x

Band Battle: Stor nordjysk talentmasse

Band Battle: Stor nordjysk talentmasse

Selvom jeg først var med i dommerpanelet ved Band Battle-finalen og ikke har overværet de indledende runder, så turde jeg alligevel ikke have alt for høje forventninger til denne amatørkonkurrences slutrunde, som blev afviklet på Skråen i Nordkraft i Aalborg. Men jeg burde skamme mig. Jeg blev nærmest blæst bagover af den høje kvalitet, alle de optrædende leverede. Og det var oven i købet en kun 13-årig pige, der satte barren, da hun gik på scenen som første finalist.

Hendes navn er Ulrikke, og hun var sammen med "Martin fra Nørresundby" endt i finalen for årets nordjyske songwriter. Mens Martin med sine underholdende tekster var både sjov og charmerende i en lidt søgt Allan Olsen-stil, så var det Ulrikkes fantastiske sangevner og tekster, der greb mig og publikum mest. Jeg var dybt imponeret, og det var resten af dommerpanelet også. Der var stor enighed om, at hun skulle løbe med prisen. Danmark har fået en ny singer-songwriter.

Mange spændende nye bands
I alt seks bands skulle kæmpe om prisen som årets nordjyske rocknavn. Og det var tæt løb, skulle jeg hilse og sige. Der var dog det kriterium, at bandet skulle være flyveklare til at kunne spille en hel koncert for et betalende publikum og som support for større, kendte navne ved sommerens Skovrock-koncerter i Aalborg. Det var til dels derfor, at aftenens vindere endte med at blive de lokale X-tra Store Grønlandske Rejer (billedet), der har en del år på bagen. Men trods den energiske Magtens Korridorer-attitude, så var de dog ikke mine favoritter på finaleaftenen. Det var Umami heller ikke. De blev desværre hurtigt glemt. Måske godt det samme, så de kan gøre et stærkt comeback. Feedback Bakery var heller ikke blandt favoritterne. De spillede ganske vist bragende flot, om end lettere ordinær bluesrock.

De mest interessante navne var Quick Quick Obey, Stebye og Kissing Cops. Sidstnævnte vandt en særlig banddoktor-pris, hvor de får hjælp af en professionel musiker til at stramme op på deres evner. Ikke fordi de havde akut brug for hjælp, men fordi de har et potentiale, som endnu ikke bliver udnyttet optimalt. Medlemmerne i Kissing Cops er også kun mellem 14 og 17, så det var helt fair, at de ikke lød så gennemførte på alle numre, som mine to favoritnavne gjorde.

Stebye bestod som de fleste andre bands af fire medlemmer. De havde dog en kvindelig forsanger. Og der var ingen tvivl om, at den meget sensuelle Josefine med sin flotte vokal og stærke stage presence var frontfigur. Dog blev musikken lidt for ensformig, når man ser på det samlede sæt. Stebye lyder nok lidt som og ligner Savage Rose og Kira Skov møder Björk og Sorten Muld. Meget interessant, men kan blive for tungt til en fuld koncert, så jeg håber på noget mere varieret materiale. Når og hvis det sker, så ser jeg bestemt muligheder i dem.

Men mine vindere var dog drengene i Quick Quick Obey. Forsangeren stod bag et keyboard og var placeret på scenens ene side, mens guitaristen, der var lidt genert denne aften, var placeret i front. Han livede dog op i sidste nummer. Musikken havde en anderledes rytmik, og de enkelte numre blev bygget fedt op og havde spændende skift i stemningen. De kan måske sammenlignes med Mew med en mere voksen sangstemme. Og det på trods af at forsangeren i Quick er betydeligt yngre end Mews' Jonas Bjerre. Quick kunne også minde om noget tidlig Radiohead.

I virkeligheden var de spændende bands svære at sammenligne med nogen. Og det var bestemt med til at gøre dem mere spændende. De var alle meget unikke.

Glem X Factor og tag til Band Battle. Jeg skal med igen næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA