x

Smith Westerns – erfarne teenagere med glambagage

Smith Westerns – erfarne teenagere med glambagage

Da GAFFA fanger Cullen Omori på telefonen, sidder han på et virkelig sølle hotelværelse et eller andet sted i de amerikanske sydstater. Han er frontmand i bandet Smith Westerns, hvis andet album lige er udkommet i Europa, og har trods sine kun 20 år allerede en masse turnéer, koncerter og ringe hotelværelser under bæltet.

Til gengæld kan han glæde sig over, at lige præcis dette værelse er han på, fordi han, broderen Cameron og bandets anden guitarist Max Kakacek er med som opvarmning for Wilco, og det bliver ikke meget større, når man som Smith Westerns er fra Chicago ligesom Wilco.

– Da vi blev kontaktet om denne opvarmningstjans, anede vi ikke, om Wilco selv havde noget med det at gøre, men til første koncert kom de over og fortalte, at de synes, vores plade var fed, hvilket var kæmpestort for os. Og touren er gået vildt godt, lyder det fra Cullen Omori.

Og opvarmningsjobs som det for Wilco er ikke alene en måde at komme rundt i verden på og spille på større scener for Smith Westerns. Ifølge forsangeren har deres allerede imponerende liste af opvarmningsopgaver, der ud over Wilco også tæller MGMT, Belle And Sebastian og Girls, æren for, at deres nye plade er blevet så god, som den er.

– Vi er temmelig unge (19-20 år, red.) og forsøger i høj grad at suge til os, når vi spiller sammen med mere erfarne bands. Det har ændret måden, vi spiller live og i høj grad også, hvordan vi skriver musik. Så det ville vi gerne vise frem på det nye album, hvor meget vi har udviklet os. Både ved at spille side om side med cool og etablerede bands og ved at slide selv, fortæller Cullen Omori, der har turneret nonstop de sidste fem måneder.

Omvendt Paint it Black

Resultatet er albummet Dye It Blonde, et album og en titel, den unge forsanger er rigtig godt tilfreds med.

– Der er både det helt modsatte af Paint It Black, og så er blond et af de ord, der er blevet utroligt ladet de seneste år. Titlen er løftet fra albummets sidste nummer, som var mit forsøg på at skrive en sang i stil med Michael Jacksons Earth Song, forklarer Cullen Omori og knækker sammen af grin i den anden ende af telefonen.

– Det skulle have været en sang, hvor alverdens hudfarver skulle have hver deres vers, men så sagde jeg, heldigvis, "fuck it" og besluttede for bare at farve det hele blond i stedet, fortsætter han.

Resten af albummet er et miks af powerpop, levende og legesyg solskinsrock, ikke ulig turné-vennerne fra Girls, og så lige én ganske speciel og markant sammenligning og inspiration.

Glam uden gøgl

For når der skrives om Smith Westerns, er det næsten umuligt at finde en artikel eller beskrivelse, der ikke på den ene eller anden måde nævner 70'er-glamrock og ikke mindst T-Rex og Marc Bolan. De grandiose sange, den fuzzy guitar og Omoris lyse, let androgyne vokal leder uundgåeligt tankerne i den retning. Og sammenligningen gør egentlig ikke bandet noget, så længe de kan få lov til at lave glam uden læbestift, pailletter og høje støvler.

– Vi gider ikke den del, der handler om makeup og udklædninger – det er fucking lame. Vi er ikke et glam-revival-band.  Men vi har ikke noget imod at blive musikalsk sammenlignet med glamrock, men vi kalder selv den musik, vi spiller, for dream arena. For mange af de bands, vi er inspirerede af, om de så spillede i 70'erne eller i 90'erne, er bands, der spillede "store" scener. Vi har egentlig bare forsøgt at lave rockmusik med guitarerne i hovedrollen, som i klassisk rock, men også i grunge og britpop. Vi forsøger ikke at begrænse os.

Med tiden håber Cullem Omori at kunne rykke musikken op i en liga på niveau med idolerne og inspirationskilderne. Indtil videre er de tre medlemmer af Smith Westerns dog tilfredse med mindre, for eksempel lidt ekstra udstyr til deres liveshows:

– Det er ikke, fordi jeg vil have Stonehenge hejst ned på scenen eller sende en oppustelig gris til himmels under hver koncert, men jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at vi havde vores eget lys med, så vi ikke skulle stå med skarpt lys i fjæset hver eneste aften, lyder det ganske ydmygt fra den unge upcoming rockstjerne fra Chicago.

 

Diskografi:

Dye It Blonde

(Playground Music / Weird World)

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA