x

Annies Jul

Annies Jul

- Velkommen til et vådt, koldt og miserabelt London, byder Annie Lennox velkommen med, med et smil så hjerteligt, at man helt glemmer at den engelske hovedstad bestemt ikke viser sig fra sin bedste side denne novembermorgen.

Lad os bare springe ud i det, hvorfor lave et julealbum?

- Jeg har haft lyst til at lave det album i årevis, men jeg har altid så mange projekter kørende i hovedet. Ligesom når man siger "jeg vil gerne se verdens syv vidundere en skønne dag," så har jeg også sagt til mig selv, at en skønne dag ville jeg gerne lave et julealbum, med alle mine yndlingsjulesange, som jeg plejede at synge som barn.

- Så da min pladekontrakt med Sony løb ud, så følte jeg en anderledes frihed, og jeg kunne egentlig godt lide den frihed, for jeg var ikke bange for hvad jeg nu skulle stille op uden en pladekontrakt. Men efter at have gået et par uger tænkte jeg, at nu var tiden inde til at lave det julealbum som jeg altid har haft lyst til. På en eller anden måde fik Universal så opsnappet at jeg var gået i gang med at indspille, og de inviterede mig derfor til et møde hvor de hørte lidt af det jeg havde arbejdet på, og de sagde at de gerne ville repræsentere mig.

Hvad er dit forhold til julealbum generelt?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg aldrig tænkt på julealbum som sin egen størrelse før. Mest af alt fordi jeg ikke er den store forbruger når det gælder musik, for den musik jeg lytter mest til, er den der kører rundt inde i hovedet på mig selv. Jeg bliver 56 år næste gang, og i modsætning til mine børns generation, der lytter til musik hele tiden, så er jeg altid gået mere op i at lave musik end at lytte til den. Det gælder jo så også for julealbum.

- Så jeg har aldrig tænkt over julealbummet som den her traditionsrige størrelse. Det da indtil for nylig, for nu kan man jo via Amazon og iTunes jo se alt der nogensinde er lavet, så lige pludselig finder jeg ud af hvor mange juleplader der er derude. Det er jo helt vildt.

Hvad er dit yndlingsjulealbum?
- Ja, jeg har så måske kun to derhjemme, men det må nok være noget med Frank Sinatra eller Nat King Cole. Ellers vil jeg bare gerne lytte til noget smuk korsang.

Hvad er det værste julealbum?
- Jeg lyttede faktisk til Bob Dylans julealbum ("Christmas In The Heart") sidste år, og det var ikke lige min kop te. Det lyder lidt sjovt, men jeg er bare bange for at det ikke er meningen at det skal være sjovt.

Hvad er fordelen ved at lave et julealbum frem for at beskrive de samme temaer (fx børnesoldater i "Lullay Lullay") i "almindelige" sange?
- Der er ikke en fordel som sådan. Da jeg var barn og sang disse sange, så jeg dem som meget abstrakte historier, som jeg ikke rigtigt forstod. Der var jo hyrder, engle, krybbe, konger, røgelse og æsler. Da jeg så dykkede ned i sangene igen som voksen, så jeg sammenhængen mellem det sted Jesusbarnet voksede op og det Mellemøsten vi forbinder med stor fare i dag.

- Selvom "Lullay Lullay" lyder som en vuggevise, så handler den om børnemord. Der findes jo disse blodtørstige diktatorer i dag, fx i Zimbabwe, der styrer ved at slå ihjel, torturere og voldtage. Herodes må have været hersker i samme stil som vi ser diktatorerne i dag. Det er et gammelt tema, for mennesker har altid været voldelige og børn har altid været sårbare.

Hvordan kom du i den rette julestemning da du indspillede dette album? Jeg tænker især på da du indspillede med et børnekor i Afrika?
- Man behøver ikke været omgivet af julestemning for at indspille julesange, for musik er en indre oplevelse. Når man er i studiet ser man stort set aldrig ud ad vinduet, man arbejder udelukkende med musikken, man tænker ikke på omgivelserne, for musikken lever inde i en.

- Jeg kan huske engang for mange år siden, i 70'erne må det have været, hvor vi tog til Montserrat for at indspille i Air Studiet. Det var George Martins andet studie, og der var guddommeligt smukt med blå himmel, palmetræer og det smukkeste vand. Der var vi så for at indspille en ret aggressiv sang i et højt tempo, og der syntes jeg faktisk det var svært at forene omgivelserne med musikken. Så mit råd har altid været, at man ikke skal tage et sted hen hvor det er himmelsk udenfor, for så har man aldrig lyst til at arbejde igennem i studiet.

Jul versus fødselsdag

Hvis du skal være helt ærlig, så du så gerne, at din familie droppede julen bare et enkelt år, så din fødselsdag i stedet kunne blive fejret med maner? (Annie Lennox er født den 25. december, dagen hvor julen for alvor fejres i fx Storbritannien og Amerika, red.)

- Haha, nej bestemt ikke, jeg er ligeglad med min fødselsdag og vil hellere fejre jul.

Hvordan kombinerer man julen og din fødselsdag i din familie?

- Jeg gør ikke selv noget ud af det, og min familie er meget lille, så der bliver ikke gjort det store nummer ud af det. Jeg er bare glad for at være rask og i live. Det er sjovt når man husker tilbage på dengang man var i tyverne, for så var det at være fyrre usandsynligt gammelt. Nu er jeg snart 56, og jeg tænker "hvordan fanden er jeg blevet så gammel?"

- Jeg burde jo ikke have lov til at være her. Men så møder man folk der er 75, og gad vide hvad de tænker over at være blevet så gamle? Alt er relativt, så jeg vil helst ikke gøre for meget ud af min fødselsdag.

Hvad har du så af juletraditioner?

- Jeg vil bare gerne have et juletræ. Jeg er agnostiker, men sommetider tager jeg i kirke for at høre korene synge de gamle julesalmer. Hvis mit liv var lidt anderledes, så ville jeg nok synge i et kirkekor. Det kunne være rart at mødes med nogle mennesker og bare synge. For vi mennesker taler alt for meget, og det bliver så trættende i længden.

- Vi burde bare holde mund og synge i stedet. Eller holde mund og lytte i stedet for. Det er også lettere at finde julestemningen i en kirke, for den er svær at få øje på andre steder, fordi folk har så travlt med at shoppe.

Nu hvor du både kan fejre jul og fødselsdag, får du så dobbelt op på gaverne?

- Nej, faktisk ikke. Men jeg mangler altså heller ikke noget. De sidste par år har jeg fået et kort hvor der står at venner har doneret en ged eller en kylling via Oxfam til familier i Afrika, og det vil jeg langt hellere have end en ny trøje. Jeg forstår godt folk der vil købe julegaver, for jeg kan da også godt selv lide at købe gaver, men vi burde tage en del af vores gavebudget og tænke på folk der ikke engang har råd til mad.

En vigtig leg at finde sig selv

Her til sidst er jeg nødt til at spørge dig om noget der intet har med julen at gøre. For jeg har altid været meget fascineret af dit evigt skiftende image tidligere i karrieren. Hvorfra kom lysten til at lege så meget med dit udsende? Legede du meget med udklædning som barn eller blev du bare hurtigt træt af hvad du så i spejlet?

- Jeg kommer fra en meget grå by (Torry, Aberdeen) med en grå himmel og grå bygninger. Som enebarn brugte jeg meget tid på at læse bøger, og der var sjældent noget der distraherede mig, så jeg levede mig meget ind i det jeg læste eller så. Den første film jeg så var "South Pacific" (fra 1958), og den var simpelthen så farverig at jeg blev helt overvældet af hvad jeg så. Siden da har alt med farve tiltrukket mig, og da jeg blev ældre plejede jeg at gå i genbrugsbutikker og finde hele garderober efterladt af gamle damer.

- Det var anderledes og eksotisk tøj i mine øjne, og jeg elskede at gå på opdagelse i det. Alle farverne og tøjet var som en parallel verden til den jeg var vokset op i. Man udtrykker også meget mere af sin personlighed ved at klæde sig ud, og selvom det er en leg, så er det en vigtig leg for at finde sig selv. Derfor har jeg også leget meget med udklædningstøj med mine egne børn.

Jeg blev for nylig stillet et spørgsmål som jeg forsøger at huske at stille videre til folk jeg møder. Hvis du gik tilbage til dengang du var 7 år, ville det barn så kunne lide den person du er i dag?
- Helt sikkert. Uden tvivl. Hun ville have elsket at kende en person som mig dengang. For da jeg voksede op havde jeg ikke rigtigt noget jeg kunne identificere mig med, så jeg var altid på jagt efter noget eller nogen som jeg kunne identificere mig med. Jeg havde en interesse for kunst og musik i mig, men det var gemt af vejen, for jeg vidste jo ikke hvad det var. Men jeg blev tiltrukket af det som en magnet.

- I dag ser jeg mig selv som en kunstner, og det er ikke længere en anden verden for mig. Så jeg tror jeg ville komme rigtigt godt ud af det med den 7-årige version af mig selv, for dengang manglede jeg en mentor og en der forstod hvad det var jeg havde i mig.

Til allersidst er jeg nødt til at høre, om vi kan regne med at se dig spille live igen?
- Uha, det er svært for mig, for jeg har turneret så meget før i tiden at det stadig kan virke udmattende at tænke på. Jeg er også blevet opereret for nylig, og jeg døjer stadig med smerte i min ene fod, så det ville være meget udmattende. Men jeg elsker at optræde, og jeg er så heldig at jeg har et internationalt publikum, så jeg ville have mulighed for at spille rigtigt mange steder. Men jeg har ikke lyst til at denne branche skal tage al min tid, 50 procent er rigeligt da jeg også har en familie jeg vil være sammen med.

- Da jeg var med i Eurythmics så var musikken 100 procent af mit liv, men efter jeg er gået solo har det kun fået lov til at fylde halvdelen af min tid. Jeg ved godt at der er mange mennesker der gerne ville se mig spille koncerter igen, og det er jeg vitterligt beæret over, men jeg kan bare ikke leve det hektiske liv længere.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA