x

Den Gale Pen møder René Fredensborg

Den Gale Pen møder René Fredensborg

Hej René. Først afslører du, at filmbranchen er indspist og flyder med coke, og nu, at musikmiljøet er befolket af røvslikkere og tumper. Er der andre "breaking news", du vil dele?

– Gerne! Vidste du, at de fleste rockmusikere drikker guldøl bare for at se seje ud? Jeg kan også tilføje, at jeg i min tid på Urban måtte undskylde over for Thomas Troelsen fra Superheroes, fordi jeg havde antydet, at bandets guitarist røg pot med Saybia. Guitaristens mor vidste nemlig ikke engang, at hendes søn var begyndt at ryge smøger! Så ja, rockmusikere skjuler over for mor, at de ryger cigaretter. Der har du forsiden til det næste GAFFA!

Uh ja, sikke en kioskbasker. Hønsehunde er 75 procent sandhed, påstår du. Hvorfor går du ikke hele vejen, tøsedreng?

– 95 procent, faktisk. Det står der i hvert fald i forlagets pressemateriale, hvis du havde orket at læse det. De 5 procent løgn er for at dække over, hvad der i virkeligheden skete på hjemrejsen fra Bon Jovi-koncerten (hovedpersonerne i Hønsehunde skal interviewe Bon Jovi, red.). Forlaget mente, at jeg godt måtte undlade at nævne, hvordan vi hookede op med et par seksuelt opstemte damer i efterløns-alderen og næste morgen lavede et hold-up på en flok kristne spejderpiger for at få råd til togbilletten hjem.

I lommen på forlaget? Farlig gonzo-forfatter, hva'. Stikkere plejer jo ikke at overleve længe. Du har vel allerede været udsat for ubehagelige repressalier fra pulverskæve filmfolk, sårede musikere og dagbladsanmeldere i rullekrave?

– Ja, en relativ ukendt københavnsk instruktør ved navn Frank Rumko har truet mig med tæsk, hvorfor mine relativt værtshus-voldelige brødre ved navn Dennis og Kenneth har sørget for, at Frank nu er i bad standing i det meste af Jylland. Og det er ikke løgn! Landets tyndarmede musikere ignorerer mig ærgerligt nok. Men jeg glæder mig til at hooke op med Ib Michael og kaste en knytnæve ned i den rullekrave, der vover at kritisere mig!

Ja, nik ham en skalle. Paprika Steen er til gengæld verdens mest talentfulde skuespiller nogensinde, og hun er rasende på dig, fordi du har generet hendes narkovenner i filmverdenen. Ups, hva'?

– Vi flirter faktisk en del på Facebook pt., mig og Pap – som jeg kalder hende. Det virker som om, hun har tilgivet mig nu. At hun forstår, at jeg blot forsøgte at række en hjælpende hånd til den kreative klasses narkomaner i et forsøg på at sige, at ja, vi kan da godt blande coke og filmstøtte sammen, men behøver vi at gøre det i arbejdstiden? åbenlyst? Der stod jeg så lidt alene med den holdning...

Det er fordi, du dummer dig hele tiden, René. For eksempel har du altid været glatbarberet. Nu skal du pludselig have skæg, fordi du prøver at sælge dig selv som dekadent gonzo-forfatter. Er der andet falsk ved dig?

– Jeg har faktisk barberet både sømandsskæg og forfatterhår af, fordi det netop var et mediestunt. Og jeg har ikke råd til at være på stoffer, ligesom mit sexliv gik i stå, da jeg valgte at straffe konen med en såkaldt pik-strejke. Et tip, jeg havde fået af Rock Hard Power Sprays trommeslager. Det virkede for ham, men ikke for mig. Hvis nogen tror, jeg er rock 'n 'roll, beklager jeg dybt. Selv bogholdere og banktyper får mere coke og fisse end mig!

Ja, så kan du jo tænke lidt over den. Det er i øvrigt altid andre, du sætter på spil i dine litterære tåbeligheder. Hvornår kommer det til at gå ud over dig selv?

– Det går ALTID ud over mig selv, hvis du ellers har læst mellem linjerne. Det er et gammelt journalistisk trick, jeg har lånt: Skyd dig selv i foden først og nak så de andre bagefter. Nu har jeg så brændt samtlige broer. Jeg er arbejdsløs, insolvent og hjemløs. Nu fælder jeg stamtræet med min næste bog, der handler om min blikkenslager-far og mig på eventyr i østens rige. En slags shitkickernes slægtsroman. Eller proletariatet på dannelsesrejse, om man vil.

Det med dannelsesrejsen var vist en fuser, for er du ikke stadig en provinstaber, der ud af misundelighed sviner alle dem, der har succes, masser af gode stoffer og groupies, der går hele vejen?

– Det er korrekt opfattet, ja. Har du gået på RUC?

Jep, og du er jo efterhånden uvenner med alle (inklusive mig), og ingen gider tale med dig. Jeg ser en sørgelig fremtid på bænken for dig. Hvad tror du selv?

– Konen mener, jeg ender på Filippinerne ligesom min far, Don Bjarno, der har bygget sig en junglehytte og taget sig en kvinde fra rismarken. Sådan lidt Jørgen Leth-agtigt, bare uden yderligere refleksioner. Jeg synes, det lyder meget fint. Sol året rundt, billige bajere og villige kvinder. Kald det bare en bænk, men så længe den er placeret 10.000 km fra Regel-Danmark og Dansk Kussekontrol A/S, kalder jeg det en happy ending.  

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA