x

The Joy Formidable: ”Vi er ikke noget fucking produkt”

The Joy Formidable: ”Vi er ikke noget fucking produkt”

I forbindelse med deres koncert på Loppen fik GAFFA en snak med Ritzy Bryan og Rhydian Daffyd fra The Joy Formidable, som ud over at skrive sangene til bandet også danner par privat. The Joy Formidable er netop nu aktuelle med debutalbumemt, "The Big Roar".

Når jeg hører navnet Joy Formidable, så tænker jeg på en masse glæde, men jeres musik er jo på mange måder både melankolsk og larmende. Hvordan passer det sammen?


– Altså for det første så har det nok også lidt gøre med at ordet "formidable" er lidt svært at oversætte. Det er rigtigt nok at det kan ses som masser af glæde, men formidable betyder også noget stort og overvældende, og det passer nok meget godt på vores musik. Når det kommer til stykket er det med et bandnavn noget, der handler om mavefornemmelse. Vi beskæftiger os dog også meget med kampen om at finde lykke, som ofte kan være en ret hård kamp.

I kommer jo fra en lidt øde egn fra det nordlige Wales, har jeres hjemegn en stor indflydelse på jeres musik?

– Det er masser af virkelig smukke landskaber hvor vi kommer fra, men det er også ret øde som du siger. Vores musik er helt sikkert et udtryk for at ville væk, et middel vi har brugt til at skabe andre verdener. Det er meget store åbne vidder, hvor vi kommer fra, og det kan man måske godt høre lidt. Men samtidig så har vi også lukket os inde i den boble, som vores musik er og levet et liv inde i den boble. Der er ikke ret mange bands fra det nordlige Wales, så vi føler helt sikkert at vi har vores egen stemme, for der har ikke været megen inspiration eller andre bands at se op til.

Hvordan foregår det typisk når I skriver nye sange?

– Vi arbejder konstant på nye ting. Når vi er på tur, når vi er i bad, ja over det hele. Det gælder om at skildre hverdagen, så derfor ender det tit med at man skriver lidt tekst ned på en serviet eller indsynger en stump melodi på sin telefon. Melodien og teksten skaber hinanden, og derfor er det sjældent at vi har den ene del helt færdig før den anden.

Jeres plade virker til at være en blanding af en masse forskellige stilarter. Hvordan vil i beskrive jeres egen musik?

– Først og fremmest er det vores set-up, der styrer os (guitar, trommer, bas red,). Dertil kommer at vi besatte af lyd og vi prøver hele tiden at eksperimentere. Vi producerer os selv, og det giver os en frihed så vi prøver at være spontane. Jeg synes godt vi kan sige at vi er inspirerede af Nirvana, med deres rå guitarlyd, men på samme tid så bringer Ritzy en masse soul med sig. Hun er vokset op med at lytte til de store sangskrivere som Elvis Costello, Bruce Springsteen og Bob Dylan. Som i alt vestlig musik, så handler det om gode melodier, men på den anden side så dyrker vi også en aggression som jo nok kommer af det sociale klima i de her år, som medfører en del frustration.

I nævner selv nogle klassiske sangskrivere. Hvilke andre bands er inspiration for jer?

– Det er en ret god tid for musik lige nu. Vi har lyttet meget til Anna Calvi og James Blake, som er virkelig spændende produceret. Jeg (Ritzy Bryan, red.) har også lyttet en del til Orange Juice og Edwyn Collins og mine gamle yndlinge i Yes.

I er blevet kendt for at have meget passionerede fans?

– Det stammer nok helt tilbage fra da bandet startede, vi har aldrig rigtigt været det nye hypede band, men er vokset langsomt og har gjort tingene på vores egen måde og lidt utraditionelt med to selv-udgivelser (ep'en "A Balloon Called Moaning" og debutalbummet "The Big Roar"). Vi er vokset os store igennem mund til mund og ved at folk har fortalt deres venner om os. På den måde tror jeg at vi er meget i øjenhøjde med musikelskere. Vi er ikke noget fucking produkt, vi er et rigtigt band, og det at være et band betyder meget for os, og det kan folk helt sikkert mærke.

Sangen "Austere" virker til at være favoritnummeret blandt de før omtalte dedikerede fans, og den var både med på jeres ep og nu også på albummet?

– Ja, vi genindspillede trommerne for det var meget vigtigt for os at Matt spillede med på albummet. Det  var en af de første sange som vi skrev, og den handler kort sagt om at opdage ting. Både om at opdage hinanden som sangskrivere, men også som par. Folk tror de kan høre alle mulige referencer ti vores forhold i vores sange, men den her sang er den enste som har en reference til det. Det er sgu nok det tætteste vi nogensinde kommer på at skrive en kærlighedssang.

Ritzy, du er havnet på både NME's Cool List og News of The World's Women to Watch List. Hvordan har du det med sådan nogle ting?

– Hmm, det ved jeg ikke helt, det er nok meget sjovt. Det er en mere ting som drengene kan drille mig med, det generer mig ikke – der er vigtigere ting i verden at blive irriteret over. Jeg hader når man skal bruge en masse tid på at snakke om kvinder rolle i musik.

Hvordan er det gået indtil videre på touren?

– Det er gået rigtig godt. Vi mindes sidst vi var på tour, hvor vi gjorde alting selv. Vi skulle hele tiden forbi et posthus for at sende ep'er ud til fans som havde bestilt dem og alt det ordnede vi selv fra tourbussen. Vi stadig meget involverede i det meste, men det er rart at have fået ting ud i ordentlig distribution, det er rart at folk nemmere kan komme til at lytte til ens musik. Denne her gang besøger vi en masse nye steder, det er f.eks. første gang vi er i Danmark, så det har været rigtig fedt at besøge en masse nye steder.

I skal jo spille på Christiania i aften (fredag 04.03, red.), kender I noget til stedet.


– Vi havde godt hørt om stedet før, der er sgu nogle sjove typer derude, men det virker også som om her er en virkelig god stemning.    

Hør hele "The Big Roar"-albummet via NPR Music.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA