x

GAFFA på Primavera Festival 2011, del 3

GAFFA på Primavera Festival 2011, del 3

Lørdag var sidste dag på dette års Primavera Sound-festival, og selvom man skulle være fuldstændig ligeglad med fodbold, så var det svært at undgå at lægge mærke til antallet af FC Barcelona-shirts på pladsen. Fra festivalens side havde man dog ikke gjort noget for, at folk kunne se Champions League-finalen. Så havde man valgt at dukke op til musikken i stedet for de opstillede storskærme rundt om i byen, så skete opdateringer via sms og radioer, der baseret på jævnlige jubelråb fungerede glimrende.

På den musikalske side var dagens første gode oplevelse engelske Yuck på ATP-scenen. Det var som at blive sendt direkte tilbage til de glade 90'ere, og materialet fra den fortrinlige debutplade blev leveret uden slinger i valsen. Bandet var glade for, at de for en gangs skyld kunne få lov til at spille et job ude i solen ("we normally only play in the rain"), og deres miks mellem støjende guitarer, drømmende vokaler og voldsomme trommer satte fint gang i dagen.

På den noget større Llevant-scene havde Warpaint trukket særdeles mange mennesker, hvilket var overraskende set fra et dansk perspektiv, da de vel bedst kan beskrives som et temmelig obskurt navn på disse kanter. De fire kvinder var klædt i sort og spillede larmende sort rock, der synes at være markant mere populær i den sydlige del af Europa, end den er her. Der blev primært trukket fra debutpladen "The Fool", uden at det dog satte gang i den helt store fest. Folk stod primært og lyttede, og man fik fornemmelsen, at deres musik ville fungere en del bedre indendørs på et mindre spillested.

Herefter fulgte koncerten på San Miguel med Fleet Foxes, der er anmeldt andetsteds, inden turen gik over mod Kurt Vile. Amerikaneren har allerede spillet to danske koncerter i år, og har planlagt at give yderligere tre shows her i landet inden året er omme. Hans popularitet er da også til at forstå. "Smoke Ring For My Halo" er et særdeles stærkt album med masser af sange, der også fungerer, når de trækkes ud på en udendørsscene. Vile valgte dog at starte med et ret sikkert kort for lige at få folk med fra start, så der blev lagt ud med "Downbound Train" fra Springsteens "Born In The USA". Herefter fulgte han eget materiale, og det kan bestemt anbefales, at man giver ham en chance enten på Roskilde eller til en af de kommende koncerter i København og Odense.

Også PJ Harvey kom godt fra land på San Miguel, hvor hun luftede den famøse autoharpe på "Let England Shake" og "The Words That Maketh Murder" fra det seneste album, men højdepunktet var dog "C'mon Billy", der allerede dukkede op som tredje nummer. Herefter var det dog primært de senere års plader, der blev trukket på, og hendes bedst sælgende album "Stories From The City, Stories From The Sea" blev ignoreret med udtagelse af "Big Exit". Der var heller ikke meget af den støjende Harvey, man kender fra de tidlige plader. Så koncerten henvendte sig primært til dem, der synes hun har bevæget sig i en interessant retning over de senere år, og for os andre var det en smule kedelig affære. Men den engelske sangskriver dukker formodentlig op i Roskilde med stort set samme sætliste, så her kan man jo selv vurdere, hvad man synes.

Hermed var årets festival stort set færdig, og tilbage står kun at evaluere på tre dage i Barcelona, hvor vejret skuffede, men musikken for størstedelens vedkommende ikke gjorde. Der er dog meget at lære for arrangørerne omkring deres nye betalingssystem, der var så stor en katastrofe, at de måtte afvikle det på andendagen, og der er også særdeles meget at lære omkring kommunikation til festivalgæsterne.

Hver gang man bad om en status, fik man at vide, at det hele ville være klart om tyve minutter, og det var først langt oppe af eftermiddagen fredag, at der kom en melding på den officielle webside om, at det ikke ville komme op at køre. Det skabte store frustrationer og lange køer, og der blev spildt en masse tid på at forsøge at kommunikere med vagter og barchefer, der intet vidste.

Men derudover så blev festivalen faktisk afviklet relativt fornuftigt. Programmet var endnu engang ganske imponerende, og logistik omkring mad, indgang, toiletter og lignende var også relativt velfungerende. Der var dog en vis mængde frustration omkring et lotterisystem, hvor man skulle tilmelde sig for at få billet til udvalgte auditoriekoncerter. Men for de af os, der blev udtrukket var der ingen problemer i at få billetterne på pladsen, og dermed få adgang til en af de særdeles imponerende Sufjan Stevens-koncerter.

Overvejer man en tur til festivalen i 2012, er der mange penge at spare ved at købe billetten tidligt. Sidste år blev de første partoutbilletter sat til salg i oktober til 99 euros, og købte man ved festivalens start en billet i døren til alle tre dage, skulle man af med 190 euros. Så er man til musik, der falder lidt uden for mainstream (i år eksemplificeret i navne som Animal Collective, Flaming Lips, Sufjan Stevens, Deerhunter, The Walkmen, Caribou, Of Montreal og mange andre), så er Primavera en fantastisk oplevelse, hvor man både kan nappe sine favoritter samt opdage en masse ny musik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA