x

Worms i England, turnédagbog del 2

Worms i England, turnédagbog del 2

Dag 3 fortsat
Det meste af dagen går med at samle flokken. Men pga. vejret og uopladte foner er vi nødt til at droppe vampyrtingen i Highgate. Alice (make up) og Greg (foto) lover at komme til København i stedet. Anders må æde den bitre pære og se sin hedeste vampyr fantasi forsvinde som junisolen bag tordentunge skyer. Trøster os med cider og Guinness, til det pludselig klarer op, og vi finder os selv på toppen af Primrose Hill i underbukser og hjemmebryggede kataer, mens lynene flænger himlen over det regnvåde London i baggrunden. Tre blegfede halvspastiske Daniel LaRussoer, med stive skruer og hundelort mellem tæerne. De omkringstående chaps kan tilsyneladende godt se komikken. Regnen tager atter fat. Vi flygter over hotellet, via dusch, tilbage til det evige Washington og det sædvanlige efterfølgende raid rundt i Camden. Pubberne lukker. Øllene slipper op, og efterfesten slukker.

Dag 4
…er en syret affære. Min guitar er fucked. Så meget er vist. Anders og Nich har vist nok en guitar, som vist nok står hos David, som vist nok har lånt den ud, til en der hedder Matt. Eller også er den hos Malcolm!? Den står hos Matt. Så vi tager til Whitechapel, og venter en lille times tid for foden af Brick Lane. Nich og jeg finder vores Mountain Dew. Vader som slidte orme, tre dage derpå, over broer, langs Themsen, til Covent Garden for Jespers ære. Solen skinner, og vi er en hel guitar, der måske virker, rigere. Vi ved stadig intet andet om aftenens gig, end, at det er en privat fest i Camden med fri booze og fuld backline. Om det er on eller droppet, er os stadig en gåde.

Et par timers slap restituering og sløvt detektiv arbejde på tabte reserver…og endnu engang (hold vejret!!) WASHINGTON…viser os senere, at det er en havefest. Grillen kører. Kom så snart I kan!! Slæber slænget fra pubben med til lortet. Vejret holder so far. Hvis ikke, skal vi spille i køkkenet. Skyerne taler for det. Men det bliver ved truslen. Mørket falder på. Det første band er fedt, og det bliver så småt vores tur. Kender ingen. Ved slet ikke, om folk er klar til vores halv pandede smadderrock-pis. Der er en 40 stykker. Haven er lille, og grillen er dansegulvet. Guitaren virker alright, men forstærkerne spiller ikke højt nok. Kan kun høre trommer og vokal. I skæret fra de 4 små kulørte rispapirslamper er båndene usynlige. Spiller vores måske mest sloppy gig ever, og aner ikke hvad fuck vi skal synes. Men festen fortsætter, og vi er tilsyneladende stadig velkomne. Fødselsdagsbarnet byder på champagne og fri booze som lovet. Epic, Awesome og fucking great siger de. Måske er de bare høflige.

Hænger et par timer mere med meget mere af den slags. Folk begynder at falde op og ned af trapperne. Kan ikke finde vores gear. Taxaen kommer om en time. Vi har et fly vi skal nå. Finder gearet. Slæber skidtet fra Camden Town til til kanalerne. Videre op ad Haverstock Hill til hotellet. Venter en sølle rum tid på vores vogn. Security er noget lort. Først må have vores guitarer med. Så må vi ikke. Vi andre slipper billigt. Nich ender med at måtte bløde 200 spir. Så meget for no-budget. Men flyet går til tiden, solen står op, og vi når København fuldtallige. Forholdsvist intakte. Fuldstændigt kneppede. Jeg har smadret mit flyvende V, og vi har åbenbart taget det dårlige vejr med os hjem. Kontoen er tom. Lommerne ditto, og i morgen skal vi på arbejde igen. Men der er stadig gigs i kalenderen. Og hvis alt går vel, tager vi tilbage til september engang…

Peace out!!

NB: Denne tour var hverken støttet af Rosa, Koda, Mxd, Dmf, Dfa, Dpa eller nogen andre end WORLD WIDE WORMS FISTFUL OF DOOM FUCK YOU!!!

For mere info besøg www.wormsville.net


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA