x

Stella Polaris, Night Music Gallery, Statens Museum for Kunst

Stella Polaris, Night Music Gallery, Statens Museum for Kunst

Det er tilsyneladende kun gået op ad bakke for Stella Polaris, siden chill-out eventen blev lanceret som årlig sommerhygge tilbage i 1997. Dengang kunne man høre lækker og afslappende elektronisk musik i Århus og fra 2001 også i København sidst på sommeren, og det er siden blevet en tradition, der har udvidet sig med events i både forårs- og efterårsmånederne.

Således er det efterårsudgaven af Stella Polaris, som finder sted denne lørdag aften i Statens Museum for Kunsts afsindigt smukke og stemningsfulde rammer. Hurtigt bliver der fyldt op på trapperne foran vinduerne til Østre Anlæg, og det med god grund for aftenens første act, Coco Moon, viser sig også at være yderst interessant bekendtskab.

Popmelankoli i to versioner
Gruppen blev af GAFFA tidligere i år udråbt til et af de danske navne, der er værd at holde øje med. Og det er absolut retfærdigt. For med Nana Odderskærs helt fine, klare og rene stemme over et par solide popsange går man absolut ikke galt i byen. Musikken er øjeblikkeligt iørefaldende, og med Odderskærs flotte vokal giver det et samlet meget indtagende og fascinerende indtryk. Det er solidt pophåndværk med et smukt strejf af melankoli.

Aftenens næste gæst er den unge Sebastian Lind, der af den entusiastiske presenter bliver sammenlignet med singer/songwriter-folk som Tim Christensen og Mads Langer. Især ligheden med sidstnævnte er slående – Linds vokal er næsten identisk med Langers, og det er ligeledes det samme melankolske popunivers, de befinder sig i. Problemet med Lind (og for den sags skyld også Langer) er bare, at det aldrig bliver rigtig interessant. Vokalen er flot og ren, men melodierne er simpelthen for ensformige og savner lidt mere nosser og udvikling, som heller ikke kommer, da Linds musikalske bagtæppe bliver udvidet fra ham alene på guitar til et par øvrige bandmedlemmer, der kommer til halvvejs inde i sættet.

A cappella og kunstnerperformance
RebekkaMaria er næste musiker på plakaten, og hun har som special guest fået følgeskab af Jonas Petersen, der udgør Hymns From Nineveh. Til aftenens optræden har de sammensat en sætliste, der består af begge kunstneres materiale – og i RebekkaMarias tilfælde er det i meget nedbarberede og enkle versioner, for at det skal kunne passe perfekt ind i Stella Polaris-universet. De nye arrangementer af hendes hits som "Sister Sortie", "Corollaceous" og "Yours Truly" fungerer rigtig godt, og sammen med Jonas Petersen skal hun især have credits for de par indslag, der udføres a cappella – en svær musikalsk bedrift som de klarer til UG.

Inden aftenens sidste gæst skal vi trækkes med et noget sært påfund fra kunstnerperformeren Lilibeth Cuenca Rasmussen, der fremfører værket "Mis United". En mærkelig blanding af performance og sang, som er et nyt påfund fra Stella Polaris-folkene. Hatten af for at prøve kræfter med nye ideer, men desværre er fremførelsen mere med til at bryde den dejlige chill-stemning end til at bibeholde den.

Det er anmelderroste Naja Rosa (billedet), der skal synge aftenen ud med sin blues-inspirerede pop/rock. Og det gør hun og hendes ekstremt velspillende og solide band på fornem vis. Naja Rosa er meget karismatisk, og med det musikalske udtryk viser hun nosser som få kvinder på den danske musikscene. En kraftfuld præstation at slutte en dejlig aften af på. En aften der igen beviser, hvor meget Stella Polaris har et byde på – hvad enten det er på en lummer sommerdag i en af Århus' eller Københavns parker, eller på en mørk efterårsaften i de smukke rammer på Statens Museum for Kunst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA