x

GAFFA på Primavera Festival 2011, del 1

GAFFA på Primavera Festival 2011, del 1

Festivalen San Miguel Primavera Sound kunne sidste år fejre ti års jubilæum og er tilbage igen i år med et program, hvor navne som Pulp, PJ Harvey, The Flaming Lips, Grinderman og Animal Collective er blandt hovednavnene. Årets festival er anderledes ved at pladsen er blevet udvidet, nogle af scenerne er blevet flyttet, og så har man introduceret et nyt system, hvor man via festivalens webside og et elektronisk kort kan bestille plads til koncerter på auditoriescenen samt overføre penge til kortet, der kan bruges i barer rundt om på pladsen.

Det lyder såmænd smart nok, men eftersom festivalens webside brød sammen onsdag, og i skrivende stund stadig ikke virker, så opstod der en lang række følgeproblemer, der satte sit tydelige præg på afviklingen af festivalens første dag. Eksempelvis var et ud af to områder med stande, hvor man kunne sætte penge ind på sit kort, ikke gjort klar, og blev det heller ikke i løbet af torsdagen.

Ingen af barene var klar til at åbne, da pladsen åbnede, da ingen af dem havde fået sat kortlæsere op, og ingen af dem stod klar med en back up-løsning, så de var heller ikke klar til at tage imod kontanter. Dermed gik der mange timer, hvor eneste mulighed for at få en øl var nogle små mobile barer, der pludselig dukkede op og inden for sekunder blev belejrede af hundrevis af mennesker.

Omkring klokken 22:00 var der dog blevet organiseret en kontantløsning i barene, og kortlæsere kom også i spil flere steder, men effektiviten i barene var fortsat under al kritik, og som man også kan se på festivalens Facebook-side er folk generelt rasende over festivalens manglende evne til at informere om problemerne og deres manglende evne til at løse dem.

Men heldigvis var der mulighed for at se en masse spændende navne, når man nu ikke lige stod i en barkø for at finde ud af, hvornår de havde tænkt sig at begynde at servere. Man kunne eksempelvis starte dagen sammen med det lokale band Triángulo De Amor Bizarro, der spillede en temmelig overbevisende omgang shoegazer-inspireret indie ikke ulig Yuck eller The Joy Formidable.

Herefter gik turen til Llevant-scenen, hvor Sonny & The Sunsets spillede deres 60'er-inspirerede pop, der lyder som The Raveonettes uden The Jesus & Mary Chain-inspirationen. Bandet spillede primært materiale fra "Hit After Hit", hvorfra "Teen Age Thugs" fremstod som et højdepunkt. Undervejs kunne man også høre på folk, der havde deltaget i onsdagens pre-events, at det havde været et helvede at få et armbånd på, så man kunne komme ind til koncerterne med Caribou og Echo & The Bunnymen.

Den næste koncert var på festivalens største scene, San Miguel, hvor de farvestrålende Of Montreal stod klar med kostumer, folk klædt ud som mexicanske brydere, superhelte med serpentiner og alt mulig andet gøgl. Bandet lyder som havde Paul Weller dannet Scissor Sisters i stedet for The Style Council, og de lagde sjovt nok ud med noget af deres stærkeste materiale inklusive "Suffer For Fashion", "Bunny Ain't No Kind Of Rider" og "Gronlandic Edit" fra "Hissing Fauna, Are You The Destroyer?". Derfor gik lidt af tempoet ud af kampen efter en halv time, så de blev forladt til fordel for engelske Bear Suit.

Gruppen spillede på den lille Adidas-scene, hvor deres spøjse electro-punk ikke tiltrak den store menneskemængde. Gruppen var dog ganske charmerende og morsomme ("The next song is about wanting to have sex with birds. Tweety birds, not girls - actual birds. I know we've all been there") Stilen er et kryds mellem debutpladerne med Liars og Klaxons, og det fungerer bedst på sange som "Princess, You're A Test", "Please Don't Take Him Back" og "Foxy Boxer". Afslutningsnummeret "Jim's Henson's Creature Workshop" var dog noget værre larm, så de blev udskiftet med en koncert, der var bedre og trak markant flere mennesker.

På den store Llevant-scene stod John Lydon klar med Public Image Ltd., der leverede en storartet koncert som man kan finde en længere anmeldelse af andetsteds. Næste stop hed Pitchfork-scenen, hvor Roskilde-aktuelle The Walkmen stod klar. Frontmand Hamilton Leithhauser var ulasteligt klædt i et lyst jakkesæt med mørkt slips og matchede på ingen måde de billeder, man får i hovedet, når man hører hans karakteristiske stemme på pladerne. Koncerten blev afviklet upåklageligt, men manglede dog noget af den intensitet som specielt var tilstede på særligt de to første plader. Den blev dog fundet frem på den nærmest ubeskriveligt fantastiske "The Rat", der i den grad rykkede folk på festivalpladsen rundt. "Wake Up" og "We've Been Had" fra debutpladen var også højdepunkter, men derudover var det primært bare fint nok.

Der var flere jakkesæt i spil, da Interpol gik på Llevant, og her fik man en særdeles lovende forsmag på det kommende besøg på Northside i Aarhus til juni. Bandet er ikke kendt for den store interaktion med publikum, men til lejligheden luftede Paul Banks gentagne gange sine fine spanskkundskaber og talte faktisk kun engelsk en enkelt gang. Bandet kom hele vejen gennem de fire plader, og ikke overraskende var "Evil" og "Slow Hands" højdepunkter, men også "Barricade" fra det seneste album fungerede rigtig godt. Bandet er lige nu på årets anden bassist, da David Pajo sprang fra i februar og blev erstattet af Brad Truax. Han er ikke bare særdeles kompetent, men ser også imponerende ud på scenen med sit lange hår og enorme fysik, så han fremstod som en særdeles velfungerende tilføjelse til bandet.

Aftenens sidste koncert var med The Flaming Lips, der endnu engang rullede deres rockcirkus ud med kostumer, konfetti og den obligatoriske gåtur hen over publikum inde i en kæmpestor plasticboble. Ser man alt dette for første gang, så er det fantastisk og imponerende. Men ser man det for femte gang på lige så mange år, så begynder det faktisk at blive en smule trivielt. Samtidig står man med fornemmelsen, at der ville have været plads til "This Here Giraffe" og mere end en enkelt sang fra "The Soft Bulletin", hvis de gik tilbage til et mere konventionelt koncertformat. Men det var en holdning ikke mange delte torsdag nat, hvor publikum festede som var det nytårsaften på Times Square, og overgiver man sig, så er det naturligvis også en fantastisk fest Wayne Coyne inviterer til år efter år.

Undervejs spillede også Roskilde-aktuelle Big Boi på festivalen, hvor der udover solomateriale blev budt på "Ms. Jackson", "So Fresh, So Clean", "Ghetto Musick" og "The Way You Move" fra OutKast-karrieren, og det forlyder at rapperen leverede en god fest med dansepiger og improvisation over Queens "We Will Rock You".

Dermed sluttede den første dag på Primavera, hvor der udover ukarakteristisk kedeligt vejr også var temmelig forstyrrende logistiske problemer, der satte sit præg på folks humør og medførte, at folk spildte oceaner af tid på at stå i kø og vente på at få en forklaring på, hvorfor tingene bare overhovedet ikke spillede. Som en reaktion på dette har festivalen her til eftermiddag meddelt, at barene på resten af festivalen vil tage kontanter, og at man nu kan få sine penge igen, hvis man har indbetalt et beløb på sit kort. Dermed skulle stemningen blive en del bedre i dag, hvor navne som Pulp, Belle & Sebastian The National, Deerhunter og mange flere skal give koncerter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA