x

Hymns From Nineveh – et spring ud i fællesskabet

Hymns From Nineveh – et spring ud i fællesskabet

En hymne. En elegi. Det er to forskellige typer sange. En hymne er en lovsang. En elegi er en klagesang. Det er helt banalt og samtidig helt essentielt. De afdækker to dele af tilværelsen og det menneskelige sind, hvor man i den lovsyngende del glæder sig over tilværelsen, mens man i elegien begræder tab eller andre svære dele af livets luner. Ordene er fra GAFFAs interview med Jonas Haahr Petersen, der er manden bag folkpop-projektet Hymns From Nineveh, hvor de to kontrasterende sangtraditioner beskrevet ovenfor er helt centrale.

– Op gennem historien har mennesket udtrykt sig i de her to grundformer af sange, digte eller andre relaterede former, hvor der er rum for at udtrykke glæde og sorg, hvilket er helt basalt. Hymns From Nineveh er glædessange fra Nineveh, men jeg prøver også at beskæftige mig med klagesangen, fordi den også er en del af tilværelsen. Det er måske en lidt falsk varebetegnelse at kalde projektet Hymns, men alligevel er det jo det, jeg gerne vil. Give plads til klagesangen, men også transformere den og søge hen mod hymnen – søge hen mod lovsangen og besyngelsen af livet, begrunder Jonas Petersen med stor passion og grundig eftertænksomhed for navnet.

– Det er først og fremmest en inspirationskasse, hvor jeg kan fremdrage nogle motiver og historier. Det henviser til en by i Irak, der hedder Nineveh og refererer til Det Gamle Testamente, hvor Jonas kommer til byen. Der er nogle ting i navnet, der kan inspirere mig til at skrive sange. Det peger på nogle spirituelle motiver, og rent tekstuelt giver det mig en metode til at skrive. Jeg er ikke færdig med at udtømme mulighederne i de referencer, navnet giver mig.

Jonas Petersen er født og opvokset så forskellige lokaliteter som Vestjylland, Botswana og England. Efter et kort ophold i Aarhus indfandt den tidligere frontmand i den nu opløste gruppe Attrap sig dog i den danske hovedstad, hvor han stadig har til huse.

– Jeg havde brug for en nulstilling, hvor jeg bare gik lidt i hi. Det valgte jeg at gøre i en kælder i Tilst uden for Aarhus, hvor jeg begyndte at skrive sange om længsel og spiritualitet. Jeg fandt ud af, at det var en temmelig uudtømmelig kilde, at skrive om de her temaer, som jeg beskæftiger mig med. Det var faktisk en meget eksistentiel søgen tilbage til, hvad det hele handler om for mig. Selvom det er meget abstrakt, så var det nok det, der skete, forklarer Jonas Petersen om opløsningen af Attrap, som var det i lige så høj grad til sig selv, han skulle forklare hændelserne om den ligeledes folkinspirerede kvartet Attrap, der udgav et album Happitalism!, efter de var gået i opløsning.

Debutalbummet har været længe ventet siden jule-ep'en Uncomplicated Christmassongs fra 2009. Den noget atypiske entré på den danske musikscene fik lovprisende ord fra rigtig mange anmelderes fyldepenne, hvilket naturligvis satte forventningerne i vejret til debuten, der indeholder en bred vifte af bidrag fra andre musikere.

Sange med en stor garderobe

Hvad er baggrunden for de respektive samarbejder, der er på pladen?

– Det var noget sangene kaldte på. Jeg synes, at de kunne bære en masse forskellige slags tøj. De ville godt kunne være indspillet mere skrabet, men jeg havde virkelig lyst til at gå all-in på produktionen, hvor jeg har været i tæt samarbejde med Aske Bode og Casper Hesselager, for at se, hvor langt vi kunne tage sangene.

– Der er simpelthen sindssygt mange gode og dygtige folk [heriblandt RebekkaMaria, Sarah Hepburn, Bodebrixen m.fl. red.], der har hjulpet mig med at lave pladen. Jeg havde brug for at tage det spring ud i fællesskabet omkring det, og jeg er meget stolt af Hymns From Nineveh, for den er et produkt af tyve menneskers farver, og så nogle sange jeg har skrevet.
    
Hvad ligger til grund for de menneskelige temaer, du fortolker i dine tekster?

– Rent tekstuelt, så er jeg meget inspireret af Bibelen. Jeg refererer meget til den, og til andre værker, fordi det giver værdi og vægt til de temaer, jeg behandler. Langt hen ad vejen bygger teksterne på personlige erfaringer, og ting jeg har læst eller hørt nogen sige, uddyber Jonas Petersen, hvorefter han holder en kort tænkepause og tilføjer: – Det lagrer sig i mig, og så kommer det op til overfladen som en sang.

– Grundlæggende handler teksterne meget om relationer. Hvad der sker mellem et jeg og et du, et vi og et du eller et du til et vi. Det handler meget om italesættelse af nogle store temaer mellem relationer.

Ikke et missionsprojekt

Religiøsitet kan – for nogen – være et meget ømtåleligt emne at inkorporere i musik, men med Hymns From Nineveh har Jonas Petersen ikke oplevet misbilligelser på den ene eller den anden måde.

– Det har været godt over hele linjen. Jeg oplever ikke, at nogen tager anstød af det, men jeg prøver heller ikke at missionere. Jeg skriver, og jeg formidler de her sange, som enhver anden kunstner gør, og så har de så nogle spirituelle temaer, men jeg oplever ikke at folk tager anstød af det, og det er jeg jo egentlig glad for.

En anden musiker, der også behandler spiritualitet i sin musik, er amerikanske Sufjan Stevens, hvor Jonas Petersen da også har fundet en stor inspiration.

– Rent orkestralt er jeg meget inspireret af Sufjan Stevens, og selvom det ikke er en af mine kompetencer at tænke som han gør, så er det alligevel meget ansporende, hvad han kan gøre med sin orkestrale tænkning. Han kan have alle de her lag, samtidig med at der er en sang nedenunder. De store kompositioner skal ikke kompensere for manglende sang, og det er jeg meget fascineret af.

– I den anden grøft er jeg meget fascineret af Leonard Cohen, som kan lave små digtsange, hvor det er den helt rene tekst, og hvor teksten har en kæmpestor plads i sangen. Anne Linnet kan også gøre lidt af det samme. Hendes sang Forårsdag synes jeg er en fantastisk sang, for rent orkestralt er den ikke noget at råbe hurra for – der sker næsten ingenting, der er ingen dynamik, men man bliver alligevel fænget, fordi det er sådan en fremragende melodi og tekst.

Folkpop-musikerens største ønske for debutpladen er, at den vil komme til at give mening for nogen og tilføre dem noget. Derudover udtrykker Jonas Petersen stor ydmyghed omkring overhovedet at få lov til at lave et album, men han hæfter sig ved, at det skal kunne give mening for andre end ham selv.

– Det er ikke for at lyde alt for arty – jeg tror faktisk, at det er sådan, jeg har det, udtaler Jonas Petersen eftertænksomt – holder en kort pause og slutter lavmælt sætningen med et bekræftende ja.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA