x

Den Gale Pen møder A Friend In London

Den Gale Pen møder A Friend In London

I går meget op i at kalde jer selv et "indieband". Noget, der var populært i starten af nullerne på linje med MySpace-venner og små pladeselskaber?

– Er den debat om indie eller ikke-indie ikke snart ved at være uddød? Vi har for eksempel sagt nej til samtlige tilbud om management-aftaler i Danmark, da vi har det bedst med at have total kontrol over vores valg. Og så går vi ikke så meget op i små pladeselskaber, selvom vi da er blevet tilbudt pladekontrakter på begge sidder af Atlanten.

Så siger vi det… I har deltaget i musikkonkurrencer før. Hvis I er så uafhængige, hvorfor klarer I så ikke bare jer selv? Ingen har jo respekt for bands, der tager "genvejen"…

– Der er ingen, der skal diktere, hvordan vi skal køre vores band – og slet ikke nogle smarte musik-yuppier, der mener at have bedre smag end andre. Hvis vi var så "indie", som du siger, havde Soundvenue jo allerede fyldt deres magasin med os flere gange, men de gider ikke skrive en skid om os. Vi har gjort noget, ingen andre turde gøre, og for os er det et 100 procent målrettet og oprigtigt valg.
 
Hvem fanden gider også i Soundvenue? Jeres DMGP-sang er skrevet af en fra Johnny Deluxe og hende, der stod bag "Fra Mols til Skagen". I er da helgarderet på halbal-kakkelbords-forstadsfronten, hva'?
 
– Ja, det er sgu da ikke for sjov, vi stillede op!
 
Nej, der er heller ikke noget sjovt ved Udkantsdanmark, men jeg skal bare lige forstå det korrekt – I havde simpelthen ikke evner nok til at skrive jeres eget DMGP-nummer?
 
– Vi havde aldrig tænkt tanken om at stille op i DMGP, men da vi fik tilbuddet, var vi et sted, hvor vi ikke ville lade forfængelighed eller fine fornemmelser komme i vejen for en rigtig fed oplevelse. Det har været en kæmpe udfordring for os at tage et andet nummer ind, når vi i fem år har været vant til at sidde i vores egen lille lukkede kreds og skrevet sange. Det kræver meget af én at være stor nok til at give slip på nogle forbehold og meninger omkring, hvordan en sang skal lyde.

I snakker meget om, at I er populære i Canada. Er det ikke et vink med vognstang om, at danskerne ikke gider jer?
 
– I starten af januar spillede vi årets første koncert på Rust i København for en fuldstændig udsolgt og propfyldt sal. Det, at så mange mennesker en torsdag aften står og skråler med på dine sange, piger, der skriger efter dig, og drenge, der råber "Jeg vil føde dine børn!", giver os en eller anden mærkelig idé om, at danskerne faktisk godt gider os.

Ja, eller også var der bare virkelig god dope på Nørrebro den dag. De bands, der stiller op i DMGP, er jo altid kiksede. Det ved I godt, ikk'?

– 
Vi ser absolut ikke os selv som kiksede. Det er netop artister med format og karisma nok, der kan bære et så stort og kommercielt show som Dansk Melodi Grand Prix. Det er til gengæld kikset at sidde ude i "øveren" og pille bussemænd, drikke øl og snakke om, hvor nederen det er, at koncerten i Vejle på onsdag ikke engang betaler transportudgifterne.
 
Format og karisma!? Ja, det får I da brug for, når I skal udleve rockdrømmen i landets storcentre lørdag formiddag sammen med vennerne fra X Factor, nu I har vundet?

– Vi er desværre nødt til at udskyde den såkaldte "vinderturné", da vi drog på turné i Canada allerede tre dage efter DMGP. Men vi vil glæde os til at få muligheden for at spille for hele Danmark. Som sagt bestemmer vi selv, hvad vi vil og ikke vil. Og hvis vi har lyst til at spille i nogle storcentre for 2000-4000 mennesker, er det fordi, det giver nogle andre mennesker muligheden for at opleve os live, og fordi vi selv synes, vi appellerer til hele befolkningen.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA