves er skudt i gang

De sidste par år har været usandsynligt hårde for Island. Den verdensomspændende finanskrise i 2008 ramte det lille land med et knytnæveslag af dimensioner, der udløste en kædereaktion af dårligdomme. Statsbankerot, konkurser og massefyringer uden ende, voldelige demonstrationer, utidigt regeringsskifte, bankkrak på stribe og massive internationale lån har blot været nogle af konsekvenserne af den værste økonomiske krise i Islands historie. Landet blev stort set sat skakmat, og den totale afgrund lurede under lavaen. Oveni det lammede den berygtede askesky i foråret flytrafikken i store dele af Europa og forårsagede massive tab hos landets to flyselskaber.

Men islændingene er ikke vikinger for ingenting, og her to år efter sammenbruddet er stemningen i Reykjavik faktisk ganske optimistisk trods al modgangen. Et af lyspunkterne er Airwaves, som byens unge har set frem til i månedsvis, og som i år kan fejre sit 11-års jubilæum. Hvor sidste års udgave af festivalen i den grad stod i krisens tegn med næsten kun lokale islandske bands på plakaten er der i år igen mere format over foretagendet. Over 250 forskellige bands, solister og dj's fra både ind- og udland er på programmet med internationale headliners som Robyn, Hurts og Hercules And Love Affair som de mest kendte.

Positivt stemt over årets program startede torsdag eftermiddag med en af de utallige off-venue koncerter, der foregår i dagstimerne overalt i byen inden det officielle musikprogram går i luften senere på aftenen. På vejen ned ad hovedgaden Laugavegur kom Murder gående på vej til koncert og lidt længere nede spankulerede den hypede britiske duo Hurts forbi. Reykjavik er lille og man er tæt på musikerne under festivalen.

Sjæl og drengerøvsrock

Første stop var i lobbyen på Reykjavik Downtown Hostel, hvor den danske duo Reptile & Retard stod klar. Reptile & Retard har endnu ikke udgivet noget decideret album eller spillet særligt mange koncerter, men alligevel var stedet tætpakket med cool festival-hipsters fra især USA og Danmark. Duoen spiller normalt en fandenivoldsk form for techno-soul, men gav her et langt mere organisk, håndspillet show med akustiske instrumenter, som klædte sangene overraskende godt. "It's awesome" noterede en smilende amerikansk festivalgænger sig efter sidste nummer.

Derefter gik turen videre over mod Reykjaviks største og mest fancy klub - NASA. Inden aftnens første show var der branchetræf, hvor pladeselskabsfolk, bookere, managere og andet godtfolk minglede, lavede business og forsøgte at overbevise hinanden om at netop deres band var verdens bedste, mens de gratis Heineken-øl blev konsumeret i rigelige mængder. 20.20 var der ved at være godt crowdet og den canadisk-islandske trio Kimono indtog scenen. Det er tung, hård, drengerøvsrock og den langhårde forsanger introducerede andet nummer med ordene: "This song is about KILLING!". Publikum nikkede anerkendende med en solid omgang headbanging

Dansk hovednavn

Et af aftens hovednavne var danske Efterklang, der spillede på festivalens største venue, Reykjavik Art Museum, der som et kæmpemæssigt hvidt skib ligger smukt placeret ved den rå havnefront. Inden da optrådte islandske Amina, der med deres hypnotiserende og soniske lydunivers og flimrende lysshow fik alle med. Stemningen var intens og 22.20 var det tid til Efterklang, der under jubelhvin erobrede scenen. Selvom Efterklang ikke tidligere har spillet på Island var de tydeligvis kendte heroppe, og publikum sang med på numrene.

Selv var Efterklang gennemrutinerede og selvsikre på den rigtig gode måde. Efter flere års næsten uafbrudt turneren i udlandet kan de virkelig deres kram og de smukke arrangementer og Beach Boys-agtige vokalharmonier flyder ubesværet ud i salen. Storladent, symfonisk og suverænt.

Islandsk musikhistorie

Ikke mere end fem numre kunne det dog desværre blive til med Efterklang, for nu var det med at komme tilbage til NASA og opleve vaskeægte islandsk musikhistorie i levende live. S. H. Draumur er et islandsk post-punk band, der blev dannet i 1982 og var kraftigt inspireret af navne som The Birthday Party, The Fall, Suicide og Joy Division. Selvom gruppen blev opløst allerede i 1988 og kun udgav et regulært album var de samme med Björks gamle band, The Sugarcubes, tidens mest stilskabende islandske band og inspirator for en lang række senere artister og bands. Udover en enkelt koncert i 1993 har S. H. Draumur ikke spillet live, så der er i den grad tale om et scoop fra festivalens side, og koncerten har hele dagen været talk of the town hos de islandske musikjournalister. Overraskende nok er der dog ikke stuvende fyldt på koncertstedet, men det kan muligvis skyldes, at festivalens kernepublikum ikke engang var født, da bandet gik i opløsning, og hellere ville over og se Moderat eller Oh No Ono, der spillede på samme tidspunkt. I mangel af de sædvanlige unge festivalfolk var gennemsnitsalderen i stedet røget pænt i vejret med gamle punks i fyrrene.

Bandet selv lød en kende rustne, men det er der heller ikke meget at sige til efter en pause på 17 år. Musikken fejlede dog ingenting og var fyldt med lækker stojrøck og post-punk pakket ind i rigtig gode melodier. Forsanger Dr. Gunni, der i dag har sit eget quiz-show på islandsk tv, både ligner og lyder umiskendeligt meget som Frank Black fra Pixies, og hvis bandet ikke var gået i opløsning og ikke havde valgt at synge på islandsk, kunne de meget vel have været ligeværdige konkurrenter med netop Pixies i slutfirserne.

Albarns hippe bar

Efter et legendarisk musikmøde gik turen over mod Idnó og Seabear (billedet). Idnó er et gammelt islandsk forsamlingshus, der ligger idyllisk ned til Reykjaviks sø. Udenfor slangede en næsten hundrede meter lang kø sig af forventningsfulde publikummer, der alle ville ind og se de lokale helte. Seabear spiller en skøn form for sødmefuld indie og tweepop a la Belle & Sebastian og Yo La Tengo og har fået masser af positiv opmærksomhed i udlandet. Det med god grund og den velbesøgte koncert endte med at blive aftenens musikalske højdepunkt. Smuk som et stjerneskud, intet mindre.

Natten fortsatte med drinks på den hippe Kaffibarin, der er delvist ejet af Damon Albarn, og afterparty på Club Austur med Kasper Bjørke bag dj-pulten. Derefter hjem og rekrere og tanke op til endnu en Airwaves-dag.

Dette er første kapitel af vores reportageserie fra Island. Læs ny reportage fra festivalen i morgen, og se flere billeder fra festivalen i galleriet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA