x

Tambourhinoceros – Kollektivt gode vibrationer

Tambourhinoceros – Kollektivt gode vibrationer

De små pladeselskaber fylder mere end nogensinde før. De er grundlagt på kærlighedsrelationer, frivillig arbejdskraft og kunstnerisk kompromisløshed med ambitionen om at få nicheudgivelserne ud i verden og ind på hitlisterne. GAFFA undersøger tre små danske pladeselskabers arbejdsmetoder, kunstsyn og cash flow i denne artikelserie. Dette er første afsnit af tre.

Det er en klar tendens, at mere og mere musik udgives af mindre pladeselskaber. I subkulturer har de uafhængige pladeselskaber været synonyme med en bestemt lyd eller genre, men gennem tiden har indielabels indtaget et bredere og bredere publikum. Do it yourself-bølgen i punkrocken i slutningen af 70'erne markerede et skift, således at kunstnerne selv overtog nogle af de funktioner, som tidligere lå hos bookere og pladeselskaber. I 90'erne blev nichekulturer som den alternative grunge og indierock fra eksempelvis Geffen og Sub Pop pludselig en del af en form for mainstreamkultur, som ellers var domineret af fire-fem major labels. Indie blev mainstream.

I Danmark er antallet af små pladeselskaber vokset betragteligt de sidste fem år, og mere af musikken, der hersker på hitlisterne og til prisoverrækkelser, stammer fra uafhængige, mindre labels. Spørg dig selv: Er Medina, Rasmus Seebach, I Got You On Tape eller The Rumour Said Fire  på major labels? (Svaret er nej.) De små pladeselskaber er ofte drevet af visionære personligheder, som forstår at skabe opmærksomhed og er villige til at smide en masse gratis arbejdskraft ind i opstartsfasen, men ikke særlig meget kapital.

Arbejder uden cash flow
– Vi prøver så vidt muligt altid at se på, hvor meget man kan lave uden en eneste krone. Vi bruger ikke penge på layout af covere eller hjemmesider, så længe vi kan gøre det selv. Musikvideoer kan man med få midler og nogle gode venner lave de vildeste ting ud af, fortæller Aske Zidore, der både er medejer, coverdesigner og producer i Tambourhinoceros.

– Hvis man virkelig skal bruge penge, så kan man nok finde det. Men vi er ikke afhængige af penge, fordi vi stadig arbejder fuldtid på vores andre job. Du kan sige, at vi har fået et ekstra fuldtidsjob, men vi er også et sted i vores liv, hvor vi kan sidde til klokken to om natten og arbejde, tilføjer Kristoffer Rom, der blandt andet arbejder som trommelærer og webdesigner ved siden af.

På længere sigt er det en mulighed at lave profit, men indtil videre er al gevinst geninvesteret. Det ville dræbe motivationen, hvis man skulle orientere sig i forhold til profit, mener makkerparret. Deres indstilling og evner i pladeselskabsdriften supplerer i øvrigt hinanden i uhørt grad, når det kommer til smag, egenskaber og business-filosofi.

– Vi definerer et projekt, og så ser vi, hvad der økonomisk kan lade sig gøre. Vi går ikke på kunstnerisk kompromis økonomisk. Folk har brug for at forstå, at man kan gøre alt muligt cool med få midler.

Grundlagt på en bagtrappe i Århus
Zidore og Rom har taget tilløb til at starte Tambourhinoceros i et stykke tid. I starten var de involveret i business-delen af deres eget band Oh No Onos aktiviteter, som i øvrigt udkommer på et andet indie-label, Morningside Records. Aske Zidore lavede såmænd også et lille pladeselskab hjemme i Aalborg, som ganske vist aldrig nåede at udgive noget officielt.
En novemberaften i 2009 mødte Aske Zidore og Kristoffer Rom tvillingerne Kristen & Marie bag et spillested i Århus, hvor Kirsten & Marie spillede et par numre. Det slog benene væk under Zidore og Rom, der samtidig gav anledning til at realisere pladeselskabsdrømmene. Kort tid senere producerede Aske tvillingernes debut-ep, som blev Tambourhinoceros' første udgivelse.

– Vi oplevede, at der var rigtig meget god musik omkring os, som vi havde lyst til at udgive. Og vi føler, der er masser plads til det. Kirsten & Marie dumpede helt tilfældigt ned foran os, men ellers prøver vi ikke at opfinde bands. Vi ser en masse god musik, som er tæt på vores egen sfære, som bør udgives, forklarer Kristoffer Rom.

Deraf bliver det helt naturligt, at Tambourhinoceros er en vennekreds, som med sin udprægede brug af frivillig arbejdskraft hos direktørerne og vennerne har en enorm konkurrencedygtighed i forhold til de udgivelser, der skal tjene penge.

– Det er vigtigt, at det er kollektivt, fordi vi indgår i processerne og er med til at producere det og lancere musikken. Der er ikke nogen af de ting, vi udgiver, som ikke bliver vores venner, og det, synes vi, er noget af det, der gør pladeselskabet stærkt. At der er en kollektiv vibe, hvor man er gode venner og konkurrerer med hinanden, fortæller Aske Zidore.

Er familiefølelsen på et lille label ikke et problem?

– Det bliver ikke mindre interessant af, at vi er nære venner. Vi respekterer hinanden som kunstnere og respekterer processerne, at et band udvikler sig. Derfor bliver det ikke så poleret.

Vi skal være fans
Tambourhinoceros startede med ambitionen, at der skulle være kortere fra tanke til handling. At de tunge maskinerier og endeløse debatter skulle gøres lettere og hurtigere. At kunstnerne skulle have større frirum musikalsk.

– Alt, vi har udgivet, går ud i ekstremerne og er kompromisløst i hver sin retning. Det skal ikke bare være godt nok efter en dansk standard, men det skal være helt deres eget, som ikke lyder som et udenlandsk band. Det er lidt som med hønen eller ægget, om det er pladeselskabet eller kunstneren selv, der rider med på en bølge. Men en måde til at undgå det er, at man sætter barren meget højt, konstaterer Kristoffer Rom.

– Idet vi er de små og ikke nødvendigvis skal tjene penge, så har vi en større risikovillighed i forhold til undergrund og avantgardeting. Det eneste krav til vores udgivelser er, at vi begge to er fans. Man skal ind under huden på musikken, før man kan gøre en forskel med det. Men det behøver ikke være en bestemt genre, fortsætter han.

Treefight For Sunlight og Kirsten & Marie er selskabets mest poppede udspil, men i 2011 kommer marginale udgivelser med technoprojektet FCAN og den eksperimenterende rocktrio Thulebasen.

En af de grundlæggende idéer med de små labels er at skabe en kontinuert god vibe omkring sig selv, hvilket kan defineres på mange måder. Det kan være opmærksomhed, et brand og den gode smag, som udtrykkes i musikken og alt det uden om musikken som artwork, videoer, web og andre kunstneriske produkter.

– Vi er selv indrettet som musikfans på den måde, at vi gerne vil holde fast i musikken i længere tid, selvom man bliver bombarderet med anden musik hele tiden. En måde at gøre det på er ved at skabe og udsende spændende indhold, som skaber en relation til kunsten, konkluderer Kristoffer Rom.

I det hele taget er Tambourhinoceros båret af egne erfaringer som kunstner, udøvende musiker og musikfan. Indtil videre har opskriften med de gode vibrationer og frivillig arbejdskraft til de sene nattetimer været en succesfuld opskrift.

TAMBOURHINOCEROS
Hvem: Aske Zidore og Kristoffer Rom
Hvor: Vesterbro, København
Grundlagt: November 2009
Nøgleord: Filantropi, venskab, nonprofit
Antal udgivelser: 3
Debutudgivelse: Kirsten & Marie-ep
Kommende udgivelser: FCAN, iceage, Kirsten & Marie, The New Spring, Thulebasen

Eksempler på labels i populærmusikken i Danmark
Do It Yourself: Tina Dickow (på Finest Gramophone), Mew (på Evil Office) og The Rumour Said Fire udgiver selv deres album og kun egne album
Danske indie labels: Crunchy Frog, Fake Diamond, Morningside, Play/Rec, Rumraket, Speed Of Sound, Tambourhinoceros, Tigerspring med flere
Mellemstore uafhængige pladeselskaber: A:larm, Cosmos, Playground, Target, VME
Majorlabels: EMI, Sony, Universal, Warner

Kirsten & Marie
Tvillingesøstrene fra Viborg var en af årsagerne til, at Aske Zidore og Kristoffer Rom startede deres pladeselskab, da Kirsten & Marie spillede et par numre for dem en novemberaften på brandtrappe i Århus. Den kun tre numre lange ep Kirsten & Marie var Tambourhinoceros' første udgivelse, hvorfra My Dear fik topplaceringer på Det Elektriske Barometer. Musikalsk er deres udtryk bygget op om akustisk guitarspil og de karakteristiske familiære vokalharmonier.

Treefight For Sunlight
Den københavnske kvartet debuterede i oktober 2010 med albummet A Collection Of Vibrations For Your Skull, der er en samling af numre med bombastiske popproduktioner, falsetkor og et arsenal af synthesizere og guitarer. Forbillederne her er kontemporære amerikanske indiebands, som har fornyet 60'er-poppens arv fra Beach Boys og The Zombies. Gruppen har for nylig indgået en aftale med det engelske pladeselskab Bella Union (The Walkmen, Beach House med flere) om udgivelse af debutalbummet i Europa, Asien og Australien i februar 2011 – se også artiklen i dette blads nyhedssektion.

4 Guys From The Future

Tidligere Lily Electric-medlemmer er en del af kvartetten med fremtidsbilledet som konceptuelt udgangspunkt. 4 Guys From The Future blander trinløst space- og krautrock med eksperimenterende støjcollager og tålmodige melodier, der sætter menneskets eksistens i universel kontekst.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA