x

The Migrant-turnédagbog, del 5

The Migrant-turnédagbog, del 5

Kære læser,
så er jeg tilbage med Migrant-holdet i Texas. På vej ud af Austins eftermiddagstrafik med kurs mod Dallas, hvor vi skal spille i aften. Ankom til Austin sent søndag aften (i dag er tirsdag) med resterne af krigsmaling fra en halloween-fest dagen før i Albuquerque, New Mexico. Der spillede vi til et house party for en masse søde, skæve mennesker i zombie-kostumer. Der var en masse rumklang på sanganlægget, som vi heldigvis ikke fattede at pille af, så det endte med at blive cirka ligeså psykedelisk som vores første koncert på Super Happy Fun Land i Houston for en måned siden. Fuck, vi har været på tour en hel måned! Det er ikke til at fatte, er gået sindssygt stærkt, men jeg kan godt mærke, jeg er ved at trænge til en pause.

Før Albuquerque var det Phoenix, Arizona, hvor vi spillede på en klassisk rockbar. Man skal være over 21 for at komme ind på de fleste barer/klubber vi spiller, så en dansk high school udvekslingsstuderende i Phoenix, jeg kender, måtte blive hjemme. Ærgerligt det skal være så strengt. Kelsey, vores violinist, fylder først 21 nogle dage efter touren er slut, så på de barer hvor hendes hustler-held ikke har virket (heldigvis sjældent), har hun kun måttet være inde på spillestedet, mens vi har spillet. Damn, det faderlige band har måttet finde andet sted at feste bagefter et par gange.

En af de klubber var The High Dive i Seattle, hvor de var ekstremt hysse, da et reggaeband og halvdelen af deres mindreårige publikum weekenden før var blevet afsløret af politiet. Efter vores koncert dér inviterede opvarmningsbandet Co-Respondents os med til et house party, hvor de også skulle spille. Vi endte også med at spille et lille sæt med strøm på guitarerne og råbekor, da der ikke var nogle mikrofoner. Trommeslageren Josh fra et af vores yndlingsbands Fleet Foxes (fra Seattle) spillede efter os med sit soloprojekt Grandchildren, der også er værd at tjekke ud. Han synes, vi var rigtig seje, så han fik en cd. Spil den for Sub Pop!! (Fleet Foxes' pladeselskab)

I Portland, Oregon, spillede vi på et rigtig cool sted kaldet Rontoms. Kæmpe halvmørkt rum med røde sofaer på gulvet og afrevne lemmer/halve kroppe hængende fra loftet, uhyggelige masker på væggene og en hyggelig pejs flammende bag bandet, der spiller. Det er Halloween året rundt dér. Stedet var godt fyldt op, da vi spillede selvom det var søndag. Åbenbart det sted man tjekker ny musik ud om søndagen i Portland. Stedets kok var også fænomenal. Fik den møreste oksebøf og verdensklasse kartoffelmos.

Nåede ikke at sove ret meget i Portland, da vi skulle af sted tidligt om morgenen for at nå igennem de godt 1000 km ned til Oakland ved San Francisco. En vildt smuk tur med først fyrretrædækkede stejle bakker i nordvest, skyhøje sneklædte bjerge lidt længere mod syd og til sidst oliventræer, vinplanter og palmetræer i Californien. Sov dog en del af turen væk.

Vi spillede både Oakland-gigget og San Francisco-gigget med Steve Taylor fra bandet Rogue Wave, der er ret populære herovre. Jeg mødte Steve på min første længere USA-rejse forrige år, hvor jeg fik et lift af ham fra San Francisco til SXSW-festivalen i Austin. Forbindelsen etableret via Amerikas svar på den blå avis - Craigslist. Der er en "rideshare"-sektion på den internetside, som for nogle overskuelige bidrag til benzin har skaffet mig kørsel rundt i de fleste af USA's stater - og sludder med alverdens forskellige mennesker, en af dem Steve. Han indspiller snart sine soulede sange med et fuldt band. Glæder mig meget til at høre det! Han spillede solo de par gange, han opvarmede for os.  

Boede hos venner alle steder på vestkysten. I San Francisco hos vores harmonika-/ukulelespiller Alex' fætter Evan, der har et hjemmestudie i sin lejlighed. Alex og vores vioinist Kelsey brugte tiden til at inspille deres irriterende catchy ukulele-sang, som de havde plaget os andre med på det meste af touren. Kelsey har en fantastisk smuk stemme, så hvis de to nogensinde gør alvor af deres "Wild Child"-projekt, tror jeg de har en god chance for at toppe hitlisterne. Jeg sneg mig væk fra marathon-indspilningerne og tog nogle lange gåture op og ned af San Franciscos stejle bakker i stedet. Sol og feel good vibe overalt. Alle folk dér ser ud som om de er på ferie.

I LA havde min ven Dante skaffet os et job på The Bootleg Theater, hvor vi spillede sammen med Breathe Owl Breathe, Little Wings (begge to rigtig gode album-aktuelle bands) og Dante selv. Hang ud med Dante og nogle af de andre folk, jeg mødte i LA sidste år. Blev overmandet af træthed på et meget lokkende gulvtæppe til en fest i deres hus.

Ørkenlandskab, Phoenix og Albuquerque fulgte efter LA, og nu har vi kun fire gigs i Texas tilbage, inden jeg flyver tilbage til Danmark på søndag. Håber at se en masse folk til plade-release på Din Nye Ven nu på tirsdag! Velkomstøl kl. 20 og en lille akustisk koncert bagefter. Tjek evt. themigrant.net eller facebook.com/themigrant for lyd, video m.m. inden da.

So long!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA