x

Iceland Airwaves gi'r den gas

Iceland Airwaves gi'r den gas

Det er andendagen i Reykjavik på Iceland Airwaves-festivalen. Programmet er tætpakket og første stop på ruten er i den ombyggede biograf Tjarnabió, hvor danske Murder er på programmet. Højst 50 folk er mødt op, og det lave fremmøde kan skyldes, at festivalen har glemt at skrive, hvor koncertstedet ligger, så alle udenlandske festivalgæster har mere end svært ved at finde frem til stedet. Ikke så smart, men stemningen er god og forsanger Jakob Bellens og guitarist Anders Mathiasen indtager scenevant salen og byder velkommen. Murder, der er aktuelle med deres andet album – Gospel Of Man – optræder på Airwaves helt nedbarberet som duo udelukkende bevæbnet med en akustisk guitar og Bellens dybe barytonvokal. De smukke, melankolske sange fylder rummet, og vækker interesse hos publikum, der sætter sig på gulvet foran scenen og intenst lytter med. Murder spiller udelukkende numre fra det nye album, som i den grad blomster op live, og det er mildt sagt imponerende, hvordan duoen med så virkemidler formår at komme ud over rampen og skabe magi. Det skyldes i høj grad Bellens stemme, der er ganske enestående og en af de bedste på den danske musikscene. Det korte show er udpræget charmerende, og Murder beviser, at hvis man bare har de rigtig sange og troen på sig selv, behøver man skam ikke andet end en god stemme og guitar for at komme helt til tops.

Rå electro og flad fuser

Efter en rigtig god start på aftenen går turen videre over til Reykjaviks største club, NASA, hvor nogle af islands mest populære navne skal give koncerter. Første koncert er med Berndsen, der er en ekstrem bizar blanding af 80'er-puddelhundsheavvy, tacky pop med saxofon, pastelfaver, nittearmbånd, vikingeråb og en forsanger med fuldskæg, der går skråt amok og synger pivende falsk, mens bandet søber alle numrene ind i synths og keyboards a la Europe. Underholdende og helt elendigt.

Derefter er det tid til Bloodgroup, som mange islændinge har anbefalet. Bandet er klasser over det foregående band, og den lange kø udenfor vidner om deres popularitet heroppe. Udover et strygerensemble står den på ren synhesizer og sampling. Der er rå dreng-pige vokaler og ellers opskruet electro for alle pengene. Musikken minder meget om Klaxons og andre bands fra nu-rave bølgen, og oppe foran scenen går der ren rave-party i den, mens forsangeren smider trøjen. Festen sluttes af med en speedet udgave af Men Without Hats gamle hit Safety Dance.

Så er natten for alvor i gang, og turen fortsætter over til Venue, hvor det hippe Moshi Moshi-label holder club aften. Her spiller blandt andet amerikanske Toro Y Moi, der har fået gode ordmed på vejen af NME og andre store musikmagasiner. Trioen spiller en iørefaldende form for freak-folk blandet med både r&b og house. Der er lækre beats, forvrængede vokaler og store smil på læberne. Vikingøllene flyder i en lind strøm og der er tætpakket.

Efter et gin/tonic pitstop går turen skråt overfor til festivalens største koncertsted, Reykjavik Art Museum, hvor den hypede britiske duo Hurts er klar. Det er midnat og festen er virkelig i gang nu. Udenfor bliver der drukket tæt fra medbragte lommelærker, og køen er enorm. Hurts er uden sammelingning aftenens hovednavn, men trods den store opmærksomhed er det ganske jævnt og kedeligt. De to unge mænd i pænt tøj står stille på scenen bag et keyboard og spiller deres forudsigelige og polerede popnumre, der uden problemer kan sammenlignes med 80'er-koryfæer som Bros og Rick Astley. Meget uinspirerende, men pigerne hviner og dåner og skråler med da hittet Wonderful Life går i gang. En flad fuser.

Drenge-strip og pige-voldtægt

Efter festdræberen med Hurts var det på tide at gå på opdagelse i Reykjaviks berygtede natteliv. Hovedgaden er fyldt med biler, der cruiser op og ned, og drunk-driving er bestemt ikke et ukendt fænomen her. Islændingene er et sjovt folkefærd, som taler højt og råber en del. Der er også meget lir i luften. En ung fyr på en bar prøver gentagne gange at få opmærksomheden fra en pige. Da det ikke lykkes ender det med, at han smider tøjet – alt tøjet – foran hende. Reaktionen udebliver ikke, men ikke til hans fordel. Pigen griner i stedet og går sin vej. Senere spørger en pige på gaden om en smøg med ordene: "Give me a smoke or me and my girlfriend will rape you!". Om det skal tages som et tilbud eller en trussel bliver aldrig helt opklaret, men pigen får sin cigaret, og voldtægten på åben gade udebliver. Sådan fortsætter det med skæve indfald ud på de små stive timer, som langsomt fortaber sig i drinks, fadøl og nye bekendtskaber til femtiden om morgenen. I morgen venter endnu en dag på Iceland Airwaves.

Dette er andet kapitel af vores reportageserie fra Island. Læs ny reportage fra festivalen i morgen, og se flere billeder fra festivalen i galleriet. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA