x

Nu gaze – Sådan var det også i 90’erne

Nu gaze – Sådan var det også i 90’erne

Inden for musik og mode kører alting i cirkler (velkommen tilbage, Doc Martens), så det kom næppe som en overraskelse, da 90'er-inspirationen for nogle år siden skyllede ind over os gennem hits fra Spleen United (Suburbia), Alphabeat (The Spell) og senest Electric Lady Lab (You & Me). Men inden for rocken har interessen for den alternative scene, der for alvor tog skridtet ud af undergrunden for tyve år siden, primært udmøntet sig i gendannelser af grupper som Pixies, Pavement og My Bloody Valentine. Nu er der dog dukket en række nye bands op, der bygger videre på den formel, som netop My Bloody Valentine, men også Slowdive, Swervedriver og Ride havde succes med i begyndelsen af 90'erne.

Fra shoegazer til nu gaze
Termen shoegazer (at stirre fortryllet på sine sko, red.) stammer fra en anmeldelse af bandet Moose i det engelske musikblad Sounds, hvor det blev fremhævet, at guitaristerne brugte mere tid på at kigge ned på deres effekter end publikum, og NME var hurtige til at samle udtrykket op og bruge det om bands, hvis lyd var kendetegnet af voldsomt forvrængede guitarer og drømmende vokaler med uforståelige tekster. De tidligste shoegazer-grupper var inspirerede af Cocteau Twins, The Jesus & Mary Chain, Sonic Youth og Dinosaur Jr., og inkluderede ud over de allerede nævnte navne også Lush, Chapterhouse, Pale Saints, Spiritualized og Swervedriver og var med til at inspirere genrer som sadcore og slowcore.

Eksempler på danske shoegazer-grupper inkluderede Mew samt opløste luksus og Trains & Boats & Planes, men på grund af nye bølger som grunge og britpop gik de fleste af grupperne i opløsning efter ganske få udgivelser, eller også valgte de som The Verve, Catherine Wheel og The Boo Radleys at ændre deres stil radikalt. Inspirationen fra shoegazer-grupperne har gennem årene kunnet høres hos navne som The Radio Dept., Deerhunter, The Dandy Warhols, Sigur Rós og The Horrors, men det er først i år, at flere grupper så entydigt har ladet sig inspirere, og resultatet er en stribe interessante udgivelser, der tager shoegazer-lyden et skridt videre.

Yuck og The Joy Formidable
Skal man samle nogle navne, der lige nu kombinerer store guitarer med drømmende vokaler og poppede melodier, så hedder grupperne Exlovers, Ringo Deathstarr og Young Prisms, og så kunne man i starten af marts opleve stilen live, da de to albumaktuelle grupper Yuck og The Joy Formidable (billedet) gav koncerter på Loppen i København. Men musikere er som regel ikke meget for at blive sammenlignet med andre bands, og de ser sjældent sig selv som en del af en bølge. Så da GAFFA konfronterede de to bands med teorier om en ny bølge af shoegazer-inspirerede navne, blev vi ikke overraskende mødt med latter og hovedrøsten.

– Det er overhovedet ikke for at lyde snobbet eller noget, men jeg har aldrig hørt nogle af de bands. Jeg har hørt om nogle af dem, men jeg har ikke lyttet til deres musik, siger Daniel Blumberg fra Yuck, og termen nu gaze vækker da heller ikke genklang hos fra Rhydian Dafydd fra The Joy Formidable:

– Nå, er det det, I kalder os? (griner) Nej, når folk skriver sådan noget, er det jo bare, fordi de skal bruge en eller anden vinkel på en historie, og de gider ikke rigtigt sætte sig ind i musikken, og så kommer de én ned i en kasse. Vi ser overhovedet ikke os selv som en del af en scene, det tænker vi slet ikke over.

Derfor føler Dafydd da heller ikke det store slægtskab med de øvrige nye bands, der er dukket op i år:
 – Vi har ikke det store forhold til nogle af disse bands, og jeg er sikker på, at de fleste af dem også vil forsværge enhver lighed med os. Vi spiller højt og bruger en masse wall of sound ligesom nogle af de her bands, men for os er det bare et værktøj til en god sang, ikke målet. Målet er den gode historie, den gode sang. Vi er ikke så interesserede i My Bloody Valentine-referencer – altså, det er et fantastisk band, og sådan nogle referencer kan være sjove nok, men vi synes ikke rigtigt, de passer på os.

Gruppernes medlemmer er dog ikke afvisende over for at have hentet en vis mængde inspiration fra 90'erne, og Blumberg nævner grupper som My Bloody Valentine, Swervedriver, Ride, Slowdive og Galaxie 500 som sine yndlingsbands, men da Yuck opfatter sig som et slowcore-band, ligger de egentlige inspirationskilder et andet sted.

– Red House Painters, Silver Jews, Smog, Palace – det er jo mest lo-fi-bands. Altså, hvis du lytter til Silver Jews-pladerne lyder de jo rigtig godt, men hvis vi ikke taler om lyden, men attitude, så vil jeg godt give dig ret.

Medlemmerne af de to bands var ikke engang begyndt i skolen, da Ride og Slowdive udsendte deres debutplader, så derfor er det måske ikke så mærkeligt, at The Joy Formidables kvindelige medlem Ritzy Brian tænker på nogle helt andre bands, når hun bedes liste de vigtigste navne fra 90'erne:
 – Mansun er helt vildt undervurderede. Man må være fair at sige, at der var en masse god musik i 90'erne. Jeg hørte vist mest britpop og Manic Street Preachers. Der var også bands som Radiohead, Aphex Twin, The Prodigy og 2 Unlimited.

Der er mere på vej

Seneste skud på stammen af grupper, der trækker på den alternative rock fra de tidlige 90'ere, er engelske Exlovers, der på deres første udgivelser tydeligvis skylder Throwing Muses, Pixies og særligt Elliott Smith en hel del. Men allieret med produceren Jimmy Robertson, der tidligere har arbejdet med The Wombats, Florence And The Machine og The Big Pink, er der kommet større armbevægelser, og sangene Motheaten Memories og Blowing Kisses fra det kommende debutalbum viser gruppen fra en mere larmende side. Bandet er dog godt klar over, at der med deres lyd er en vis fare for at blive kaldt kopister, eftersom deres debut kommer på et tidspunkt, hvor retrolyden allerede er populær:

– Det er både et held og en forbandelse, at 90'er-lyden synes at være kommet tilbage. På den ene side er det fedt, fordi folk er nede med vores lyd, men på den anden side kan det virke som om, vi springer med på en trendy bølge. For det meste er vores individuelle musikalske præferencer meget forskelle, men 90'er-indie og britpop var soundtracket til vores ungdom, og det er der, vores inspirationskilder mødes. Så vores lyd kom ganske naturligt, fordi det er den slags musik, som vi alle sammen kan lide.

Sådan sagde bandet tidligere i år til websiden LondOn The Inside, der som en lang række andre engelske websider og magasiner holder et vågent øje med gruppen, der har turneret med både Pete And The Pirates og Pete Doherty, og nu gør klar til at udsende deres debutplade.

Herhjemme har shoegazer-genrens renæssance ikke gjort det store indtryk på de danske musikere, selvom stilen dukker op i det små hos Chimes & Bells og Ghost Society, og altid har ligget i musikken hos Mew. Men med den stigende internationale interesse for den 90'er-inspirerede rock, så er det formodentlig bare et spørgsmål om tid, inden den næste bølge af danske shoegazere står klar.

Læs længere interviews med The Joy Formidable og Yuck


De fem vigtigste shoegazer-plader :
Ride: Nowhere (1990)

My Bloody Valentine: Loveless (1991)
Swervedriver: Raise (1991)

Catherine Wheel: Ferment (1992)

Slowdive: Souvlaki (1993)




Nu gaze:
The Joy Formidable
Den walisiske trio udsendte minialbummet A Balloon Called Moaning i slutningen af 2008, og debuterede i januar i år med albummet The Big Roar.

Young Prisms
San Francisco-bandet udsendte en ep i slutningen af 2009, og deres debutalbum Friends For Now udkom i januar måned.

Yuck
Den engelske gruppe blev dannet ud af resterne af Cajun Dance Party, og første udspil er et album med gruppens navn, der kom i februar måned.

Ringo Deathstarr
Texanernes første udgivelse kom i 2007, men det var først i marts måned, at bandet kunne udsende debutalbummet Colour Trip.

Exlovers

Englænderne har ep'en You Forget So Easily, der var produceret af Stephen Street (The Smiths, Blur), på samvittigheden og er aktuelle med singlen Blowing Kisses fra et debutalbum, der kommer til sommer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA