x

Esben And The Witch: Vores mål er at gøre dig bange

Esben And The Witch: Vores mål er at gøre dig bange

Hvem er Esben, og hvem er heksen? Den britiske trio Esben And The Witch spiller stemningsskabende og støjende indierock med elektroniske elementer og er siden udgivelsen af debuten Violet Cries blevet hypet jævnt meget. Men hvad er det med det navn?

Thomas Fisher (guitar/keyboard) fortæller: – Det er en historie, vi faldt over omkring tre år siden, kort tid efter vi havde mødt hinanden og planlagde at spille sammen. De billeder, der er i den fortælling, synes at passe meget godt med det, vi var i gang med.

– Der er nogle ret voldsomme billeder i eventyret, fortsætter sangerinde Rachel Davies. – Og Esben ender med at redde sine brødre fra den skrækkelige heks i skoven.

– Vi frygtede for, hvad vi skulle forvente, jo tættere vi kom på Danmark, for vi er på ingen måder eksperter i eventyr, siger Thomas. – Vi kunne også godt lide, at bandtitlen refererer til to personer, mens vi er tre i bandet.

Rachel Davies fortsætter: – Normalt spørger folk os: "Hvem er Esben, og hvem er heksen?" Eller når jeg træder ind på scenen: "Nå, her har vi heksen."

Det er let at se forbindelsen mellem bandets fascination af et voldsomt billedsprog og så deres musikalske præferencer. – Vi er interesserede i at bygge de her mure af støj op og smadre det…, siger Thomas, inden Rachel afbryder: … – til et punkt, hvor det næsten når at blive en smule ubehageligt eller uforudsigeligt.

– Inspirationen er måske især, hvordan man kan fremhæve en mere stille, musikalsk skrøbelighed ved at placere den ved siden af et ubehageligt eller hårdt stykke musik.

Er det skrøbelige så Rachels stemme?

– Ikke kun den, guitaren og lyden af Daniels (Copeman, red.) ødelagte trommemaskine kan skabe følelsen af noget mere skrøbeligt.

Ved ikke meget om goth
De gotiske og uhyggelige elementer er blevet nævnt ret meget i omtalen af Esben And The Witch, men trioen har aldrig haft intentionen om at lave en speciel slags musik.

– Der er jo en distinktion mellem at være inspireret af gotisk musik eller arkitektur og så at spille goth-musik, som vi ikke kender så meget til. Vi nyder da Cocteau Twins, men vi ved ikke så meget om goth-musik, siger Thomas.

– Meget af den musik, vi godt kan lide, har elementer af noget uhyggeligt, siger Rachel. – Scott Walker eller Godspeed (det canadiske postrockband Godspeed You! Black Emperor, red.) for eksempel er i bund og grund fuldstændig skræmmende.

Thomas uddyber: – Hvis folk bliver skræmte og påvirkede af vores musik, så ser vi det som en enorm kompliment. Det er klart et af vores mål.

Kan I selv godt lide selv at se horrorfilm og blive bange?

– Ikke, da jeg var yngre, siger Rachel. – Men da jeg blev ældre, begyndte jeg at nyde følelsen. Det er jo en forførende og unik følelse. Den rent fysiske side. Ens hjerte begynder at slå hurtigere, man får gåsehud. Det er jo egentlig utroligt, at noget kan påvirke dig sådan fysisk.

Den fysiske påvirkning skaber Esben And The Witch selv gennem voldsom og vibrerende elektronik, der blandes med Rachel Davies' langtrukne skrig, mens guitarfladerne støjer og vokser til enorme og hypnotiske størrelser.

– Vi får meget inspiration fra filmsoundtracks som for eksempel fra Ondskabens Hotel eller There Will Be Blood, og måske mere end fra andre musikere. Man optager jo så meget, så det er svært at specificere præcis, hvilke bands der inspirerer én. Ubevidst tager man lidt alt det, man kan lide – alt fra Godspeed eller Mogwai over Rihanna. Alt det påvirker den måde, man går til musikken på.

Esben And The Witchs musik er da også både filmisk og uhyggeligt billedskabende, og ofte rummer numrene heller ikke traditionelle sangstrukturer med vers-omkvæd-vers-rundgange. Det filmiske underbygges af, at der til mange af numrene er skabt små videoer, hvor bandets medlemmer eksempelvis jages rundt af kameraet i en tom bygning.

– Vi er mere interesserede i at skabe flydende bevægelser og filmiske sekvenser, hvor man ikke nødvendigvis får at vide direkte, hvad sangene handler om, afslutter Thomas. – Så længe man bliver bange.






Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA