x

Grillet fisk, vodka og hardcore - Reykjavik Music Mess part 1

Grillet fisk, vodka og hardcore - Reykjavik Music Mess part 1

Reykjavik, den islandske hovedstad, har været så meget igennem med finanskrakket og forsøger nu at finde på fode igen med nye forretningsmodeller, kreative miljøer og en musikkultur, der er enorm i forhold, at der kun er 300.000 indbyggere på Atlanterhavsøen.

Ét af de nye tiltag er en alternativ musikfestival, Reykjavik Music Mess, der blev stablet på benene i januar 2011, da Deerhunter og Lower Dens takkede ja til at give koncert som afslutning på deres Europaturné, hvor de ikke engang kom til Skandinavien til mange danske musikelskeres skuffelse. Med Deerhunter og Lower Dens på plakaten blev idéen om at grundlægge en alternativ musikfestival taget op igen. Det er også et forsøg på at skabe et alternativ til Iceland Airwaves (i oktober), der har vokset sig så stor, at den ikke længere sådan rigtigt er alternativ, og at have endnu en platform om foråret til at præsentere islandsk indie og internationale alternative navne – der også tæller den Roskilde-aktuelle grønlandske sangerinde Nive Nielsen og den århusianske instrumentalduo Fossils.

Arenaen er spillestederne Nasa, Nordic House og Sodoma samt det næsten-åbnede Kex Hostel, der er bygget i en rå, romantisk Kreuzberg-kreative stil i en nedlagt kiks-fabrik af gamle fodboldlandsholdsspillere og islandske forretningmænd, der starter helt fra bunden efter det katastrofale år 2008. Her er der off venue-koncerter, gratis kaffe, og pladeforretningen Havari har midlertidigt til huse i receptionen, efter at deres tidligere adresse – velkendt som spillested for Iceland Airwaves-publikummer – skulle bygges om til et hotel.

Det er ikke helt til at gennemskue, om det er, fordi festivalen er ny, eller om islændingene blot har et meget loose forhold til tidsplaner og regler, men tempoet er dejligt tilbagelænet, folkene involveret alt for venlige, og programmet giver ingen problemer med at nå at se de store navne med koncerter fra 21 til et stykke ud på morgenen.

Til gengæld bør man indstille sig på, at påskevejret på vulkanøen er lige så stabilt som en teenagepiges humør – fra blå himmel til snestorm, silende regn til stjerneklart på femten minutter. Island er også leveringsdygtig i smuk/barsk natur, gejsere, gletschere og varme kilder, hvis man skulle finde tid til det. Og så bør man hverken undervurdere Reykjaviks kulinariske udbud eller natteliv, der tilbyder den fantastiske kombination af grillet frisk fisk, feststemning på klubberne og den klareste, velsmagende vodka.

Hardcore warmup

Sodoma. 15. april. Når man nu alligevel har lavet en to-dages festival, så kan man lige så godt tilføje en opvarmningsaften, fredag, og hvilken bedre idé end at præsentere en håndfuld hardcore bands, der kan vække publikum.

Jeg startede min aften med lidt alkohol som opvarmning for bedre at kunne stå imod larmen fra Fossils, der indtog det spillestedet med det catchy navn Sodoma fredag aften. Noisepunk-duoen skræmte en del af publikum væk, men fik resten til at samle sig foran scenen, hvor kødæderne Simon Tornby og Per Silkjær delte øretæver ud; en koncert som ikke kan beskrives bedre, end det islandske magasin Reykjavik Grapevine karakteriserede således: "We have all been pretty much collectively knocked on our asses by two Danes, touch pill to swallow" med humoristisk henvisning til den dansk-islandske rivalisering, da landet var under dansk styre.

Hardcore punk-kvartetten Swords Of Chaos har ekstremt overskud som liveravageband, det næste unge håb, der netop er kommet hjem fra SXSW i Austin. Forsangeren Ulfur Einarsson hoppede ned blandt tilskuerne, rundt på bordene (se galleriet) og kravlede på publikum. Der er scream-vokal og riffsbaseret hardcore med ungdommeligt tæft; og fuld throttle live i forhold til debutalbummet "The End Is As Near As Your Teeth".

Derimod var Sugacubes-grundlægger Einar Örn Benediktsson - flankeret af bandet Sudden Weather Change i en poetisk genopførelse af hans elektronisk soloprojekt Ghostigital - en lidt rodet omgang for de uinvidede. Einar Örn Benediktsson, som har arbejdet sammen med Damon Albarn og Gorillaz, bliver udgivet på Mike Pattons pladeselskab Ipecac og bliver betegnet som den islandske Mark E. Smith; præcis betragtning som frontfigur, men musikken bider ikke live.

(...fortsættes)

Læs anden del af festivalreportagen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA