x

Filmanmeldelse: Mr. Catra – O Fiel

Filmanmeldelse: Mr. Catra – O Fiel

Det var en stort set udsolgt sal i Cinemateket i København, der i aftes var vidne til Danmarkspræmieren på filmen ”Mr. Catra – O Fiel”, som netop er blevet vist på musikfilmfestivalen Popcorn i Sverige. En række musikfilm har under overskriften Sound & Vision også sneget sig ind i den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOXs program, og ”Mr. Catra – O Fiel” var en imponerende og medrivende en af slagsen.

Filmen er lavet af den danske instruktør Andreas Johnsen, som efter sigende har lavet den første dokumentarfilm om det musikalske fænomen Baile Funk. Andreas Johnsen har tidligere været med til at tilrettelægge programserien Stocktown om netop musikalske subkulturer verden over, og dette arbejde førte ham bl.a. i 2002 til Rio de Janeiro, hvorfra baile-funken og Mr. Catra stammer.

Mr. Catra og den beskidte funk
Filmens omdrejningsfigur er, som titlen afslører, Mr. Catra. Mr. Catra er musiker, og navnet er et alias for Wagner Domingues Costa. Han er i midten af 30'erne og bor i Catrambi, som er navnet på en af Rio de Janeiros mange favelaer (slumkvarterer). Endeløs fattigdom og organiseret bandekriminalitet var en del af Mr. Catras hverdag, indtil musikken tog over i hans liv og blev hans primære sprog.

Mr. Catra er hovedeksponent for det, myndigheder og politiet i Rio kalder "Proibido Funk" – den forbudte funk. Musikken er kompromisløs og basorienteret, og over de ofte simple beats og samples synger og rapper Mr. Catra om livet i favelaen. Livet her består af bandekriminalitet, handel med stoffer, eskapistisk sex og ikke mindst en inderlig tro på Guds almægtighed. Musikken er en finurlig blanding af Miami bass, hiphop og samba, og Mr. Catras musik er mest udbredt gennem hans mange live-optrædener i favelaen. Det er disse begivenheder, vi følger i filmen, der ikke har nogen stram kronologisk fortællestruktur, men nærmere er et fragmenteret indblik i Mr. Catras liv.

Der krydsklippes bl.a. mellem diverse sound system-arrangementer og Mr. Catras beskedne lejlighed, som er beboet af hans kone og deres mange børn. Mr. Catra har ikke helt styr på, hvor mange børn han egentlig har. Mr. Catra siger på et tidspunkt i filmen, at livet handler om at gro og forplante sig, og dette skal forstås i overført såvel som konkret betydning. Hans tilnavn ”O Fiel”, som betyder Den Trofaste, henviser i hvert fald ikke primært til hans ægteskab! Trofastheden henviser derimod til Gud og den kriminelle organisation Comando Vermelho, som styrer i Catrambi. Selvom mange af Mr. Catras tekster ifølge politiet forherliger vold og oprør, er det ikke noget, filmen billedmæssigt dyrker, og på den måde er filmen hverken fordømmende eller romantiserende.

En religiøs mission
Ligesom filmens håndholdte kameraføring og kaotiske klippestil lever Mr. Catra et tumultarisk og kontrastfyldt liv, hvor fremdriften er hans religiøse mission om at udbrede den "beskidte funk". Fremdriften i musikken er baseret på en stærk trang til officiel anerkendelse og retfærdighed efter et liv i undertrykkende fattigdom. Ligesom f.eks. den brasilianske samba og den jamaicanske dancehall i høj grad er blevet anerkendte musikalske udtryk, så prædiker Dr. Catra sin "musikalske religion" for at opnå en anerkendelse, som måske kan være med til at ændre den sociale status for indbyggerne i favelaen.

Filmen fungerer rigtig godt som et socialrealistisk portræt af Mr. Catra, der i filmen bliver enerådig repræsentant for en musikalsk kultur, som udspringer af en enorm desperation og modløshed. Der er således ikke tale om en "turistfilm" fra sambaens solbeskinnede hjemland, men en hudløs øjenberetning om, hvordan "den beskidte funk" spiller en social rolle som samlingspunkt i den trøstesløse favela. Lydsiden besættes selvfølgelig af Mr. Catras musik, som stort set ikke findes på cd. Men også komponisten Thomas Knaks opklippede click’n’cuts er stærkt repræsenteret i filmen. Netop Thomas Knaks musik er faktisk en af de mindre vellykkede ting i filmen. Ikke fordi der er noget i vejen med Knaks musik, der som bekendt er af høj kvalitet. Men det er som om, at den kølige minimalisme og det sofistikerede udtryk, der karakteriserer musikken, virker en smule malplaceret i filmen. Knaks musik fungerer egentlig fint nok som kontrast til baile-funkens kynisme og råhed, men den er samtidig lidt forstyrrende i al sin velordnede pænhed.

”Mr. Catra – O Fiel” er en rigtig vellykket musikdokumentarfilm, som på svimlende vis suger publikum med ind i Rio-favelaens benhårde virkelighed – ind i baile-funkens hårdpumpende hjerte. Det er der kommet et stærk portræt ud af, og jeg ser frem til at filmen på et tidspunkt finder sin vej til de danske tv-skærme. Eller i det mindste udgives på dvd.

Fredag den 12. november er der mulighed for at se filmen igen på Vega Lounge i København. I forbindelse med denne fremvisning afholdes et Brazil Baile funk afterparty, hvor bl.a. instruktøren vil være til stede bag DJ-pulten. Og hvis rygterne taler sandt kan publikum også møde Mr. Catra i levende live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA