x

Bernhoft – Soulet norsk enmandshær med noget på hjerte

Bernhoft – Soulet norsk enmandshær med noget på hjerte

Jarle Bernhoft – også kendt som bare Bernhoft – har formået at imponere GAFFAs anmeldere med både sine to soulede solo-udspil og ikke mindst sin optræden på årets Spot Festival, hvor vores mand på stedet måtte hive hele seks stjerner op af hatten til den sympatiske norske enmandshær med den gode stemme. Det er da også en glad og taknemmelig hr. Bernhoft, der møder GAFFA, som er nysgerrig efter at høre, hvor den store soul-påvirkning af den tidligere rocksanger kommer fra:

– Egentlig er jeg slet ikke sikker på, at det er soul, jeg spiller, men det bliver folk jo ved med at betegne det som, så der må jo være lidt om snakken. Det kommer af en fascination af 60'ernes og 70'ernes USA, der jo bragte mange forandringer med sig. Det er en periode, jeg lader mig påvirke af rent musikalsk – særligt datidens musikscene i Memphis, New Orleans og Detroit , og det er nok dér, soul-elementerne i min musik kommer fra.

Men hvordan skete skiftet fra rocksanger i Span (Bernhofts tidligere band, red.) til soulsanger?

– Jeg havde nok flere aggressioner i kroppen dengang, og så passede rockudtrykket godt til alle de ting, jeg skulle af med. Nu er det mere energi end aggression, jeg har i mig, og det passer den type musik, jeg spiller nu, rigtig godt til.

 

Skæbnens ironi

Du har valgt at optræde med dine numre helt solo med et væld af loop-pedaler, percussion-instrumenter og guitarer. Hvordan kan det være?

– Det var egentlig mere et valg, der blev taget for mig, for alle de musikere, jeg gerne ville have haft med på tour, var optagede af andre gøremål, og så var jeg lidt nødt til at drage ud på egen hånd, og det har der så vist sig at være nogle økonomiske fordele i. Heldigvis har jeg også min dygtige lydmand med mig, så det bliver ikke helt ensomt. Det er jo så også ret sjovt, at jeg har fået en del opmærksomhed på at fremføre sangene på den måde. Det var helt utilsigtet, men det er jo dejligt med gratis reklame på grund af det cirkus-element i min optræden.

 

Kunne du forestille dig at udvide foretagendet, når musikerne engang bliver ledige?

–Ja, helt sikkert. Jeg regner også med, at de skal med på nogle af sommerens festivaljob.

Er du opmærksom på ironien i, at din plade hedder Solidarity Breaks og har solidaritet som tematisk rød tråd, og det at du så fremfører numrene solo?

Haha, ja det har jeg tænkt rigtig meget over. Det er jo skæbnens skønne ironi. Men det er virkelig fedt, for jeg tænker helt bestemt musik som en kommunikationsform, og når jeg optræder på den måde, jeg gør, bliver det muligt at involvere publikum på en helt anden måde, end hvis jeg stod med et fuldt orkester, sådan at publikum bliver en del af bandet, og deri ligger der jo også en dejlig ironi. 

 

Musik som en fredsskabende kraft

Hvad lægger du vægt på, når du skriver sange?

– Faktisk var jeg i starten usikker på, om jeg overhovedet skulle begynde at skrive sange, fordi jeg var bange for, at jeg ikke havde noget at sige. Der er så mange fine pop- og rocksange, der handler om den klassiske pige/dreng-problematik, så jeg følte ikke rigtig noget stort behov for at fodre verden med flere af den slags sange. Derfor måtte jeg tænke mig grundigt om, for jeg synes, at teksten er noget af det vigtigste i en sang. Det er noget, jeg har taget med mig fra den tid, hvor jeg boede i London og vidste, at folk lyttede efter, hvad jeg sang i de engelsksprogede sange, så der var jeg nødt til at gøre mig umage. Det er også vigtigt for mig, at albummet bliver et værk, og at der er en sammenhæng mellem numrene, samtidig med at hver sang skal kunne stå for sig selv. Derfor kom denne plade til at have solidaritet som omdrejningspunkt, hvor den første plade beskæftigede sig med Oslo.

Hvad betyder musik for dig?

– Det er ikke sådan, at jeg bare er nødt til at høre musik hver dag, men jeg har nok en naiv tro på musikken som en fredsskabende kraft. Musikken kan fremkalde en ekstrem stærk følelse af enhed og sammenhold, og det, synes jeg, er en meget vigtig egenskab, og det er min ambition at forsøge at skabe de følelser og den stemning, når jeg er ude at spille. Det lykkes ikke hver gang, men jeg prøver i hvert fald.

 

 

Diskografi:

Solidarity Breaks

(Target Distribution / Blix&Co / Kikitepe Casette, 2011)

Ceramik City Chronicles

(Universal Music / Mercury Records, 2009)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA