x

Jamiroquai - Bumsen der blev bossen

Jamiroquai - Bumsen der blev bossen

Sådan cirka halvanden times kørsel vest for London finder man landsbyen Princes Risborough i Buckinghamshire, og noget uden for den lille bymidte drejer man ned ad en lille sti med et idyllisk bondehus på højre side. Modsat på venstre kører chaufføren denne dag op til en stor, hvid port, der signalerer hertil og ikke længere. Chaufføren står ud af bilen, og via samtaleanlægget bliver porten åbnet. Alléen er noget mindre, men ellers minder den storslåede adresse lidt om Tintins trofaste væbner, kaptajn Haddocks residens Møllenborg. Vi befinder os i en større park, hvor en å slanger sig langs hele ejendommen med træer, stor køkkenhave, palmer og pool. Her er tre hovedbygninger: hovedhuset i tre etager plus loft, med blandt andet ni soveværelser, egen biograf og snooker-rum og meget store stuer med højt til loftet. Så er der sidehuset med fuldt indrettet studie, arkiv med mere og den rummelige kontorbygning overfor, hvor forretningen Jamiroquai, aka Jay Kay, bestyres i det daglige. Så er der et par garager og andre parkeringspladser, meget passende, når bopælens eneste faste beboer, Jay Kay, har rundt regnet 50 biler, hvor langt størstedelen er gamle luksussportsvogne af mærker som Porsche, Jaguar, Ferrari og Mercedes.

Hjemmestudiet

Som på Møllenborg er det ikke Nestor eller professor Tournesol, der tager imod, men det betyder ikke, at Jay Kay ikke holder hof. I stedet møder vi blandt andet bilparkens ansvarlige, den hvidhårede Stewart,  Linda fra kontoret, de glade med-producere Charlie Russell og Brad Spence og bandmedlemmerne Derrick McKenzie (trommer) og Sola Akingbolá (percussion). For hvor Haddock & Co. må trækkes med madame Castafiore, der uafladeligt bryder ud i sang om, hvor meget hun (modsat resten af forsamlingen) "ler, når hun sig selv i spejlet ser", er det anderledes liflige toner, der klinger i Princes Risborough. Jay Kay har haft ejendommen i 13 år, og allerede året efter byggede han eget studie.

Efter flere timer, der går med at beundre de fede øser, høre nye sange, som Brad, Charlie, Derrick og Sola fortæller om med stor entusiasme, er det tid til at møde hovedpersonen, der flankeret af sine to hunde byder indenfor i privaten. Den ellers altid bevægelige og ivrigt dansende sanger trækker kraftigt på venstrebenet og er træt. Han har siddet og redigeret musik til klokken fire om morgenen i London, og da han skulle køre hjem, brød bilen sammen, der har været flere interviewaftaler i løbet af dagen, tidsskemaet har forrykket sig, og hele produktionsfasen er i den mest aktive periode med mastering, covers, presse og så videre, foruden at bandet har en showcase i London få dage senere. Intensivt og hektisk, både signalerer og udtrykker Jay Kay, der ikke desto mindre er snakkesalig og svarer beredvilligt på overtegnedes spørgsmål.

– Der er tryk på lige nu, det er en spændende, men også meget udmattende fase i processen. Der er mange bolde i luften, og så skal vi lære alle de nye og en masse gamle sange igen. Gud, det er så længe siden, jeg har hørt og spillet sange fra Dynamite (Jamiroquais sidste fra 2005, red.), jeg kan ikke engang huske, hvilke sange der er på den plade.

Den organiske sound

I øvrigt et album, som Jay Kay lægger en vis afstand til. Idealet har i alle fald været et ganske andet på aktuelle Rock Dust Light Star.

– Der gik alt for meget teknologi i den på Dynamite, den blev alt for "ProTooly". Når det hele er så maskinelt, synes jeg, det er svært at finde det rigtige groove, det er som om, at det bliver svært at få et ordentligt flow i musikken. Denne gang er vi gået efter det rent organiske. Sangene er indspillet live, og arrangementerne er gennemarbejdede.

Her skal det bemærkes, at Jay Kay ikke selv spiller nogen instrumenter, selvom han indiskutabelt er synonym med brandet Jamiroquai. Brad og Charlie fortæller, at han tit kommer med et par klodser på keyboardet og ellers synger sig frem til det hele. Af og til er det forvirrende, og de ved ikke helt, hvor det havner, fortæller med-producerne, men Jay kan høre helheden i hovedet, og så finder musikerne stille og roligt hen til rette sted. En arbejdsproces, der i øvrigt også kan ses på en række YouTube-klip.

Biler – en investering

Jamiroquai var et hit fra starten i 1992, og siden da har gruppen solgt 25 millioner album og haft 20 hitsingler i karrieren indtil videre, og i skrivende stund har det nye albums første single White Knuckle Riot god medvind på radioen. Jamiroquai var et globalt supernavn specielt i midt- og sen-90'erne med hits som Virtual Insanity og Deeper Underground, og mens det amerikanske greb om hitlisten er fladet noget ud, er og har Jamiroquai alle dage været et kæmpenavn i hjemlandet England. Det er så reflekteret i hans livsstil, men selvom der er en god portion drengerøv i hans udfoldelser – senest har han fået helikoptercertifikat og købt sin egen maskine – og har ry for at holde af rødvin, røg og kvinder, bor der angiveligt også en velovervejet forretningsmand i hans indre.

– Selvfølgelig er jeg vild med og interesseret i biler. Men jeg ser det også som investeringer, og jeg både køber og sælger dem (køber mest, indrømmer han, red.).

Dårlig ryger

Jay Kay lever og residerer som konge i sin egen verden, men sådan har det ikke altid været, faktisk langtfra. Som kaptajn Haddock har han haft trang til stimulanser, hvilket ikke gjorde ham noget godt og medførte, at andre styrede hans verden. For Haddock var det whiskyen, en last, der blandt andet gjorde det let for den lumske styrmand Allan at orkestrere mytteri mod den berusede kaptajn. For Jay Kay var der tale om dårlig ryger, der dog langtfra blev inhaleret på et skib, men på trappesten rundt omkring i en kold og klam sovepose. Jay var regulært hjemløs og kriminel i London i store dele af sin ungdom og tæt på både at forsumpe og blive slået ihjel.

– Jeg boede på gaden i nok et til halvandet år, da jeg var 17-18 år gammel. Jeg blev involveret i kriminalitet og sov på trappesten på kirker, under broer, i parker og hvor jeg ellers kunne finde et sted at være om natten. Jeg havde aldrig nogen penge, måske 50 pence eller et pund, hvis jeg var heldig. Så røg jeg en masse meget dårlig hash, inden jeg lagde mig i min kolde og klamme sovepose, det var sgu ikke så luksuriøst. Det var en situation, der var virkelig svær at komme ud af. Du har ikke nogen penge, kan ikke få nogen bankkonto, du har ingen adresse, hvilket ikke gør det lettere at få et job, og så er livet på gaden hårdt.

Jay Kay røg talrige gange i karambolage med ordensmagten, blev arresteret for en forbrydelse, han angiveligt ikke begik og blev overfaldet og nærmest slået ihjel.

– Jeg blev overfaldet flere gange, det var et hårdt liv, og jeg vidste, at jeg måtte ud af det.
Lidt hovedregning viser, at Jay Kay tre-fire år efter var en succesfuld albumdebutant og yderligere et par år senere en af pophimlens absolut største stjerner, da albummet Travelling Without Moving med blockbuster-singlen Virtual Insanity gik sin sejrrige gang kloden rundt. Men på trods af den barske ungdom tvivlede Jay aldrig på sit eget talent.

– Jeg vidste hele tiden, at jeg havde det i mig, og da jeg havde levet længe nok på gaden, tænkte jeg: nej, fandeme nej, nu satser jeg på musikken. Jeg kom så at sige "indenfor" og begyndte at arbejde på min karriere, og stille og roligt begyndte tingene at ske for mig. Jeg har troet på, at det ville kunne lade sig gøre, helt fra jeg var fem-seks år gammel.

Skyldes det, at du har en ekstrem stærk viljestyrke?

– Nogle gange føler jeg, at min viljestyrke er temmelig svag. Men jeg er meget determineret af natur. Når jeg sætter mig et mål, så forfølger jeg det og giver ikke op, om det så er at lave et nummer 1-album eller få helikoptercertifikat. Jeg bliver afhængig af det, afslutter Jay Kay med overbevisning i stemmen. Splitte mine bramsejl.


Om Jamiroquai/Jay Kay:

Rock Dust Light Star er bandets syvende studiealbum.

– Siden det fjerde album, Synkronized, er pladerne hovedsageligt indspillet i Jay Kays eget studie.

– På sin 40 års fødselsdag sidste år havde han over 200 gæster hjemme i Princes Risborough.

– Den nye single White Knuckle Riot handler om kampen for at hænge fast i musikbranchen.

– Jamiroquai er blevet nomineret til 15 Brit Awards, men har aldrig vundet én.

– Til gengæld har de blandt andet vundet fem MTV Awards, en Ivor Novello Award og en Grammy.

– Jamiroquais første single When You Gonna Learn? udkom på selskabet Acid Jazz, og senere fik Kay en lukrativ deal med Sony. Rock Dust Light Star er det første album for Universal.

– Bandet spillede en mindre festivalturné i sommer og planlægger verdensturné til 2011.

– Navnet Jamiroquai er en sammentrækning af den amerikanske indianerstamme (the Iroquois) og det musikbaserede ord "jam".

– Jay Kays mor, Karen, var jazzsanger og havde i 70'erne sit eget tv-show.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA