x

Emma Acs – På melodiernes præmisser

Emma Acs – På melodiernes præmisser

Indrømmet: denne signatur hører ikke til dem, der følger voldsomt meget med i, hvad der rører sig i musikkens såkaldte vækstlag. Det hele er ligesom hørt før – og i mange tilfælde bedre. Alligevel – eller måske netop derfor – var der et eller andet, der fængede, da jeg i efteråret stødte på det københavnske ensemble Emma Acs & The Inbred Family, som dengang så småt var begyndt at lufte materialet fra det debutalbum, som i denne måned rammer butikkerne. Med lige dele umiskendelig personlig kant og rodfæstet musikhistorisk fornemmelse for ikke mindst 1960'ernes psykedeliske scene – og et på en gang naivistisk og skævt tekstunivers, som ikke umiddelbart afslører frontfigurens blot 19 år.

 

Ace Of Base og Lou Reed

Det kan være vanskeligt at få øje på forbindelsen mellem avantgarderockens gudfædre i The Velvet Underground og det svenske plasticpop-ensemble Ace Of Base. Ikke desto mindre giver koblingen god mening, når Emma Acs & The Inbred Family fortolker begge kunstnere live, i bandets personlige påkaldelse af semipsykedeliske popdyder fra 1960'erne – "melodiernes årti", som Emma kalder perioden. Hun lægger ikke skjul på begejstringen for en pophistorisk epoke, hvor den gode melodi – ifølge hende – stadig var vigtigere end attituder og målgrupper. Hvad musikalske inspirationskilder angår, er Emma Acs dog ikke sådan lige til at indfange:

– Først og fremmest hører jeg utroligt meget forskellig musik … meget France Gall, og Joy Division. Georgie Fame, Screamin' Lord Sutch … af nye bands Ariel Pink… meget spredt, fra 50'erne til nu. Jeg kan også godt lide nogle numre med Ace Of Base – jeg har mange guilty pleasures … jeg kan godt være en musiksnob, men jeg er ikke en genresnob, siger hun uden at benægte, at hun synes, at tresserne var et særligt årti for popmusikken:

– Jeg tror, at tressernes popmusik generelt kan en hel masse, fordi man ikke havde så travlt med at tiltrække en bestemt gruppe mennesker … det var mere en masse gode melodier. Det var på en måde melodiernes årti, hvor nogle af de bedste melodier blev skrevet. Og det synes jeg er noget af det vigtigste, når jeg skriver musik, i hvert fald. Så har melodierne førsteprioritet. Det er på melodiernes præmisser…

 

Sukkersødt, men ondt

At lyrikken ikke blot er et sekundært vedhæng, er man dog ikke i tvivl om, når man lytter til teksterne, som i deres legesyge tilgang til sproget ikke afslører, at afsenderen ikke er fyldt 20.

"Sukkersødt, men ondt", har hun karakteriseret sangene, for selvom der på overfladen er tale om iørefaldende og lettere naivistiske popsange, skal man ikke lade sig narre. Hvad der kunne lyde som pop fra før syndefaldet, er samtidig lyden af sex, cigaretter og rødvin tilsat et par dråber LSD.

Hos Acs er kompleksiteten et grundvilkår i tilværelsen, og det skal afspejles i sangene, der på tekstsiden afslører sig som finurlige og skæve takes på blandt andet poppens centrale mand/kvinde-tematik:

– Jeg tror, det er fordi, at meget af det lyder rigtig sødt, men jeg synes ikke at særlig mange af sangene egentlig er særlig søde. For mange af dem har sådan en undertone af noget andet. Er det for eksempel en kærlighedssang, kan man som regel finde et eller andet ved den, der gør, at man tænker "den lyder da ikke særligt "kærlighedssang-agtig". Sådan er det med de fleste. Jeg tror ikke, jeg kan blive inspireret af kun én følelse. Jeg tager det hele ind på en gang, og så bliver det også det, der kommer ud. Produktet bliver sådan en tvetydig ting, for jeg tror aldrig, man har det på én måde, kun…

 

I disse dage kan det rødhårede stjerneskud dog – mere eller mindre entydigt, naturligvis – glæde sig over, at de løst strukturerede jamsessions i det kombinerede øvelokale og studiet på Østerbro har materialiseret sig i det helstøbte debutalbum Champagne og en kontrakt med det store selskab A:larm. Emma Acs har selv designet coveret til albummet, som også udkommer i et mindre oplag på vinyl, hvor et sæt psykedeliske briller – naturligvis – medfølger.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA