x

Iron & Wine – Beardoens amerikanske stills

Iron & Wine – Beardoens amerikanske stills

Er du religiøs?
- Jeg er ikke religiøs, men jeg voksede op et sted, hvor religion spiller en vigtig rolle, så jeg kender til alle karaktererne og historierne fra Biblen. Det er en måde at forstå moral, og religion er del af den måde, vi har indrettet vores liv på, forklarer Sam Beam på en skrattende telefonlinje fra det afsidesliggende familiehjem i Austin, Texas langt fra den bidende danske vinter.

Oprindeligt er han fra South Carolina i den østlige del af Bibelbæltet, hvor han voksede op, begyndte at interessere sig for fotografi og derfor søgte ind på et kunst- og filmcollege. Beam lavede små kortfilm selv, men det tætteste, han kom på en filmkarriere, var ikke at blive krediteret som lystekniker på Mel Gibsons The Patriot.

I stedet blev han lektor i film og cinematografi på University Of Miami, men i 2005 flyttede han til Texas i stedet og valgte at bruge al sin tid på at udgive folkrock under aliaset Iron & Wine.

En lang historie kort. Nu taler han så i telefon tværs over Atlanten. I baggrunden kan man høre Beams børn springe rundt i hjemmet, hvor Sam Beam og producer Brian Deck også byggede et studie og indspillede Iron & Wines gennembrudsalbum The Shepherd's Dog fra 2007.

- Det skal forstås i en amerikansk kontekst, fordi USA er et ret religiøst sted, og det religiøse indgår, fordi jeg skriver amerikanske sange, der handler om livet. Livet som noget skørt og vidunderligt, smukt og noget helt forfærdeligt på samme tid.

Har det politiske klima ændret den amerikanske tilstand? Dette er din første plade, som ikke udkommer under Bush.

- Jeg skriver om USA, men det ændrer ikke det store for min musik. Jeg skriver ikke sange om politik, eller hvordan folk skal stemme, men jeg skriver sange om mennesker. Jeg er glad for, at Obama blev valgt, men menneskerne har ikke ændret sig synderligt i mellemtiden.

 

Isolationskuller

Denne gang er det meste af arbejdet foregået i Sam Beams faste samarbejdspartner Brian Decks studier i Chicago, blandt andet efter at produceren udtalte, at han fik kuller af isolationen på Sam Beams ranch.

- Vi har haft mange spændende musikere og gode venner med i studiet. Brian Deck og jeg styrer skibet så at sige, forklarer Beam, der stopper talestrømmen for at tø-hø-grine og klø den karakteristiske skægpragt angiveligt.

- Det er meningen, at det skal føles som en komsammen med gamle venner.

Gennem sin karriere, som tæller fire studiealbum, et par ep'er, to livealbum, b-side-opsamlingen Around The Well og Calexico-minialbummet In The Reins, har Iron & Wine bevæget sig fra intime, simplistiske folksange til større studieproduktioner med flere og flere input fra andre musikkulturer og genrer. På den baggrund virker skiftet fra hjemmestudiet fra ranchen i Austin til Brian Decks studier i Chicago logisk – også fordi mange af de øvrige bidragydere, Iron & Wines livemusikere og venner er baseret i Chicago.

Den nærværende, hjemlige stemning er alligevel bevaret, måske fordi albummet er forfattet og komponeret på Sam Beams ranch.

 

Mere af det hele

- Jeg forsøger at gøre noget nyt på ethvert album, så det her var ingen undtagelse. Jeg forsøger at skubbe sangene hen i områder, hvor jeg ikke har været før. Der er flere elektroniske elementer, mere up-tempo popnumre og flere blæsere.

Forsøger du at skubbe grænserne i sangskrivningen eller i studiet?

- Primært i studiet. Jeg forsøger at holde sangskrivningen åben, så optagelserne bliver en opdagelse i stedet for en direkte oversættelse af idéer. Nogle af inspirationskilderne i studiet denne gang har været afropop og r&b. Ali Farka Touré (malinesisk musiker 1939-2006, red.) er et af mine forbilleder, forklarer han.

Det kan man blandt andet høre på nye numre som Your Fake Name Is Good Enough For Me, Rabbit Will Run eller House By The Sea fra 2007, hvor instrumenterne og rytmikken peger mod Vestafrika.

- Rent produktionsmæssigt har vi forsøgt at ramme lyden af Los Angeles i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne. Det er kendetegnet ved, at lyden skulle være meget ren, hvor man så introducerer en effekt som rumklang; så får den en større kontrast. Der er nogle Joni Mitchell-, Elton John-, Steely Dan- og Fleetwood Mac-album, som har den der vibe.

Du har i et tidligere interview nævnt Tom Waits' Swordfishtrombones (1983) som en inspiration.

- Den plade var en inspiration endnu før, jeg selv begyndte at lave musik. Jeg hørte pladen første gang i high school, så jeg var ikke med på den, da den udkom. Den er en inspiration, fordi det er et opgør med frygten for at træde frem og prøve noget nyt, og fordi det lykkes for ham.

Du har også fortalt, at det at lave musik er ligesom at bladre igennem sine forældres pladesamling?

- Præcis. Det er ligesom at spise. Hvorfor begrænse sig til en bestemt slags mad, når du har alt muligt at vælge imellem? Det ville være kedeligt. Jeg tror, at albummet afspejler, at man er gået på opdagelse i en masse retninger.

Det første nummer fra pladen, Walking Far From Home, har en synthesizerdrone og er ellers en lang fortælling uden særligt meget variation eller vers-omkvæd-struktur.

Har du helt glemt reglerne for sangskrivning i de fire år, der er gået siden sidste album?

- Det kan du godt sige. Det er ikke unormalt i andre musikkulturer, at der ikke er noget omkvæd, men for at være ærlig, så havde jeg lavet teksten, men jeg kunne ikke finde på et omkvæd, griner Iron & Wine.

 

En dyb skuffe med sange

- Folk spørger mig; "What took you so long?". Men jeg har ikke holdt pause eller noget. Det føles som om, jeg lige har udgivet det sidste album. Jeg har bare haft ret travlt de sidste fire år med at skrive musik og turnere. Og så fik vi en datter (den femte, red.), tilføjer Sam Beam.

- Vi gik i studiet for første gang i april 2009 med albummet. Jeg arbejder med en teori om, at det svarer til at lave et maleri. At man arbejder på det i en uge, holder fri i en uge, vender tilbage og sætter nogle flere penselstrøg, og holder fri i en måned måske, forklarer han.

Mens lyden af Iron & Wine har en varm og rummelig behagelighed, så er teksterne lige dele iskold opgivelse og optimistiske stillbilleder, der er skrevet med en diagnosticerende krøllet hjerne. En skør blanding af dette beskæggede menneskes høflighed og den tydelige lyriske outsiderrolle.

- Jeg har ikke siddet og skrevet Kiss Each Other Clean som et sammenhængende album. Nogle af sangene er mere end ti år gamle, mens nogle andre er helt nye.

Så du har stadig en skuffe med sange, du kan tage af?

- Bestemt. En dyb skuffe. Jeg forsøger at lave en anden verden, som reflekterer vores egen verden. Jeg behandler teksterne som digte, hvor man kan udtrykke mere, end man egentlig siger. Hvor man udtrykker alle de mærkelige, vidunderlige og forfærdelige facetter af livet.

Iron & Wine kommer til Danmark den 5. februar på VoxHall og 6. februar på Store Vega. Det bliver med et otte mand stort ensemble både med blæsere og korsangere.

- Vi tager hele kataloget med og spiller nye sange og gamle sange. Og vi spiller nye sange, så de lyder som de gamle og omvendt. Folk har hørt pladerne eller har dem i hjemme i forvejen. Vi spiller ikke for at promovere et album. Vi fremfører musikken i den ånd, der passer til en koncert. Det er noget tid siden, jeg har været i Danmark, så det er på tide at skabe nogle nye minder hos jer, slutter Sam Beam.

 

Boks 1:
Udvalgt diskografi (med billede)

The Creek Drank The Cradle (2002)

Our Endless Days Are Numbered (2004)

In The Reins EP med Calexico (2005)

The Shepheard's Dog (2007)

Kiss Each Other Clean (2011)

 

Boks 2:
Fem hurtige

Studie eller live?

- Studiet. Jeg kan godt lide at skabe noget.

Ballade eller rocknummer?

- Det er bedst, hvis man kan skabe begge dele i samme nummer.

Landet eller byen?

- Den er svær. Jeg bor på landet, men jeg kan lide begge dele.

Onstage eller backstage?

- Backstage. Det er ikke en naturlig ting for mig at stå på scenen. Det er ikke, fordi jeg er genert, jeg foretrækker bare at være i baggrunden eller i studiet.

Største ønske for 2011?

- Fred i verden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA