x

The Shaking Sensations' turnédagbog kapitel 3

The Shaking Sensations' turnédagbog kapitel 3

Efter et par hviledage i Poznan, oven på 5 shows samt en køretur på små 10 timer fra Poznan i Polen til Wien i Østrig, har en god nattesøvn i et atelier i Wiens midtby gjort godt, og vi føler, at vi atter er kommet til kræfter.

Før hviledagene havde vi 2 shows i henholdsvis Wroclaw og Poznan i Polen. Infrastrukturen i Wroclaws midtby viste sig at være noget af en udfordring for vores kære fotograf/driver, Martin Kurt Haglund. Smalle gader, gågader og hensynsløse bilister var en del af en yderst spændende cocktail.

Da vi efter megen besvær endelig ankommer til spillestedet Puzzle Klub, er det med beskeden om, at elevatoren er ude af funktion, og vi skal slæbe 300 kg udstyr op på 2. sal. Til trods for alt besværet føler vi, at det var det hele værd.

Fremmødet denne søndag aften var meget beskedent, men de tilskuere der kom, havde medbragt så meget energi og engagement, at det smittede af på os på scenen, og alle gav den simpelthen alt hvad den kunne trække. Det var helt fantastisk, og som Adam, den lokale promoter, sagde efter koncerten, "De her folk er her ikke ved et tilfælde." Det kunne mærkes!

At komme ind i Wroclaw var et stort besvær, men det skulle vise sig at være en endnu større mundfuld at komme ud igen. Af sikkerhedsmæssige årsager havde vi efterladt vores gear på spillestedet til afhentning dagen efter. For at komme hen til Puzzle Klub er man nødt til at krydse en kæmpe torveplads. Da vi nærmede os pladsen, blev vi hurtigt konfronteret af et par "city-guards", og de havde absolut ingen sympati, og ville ikke lade os passere. Det betød at nu skulle udstyret bæres ned fra 2. sal, tværs over pladsen, gennem menneskemængden og ind i bussen, som var parkeret et lille stykke væk.

Situationer som denne her kan være svære at gardere sig imod, og skal bare overstås hurtigst muligt.

Turen fra Wroclaw til Poznan var et sandt GPS-eventyr. GPS'en vil indimellem gerne sende os ud på små hullede landeveje, selvom der findes gode, store veje til de steder vi skal hen. Det tager lidt ekstra tid hver gang, men vi tager det hele med godt mod. Det var en af de ture hvor man tænker, at det her er bare helt forkert, men alligevel ender vi der hvor vi skal være.

I Poznan blev vi taget vel imod af vores polske booker, Gosia. Hun har gjort et kæmpe stykke arbejde for os hernede, som vi er utrolig taknemmelige for. Hun har bl.a. fået os i polsk radio, hvilket er ganske imponerende, taget vores musikalske genre i betragtning. Koncerten på Pod Minoga, som klubben hedder, er et af de shows vi har glædet os meget til. Poznan har et ry som værende post-rock-hovedstad, og ingen instrumentale bands tager på tour uden at skulle der omkring. Det bevidnede programmet på Pod Minoga også om. Her var bl.a. vores label-kammerater Talons på plakaten sammen med amerikanske Caspian, som vi supportede på Vega få år tilbage.

Koncerten på Pod Minoga var den femte i streg, og det kunne efterhånden mærkes på kroppen. Dog synes jeg alligevel vi formåede at ryste trætheden af os, og spillede et tempofyldt, højt og energisk show, foran et velmødt publikum, som tog rigtig godt imod os.

Efter koncerten blev vi bl.a. budt på 70% stærk vodka, som en slags udfordring på vegne af Caspian, af den lokale bartender, som spøjst nok havde arbejdet på en grisefarm nær Skive. Udfordringen blev straks taget op, og så bød aftenen ellers på karaoke, en polsk tosse og overnatning i en børnehave!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA