x

Jeg glæder mig i denne tid…

Jeg glæder mig i denne tid…

Det ringer på døren i september 1977, og Bing Crosby tøffer hen for at åbne iført en blå cardigan. Bag sig har han en halvtreds år lang karriere som skuespiller og crooner for en mainstream af  følsomme, voksne mennesker. I sin fritid spiller han golf.
Uden for står David Bowie, 30 år gammel og i gang med at lave sin eksperimenterende Berlin-trilogi for følsomme, unge mennesker langt uden for mainstreamen. I sin fritid forsøger han at lade være med at tage kokain. Bing inviterer Bowie ind, og efter en snak om julemusik og traditioner ("Jeg plejer endda at synge White Christmas", indrømmer Bowie) finder de noderne frem til salmen Little Drummer Boy og bryder ud i inderlig sang side om side ved flyglet. En måned senere er Bing død.

Alternativ hygge
Hvad kunne have bragt dem sammen, hvis ikke den enestående ting kaldet julemusik? Hvilken anden genre er lige så indsvøbt i tradition, højtidelighed og familiehygge, men samtidig legitim nok til de mest alternative sangere og grupper fra Bowie over The Flaming Lips til Sufjan Stevens og Glasvegas?

Med sin usædvanlige sangerduo og kitschede klassikerstatus understreger Little Drummer Boy meget af det, som god julemusik handler om: Det tvetydige. Banal lykke og skjult længsel, oppyntet hjemmehygge og kold ensomhed. Sunget af en gammel mand i tøfler og en ny mand med underlige idéer.

– Julen giver ofte nogle modsatrettede følelser. Man elsker det, men man hader det. Mange har det dårligt med jul, fordi der er så mange krav om, at det skal være hyggeligt, og at man er glad og lykkelig. Det værste, man kan gøre, er at være alene juleaften eller ikke komme hjem. Det handler meget om at være indenfor eller udenfor, opsummerer producer Nikolaj Nørlund, som i år er aktuel med sin første juleplade, Fra Danske Hjerter. Her fortolker danskere musikere, blandt andre Fallulah, Figurines, The Kissaway Trail og Nørlund selv i selskab med Giana Factory, gamle julesange som den absolut hyggelige Merry Xmas Everybody og den mere dystre ukrainske salme Carol Of The Bells. For de kunstnere har julemusik samme plads som for Bowie: Den er en udefinerbar parallel til den almindelige karriere. En verden, der virker grotesk og upassende på alle andre tidspunkter af året, men som i december måned dufter af kanel og tradition og nye muligheder. Muligheden for at tjene penge, muligheden for at kaste sig ud i en helt ny genre, for at bryde med konventionerne og samtidig tvinge sig selv ind i en snedækket ramme. Som regel kun for én sangs skyld, men af og til på et helt album.
 
Julesange er taknemlige
Og ja, følelserne er af og til modsatrettede, men som regel er julen en god ting fuld af det glade budskab og problemfrit samvær med familien. Tag for eksempel Céline Dion, der i coveret til sit storsælgende album These Are Special Times fra 1998 har indsat billeder af sig selv i smilende selskab med sine utallige slægtninge. Mariah Careys næsten lige så hittende Merry Christmas har godt nok en ballade om, hvordan hun savner en eller anden "at Christmas time", men rundt omkring er der næsten kun opstemte salmer og megahittet All I Want For Christmas Is You. Whitney Houston synger lettere soulede salmer på One Wish: The Holiday Album, der glad ignorerer, at hendes crackmisbrug er på vej op, og stemmen på vej ned.

For julesange er taknemlige små tingester, der er hurtige at genkende, nemme at pynte op og lette at få til at lyde godt, selvom sangeren ikke gør.

– Det er enormt gode sange og ikke ukomplicerede rent musikalsk. Rigtigt sangskriveri med mange akkorder, fortæller Nørlund om numrene på Fra Danske Hjerter og fremhæver sin danske oversættelse af en Judy Garland-klassiker fra 1944: – Det er svært at ødelægge en sang som Have Yourself A Merry Little Christmas. Lige præcis det nummer er indspillet i mindst 150 versioner, selvom sangens oprindelige tekst af Hugh Martin trak den langt væk fra familiehygge og helt ud i sneen: "Have yourself a merry little Christmas, it may be your last/Next year we may all be living in the past". Martin ændrede teksten og gjorde den munter for Garlands skyld og endnu mere munter for Frank Sinatra, men andre kunstnere holder fast i julens melankolske side.

Salme om børnesoldater
En af dem er Annie Lennox, endnu en jomfru udi julemusik, som i år er aktuel med pladen A Christmas Cornucopia. En af albummets mest dystre sange er den engelske salme Lullay Lullay, der fra en moders synsvinkel fortæller Biblens historie om Kong Herodes og hans ønske om at dræbe alle små drengebørn i Betlehem. Lennox er vokset op med den og mange andre salmer, men i dag giver de hende helt andre associationer.

– Da jeg var barn og sang disse sange, så jeg dem som meget abstrakte historier, som jeg ikke rigtigt forstod. Der var jo hyrder, engle, krybbe, konger, røgelse og æsler. Da jeg så dykkede ned i sangene igen som voksen, så jeg sammenhængen mellem det sted, Jesus-barnet voksede op, og det Mellemøsten, vi forbinder med stor fare i dag. Selvom Lullay Lullay lyder som en vuggevise, så handler den om børnemord. Der findes jo disse blodtørstige diktatorer i dag, for eksempel i Zimbabwe, der styrer ved at slå ihjel, torturere og voldtage. Herodes må have været hersker i samme stil, som vi ser hos diktatorerne i dag. Det er et gammelt tema, for mennesker har altid været voldelige, og børn har altid været sårbare, forklarer hun.

Gør som du vil resten af året

Også det skotske band Glasvegas har øje for julens mørke sider. Deres juleplade fra 2008, A Snowflake Fell (And It Felt Like A Kiss), lægger ud med den lidt forstemmende Careful What You Wish For og den entydigt deprimerende Fuck You, It's Over: To numre, der lykkes, netop fordi de handler om, hvad julen lover, men ikke altid holder: Kærlighed og mening. "Christmas time is here again" starter James Allan og slutter med "all around directionless". Den, der vil, kan sagtens finde håbløshed i juletiden. Men det interessante er, at selv den tristeste stemme altid ender med at overgive sig til traditionen, også Glasvegas. Sidste nummer på A Snowflake Fell er en salme, der hvert år synges i både danske og skotske kirker, nemlig Silent Night, altså Glade Jul. For Nikolaj Nørlund er det netop sådanne ritualer, der gør, at han har et godt forhold til julen: – Man skal gå ind på konceptet, ellers er alt muligt. Resten af året kan man gøre, som man vil.


I julelampens skær

Hvad er dit bedste julealbum?

Annie Lennox: – Det må nok være noget med Frank Sinatra eller Nat King Cole. Ellers vil jeg bare gerne lytte til noget smuk korsang.
Nikolaj Nørlund: – Det er en fornøjelse at høre Phil Spectors julealbum (A Christmas Gift To You From Phil Spector, red.). Det kan jeg lytte til hele året.

Og det værste?

Annie Lennox: – Jeg lyttede faktisk til Bob Dylans julealbum (Christmas In The Heart, red.) sidste år, og det var ikke lige min kop te. Det lyder lidt sjovt, men jeg er bare bange for, at det ikke er meningen, at det skal være sjovt.
Nikolaj Nørlund: – Jeg blev skuffet over Grethe Ingmanns juleplade (Det Kimer Nu Til Julefest fra 1977, red.), fordi jeg virkelig godt kan lide hende, men det var lavet på en salmeagtig måde. Jeg havde håbet på noget mere Grethe og Jørgen-agtig popmusik.

Hvad har I af juletraditioner i din familie?

Annie Lennox: – Jeg vil bare gerne have et juletræ. Jeg er agnostiker, men sommetider tager jeg i kirke for at høre korene synge de gamle julesalmer. Hvis mit liv var lidt anderledes, så ville jeg nok synge i et kirkekor. Det kunne være rart at mødes med nogle mennesker og bare synge.

Nikolaj Nørlund: – I mit hjem starter vi juleaften med at drikke egg nogg. Det er en tradition, mine forældre tog med hjem fra USA. Det er flødeskum, æggesnaps, rom, whisky og revet muskatnød. Det smager fantastisk.

Tre usandsynlige julealbum

Diverse: We Wish You A Metal Xmas And A Headbanging New Year
Tolv hårde metalhoveder kaster sig ud i den klassiske julesangbog. Bedst er Testament-forsanger Chuck Billys growlende Silent Night (Glade Jul, red.).

Sting: If On A Winter's Night…
Mindre kitschet, men uendelig meget mere prætentiøst end et julealbum er dette vinteralbum bestående af salmer fra middelalderen og melodier af Schubert og Bach.

Sufjan Stevens: Songs For Christmas
Fem ep'er med titler som Joy, Hark! og Ding! Dong! Egne interessante sange og klassiske fortolkninger af blandet kvalitet.

Læs et længere interview med Annie Lennox


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA