x

Jonas Bjerre – Abelyde, dansetrin, en ukulele og en Jägermeister

Jonas Bjerre – Abelyde, dansetrin, en ukulele og en Jägermeister

– Kan vi prøve at undgå den der "følsomme Jonas Bjerre fra Hellerup"-vinkel? Jeg føler ofte, at jeg i interviewsituationer bliver stillet spørgsmål, som næsten uundgåeligt leder over i en meget selv–involveret følsom eftertænksomhed, der får mig til at fremstå lidt "vattet" i det, hvis du forstår? Og sådan synes jeg egentlig slet ikke, jeg er som person.

Sådan skrev Jonas Bjerre til overtegnede efter interviewet til denne artikel, og den følsomme vinkel ligger til højrebenet, men skal forsøges nuanceret i det følgende. Mew–forsangeren, der også kan levere i eget navn, fremstår ikke ligefrem som en hårdpumpet AK81–prospect, men virker rolig, afslappet, venlig og ydmyg. Mew har gennem flere år opnået stjernestatus herhjemme og har haft en relativt konstant opadgående formkurve i udlandet, hvilket ville kunne få næsen i sky hos mange, men ikke hos Jonas Bjerre. Direkte adspurgt om, hvorvidt Mews succes har steget ham til hovedet, lyder responsen "virker jeg sådan?", og svaret kan kun blive et rungende "nej". Der er ikke tvivl om, at det er mere og andet end berømmelse, som er drivkraften i Bjerres alsidige kreationer. Selv opfatter han sig som lidt narcissistisk, men ydmyg over for, hvad han laver, lettere drømmende, men dybest set normal. Men han kan også være lidt af en spradebasse. Vennen – og filminstruktør på Skyskraber – Rune Schjøtt fortæller blandt andet følgende:

– En af hans store forcer er evnen til at lege og for eksempel finde melodier i alting. I skulle bare vide, hvor meget af den her plade, der er lavet, mens han har danset rundt på gulvet og skreget abelyde, med en ukulele i den ene hånd og et overfyldt glas Jägermeister i den anden. Jonas danser faktisk sindssygt godt. 

 

Søvnløs

Mere end noget er Jonas Bjerre en dedikeret, multi-kreativ arbejdshest, der elsker og er dygtig til sin metier. Inden Mew tog international fart arbejdede han – med succes – med animationer og special effects i filmbranchen, og han er med i alle faser af Mews kreationer. Herunder også produktionen af de mange filmsekvenser, som kører på skærmen bag bandet, når de spiller live. De senere år har han været aktiv i kunstner–konstellation Apparatjik, (se nedenfor), han har lavet musik til et par kortfilm, har et nummer med på et amerikansk soundtrack, og er altså nu aktuel med sit første album i eget navn. Et album, der har fået den sigende titel Songs And Music From The Movie Skyscraper. Tidligere i foråret var der deadline på Skyskraber og fernisering for Apparatjik på Neue National Gallerie i Berlin nærmest samtidig, hvilket betød, at Jonas, efter eget udsagn, ikke sov i omtrent to uger. Hertil skal man lægge, at Mew mere eller mindre aldrig har holdt pause, men har arbejdet – og i lange perioder boet – sammen, i en årelang "skrive-, indspille- og turnere-cyklus".

 

Kreativ på landevejen

Og tiden på landevejen kan bruges til andet end cosmos i baren, når man ikke står på scenen:

– Når man turnerer, er det også forbundet med meget vente- og spildtid, og den er jeg blevet bedre til at udnytte. For eksempel var vi på vej til Japan, hvor jeg sad og forberedte visuals til Mews sceneshow i flyet, og rigtig meget af musikken til Skyskraber er skabt og indspillet på hotelværelser rundt omkring i verden, hvor vi har turneret. Men sidste år tog jeg også en måned, hvor jeg arbejdede med musikken i Sune Wagners studie i Brooklyn, New York. Det var rigtig fedt at kunne koncentrere sig fuldt og helt om projektet i en sammenhængende periode.

Har det ellers været lidt en slags venstrehåndsarbejde, der er blevet klemt ind i kalenderen hist og pist?

Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg har taget opgaven alvorligt fra starten, men der er gået noget tid, siden Rune præsenterede idéen for mig, til det færdige resultat forelå. Sådan er det med projekter med lang deadline; der kommer andre ting ind i mellem, men det har været fint, det har fået tid til at udvikle sig. Først blev musikken til filmen færdig, men jeg har arbejdet videre på det, der nu bliver soundtracket til filmen. For eksempel har jeg lagt vokal på flere steder, hvor de samme numre er instrumentale i filmen. Skyskraber er relativt dialogtung, så der er ikke så mange ordløse sekevenser, hvor der er plads til sange med vokal, så derfor er der en del forskel på musikken i filmen og på det album, som foreligger som soundtrack.

 

Makkerparret

Det er et garvet vennepar, som har arbejdet sammen om Skyskraber:

– Jeg kender Rune tilbage fra '97. Han er tidligere vært på Det Elektriske Barometer, og han har også produceret et par plader, så han er godt inde i musikverdenen. Vi har flere gange været ude at rejse sammen, og på en tur blev vi enige om, at jeg skulle prøve at gå i krig med musikken til hans spillefilmsdebut. Det var helt tilbage i starten af 2008. Han viste mig det første manuskriptudkast, der selvfølgelig blev helt anderledes end den endelige version. Sådan går det jo nærmest altid. Siden da har vi været i tæt dialog om både udviklingen i filmen og i musikken. Den oprindelige idé var, at filmen skulle have en specifik musikalsk identitet, mere end et bredtfavnende soundtrack. Forbillederne var klassiske soundtracks som The Graduate, hvor Simon & Garfunkels musik er med til at definere filmen, og lydsiden til Harold & Maude, hvor Cat Stevens har skrevet musikken. Oprindeligt var det også tanken, at musikken til Skyskraber skulle være helt nedbarberet i akustisk guitar/vokal-mode. Men det blev næsten for klichéagtigt til en undergrundsfilm, og jeg blev fristet af studiets muligheder, i takt med at jeg arbejdede med musikken.

 

Afdæmpet udtryk

Selvom der ikke er dømt rent lejrbål, er det langt enklere og mindre pompøse toner, der klinger på lydsporet til Skyskraber, end man er vant til at høre fra Mew–lejren, selvom man ikke tager fejl af Bjerres karakteristiske vokal.

– Ja, det er noget andet end Mew, det har jeg bestræbt mig på. I sammenligning er det et meget mere spartansk udtryk, der kommer til udtryk på soundtracket. Jeg bruger meget mit gamle Hornung & Møller-klaver, der stemmer en lille smule for lavt.

Du er vant til at arbejde kollektivt, men med Skyskraber har du siddet alene med musikken og med et manuskript, du har skullet forholde dig til, hvordan har det været?

Det har været spændende og anderledes, men jeg har hele tiden været i dialog med Rune, han har været meget inde over. Vi har en fælles nostalgisk kærlighed til 80'er-bands som Prefab Sprout og Tears For Fears samt forskellige støjrockbands, og vi deler i det hele taget smag i mange henseender, ligesom det har været interessant at høre hans input som instruktør. Det kan være lidt af et puslespil at få musikken til at fungere med klippene, men man kan tydeligt mærke, hvornår det virker, og hvornår det ikke fungerer. Men jeg har fået lidt erfaring med filmmediet og har blandt andet lavet instrumentalmusik til Martin de Thurahs lidt scary børnekortfilm Vi der blev tilbage og til Bosporus – en tyrkisk/dansk kortfilm instrueret af Martin Werner. På Skyskraber har jeg lavet det hele selv; de eneste, der har været inde over, er trompetisten Bo Rande og vokalisten Becky Jarrett, som sang på Symmetry med Mew i sin tid. Det har været vigtigt for os at arbejde så tæt sammen i Mew, som vi har gjort – og sikkert fortsat kommer til at gøre – for at opbygge noget særligt sammen, men nu er det også fedt at lave noget hver for sig. Jeg synes, at det har været rigtig sjovt at arbejde på denne måde, og jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg har altid følelsen af musik, når jeg ser billeder og omvendt. Så har jeg prøvet at skrive tekster ud fra karaktererne i filmen. Nogle er ret direkte – andre mere antydende. I Mew arbejder jeg ikke så meget med narrativer, men mere med billeder, som er åbne for fortolkning, så det har været noget nyt.

Hvordan synes du selv, at du har udviklet dig som kunstner?

Jeg er blevet gradvist mere interesseret i hele kunstbegrebet. Jeg prøver at være følelsesmæssigt orienteret inden for alt, hvad jeg laver. Jeg håber, jeg er blevet dygtigere til at få idéer, men jeg ved ikke, måske er jeg blevet dårligere, men jeg føler i hvert fald, at energien er intakt. Jeg tror ikke så meget på myten om at skulle lide for sin kunst for at skabe fantastisk musik, selvom jeg generelt har det bedst med melankolsk musik. Men jeg tror, det er vigtigt, at man altid reflekterer over sig selv og andre mennesker i det, man laver, for at det giver mening og dybde for andre.

 

Apparatjik

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde os. Vi er ikke et band, men nærmere en konstellation. Vi består, ud over mig selv, af Magne Furuholmen (A–ha) og Guy Berryman (Coldplay) og den svenske producer Martin Terefe. Vi optræder kun på gallerier, kunstskoler og lignende. Vi spiller koncerter, viser film, har interaktive installationer og samarbejder med andre kunstnere og har samarbejdet med kunstskoler og gallerier. Vi har indspillet et album (We Are Here, red.) på ni dage på en skiferie – meget anderledes, end hvad jeg er vant til – men vi har overhovedet ikke lavet noget musikpresse. Vi har lige opført et større projekt på det prestigefyldte Neue Nationale Gallerie i Berlin og har haft workshops med kunststuderende i blandt andet Tyskland og Moskva.

 

Boks 2 Lidt af en skyskraber

 

Ven og filminstruktør Rune Schjøtt om Jonas Bjerre og Skyskraber:

Hvad handler Skyskraber om i grove træk?

Skyskraber er en black comedy. En coming of age-historie om en ung dreng, der holdes i et psykisk fængsel af sin kontrolfreak af en far. Han bor i en meget lille by, som han ikke kan forlade, hvor alle betragter ham som en ulykkesfugl. Ingen har nogensinde set en værdi i ham – indtil en smuk blind pige beder ham tage sin mødom. 

Hvorfor tænkte du på Jonas som komponist?

Jeg har med den her film været meget optaget af at blande humor med smerte. Blande det lette med det dystre. Umiddelbarhed og patos. Det er afsindigt svært, men når det lykkes, kan det være ret fantastisk. Og fra starten af vidste jeg bare, at det ville Jonas kunne bidrage med. Hans musik er på en gang legende let, gennemtænkt og kompliceret. Jonas forstår at kunne være umiddelbar, samtidig med at der altid er en fornemmelse af noget på hjerte. Og så fornemmer jeg det samme tema i Jonas' person og karriere – at finde plads til fantasien. Jonas er selv lidt af en skyskraber.  

Hvorfor én komponist i stedet for mange forskellige, som på et almindeligt soundtrack?

Jeg ønskede netop en medspiller – en medfortæller, og fordi Jonas med det samme forstod, hvor jeg ville hen – også tematisk, så gav det mening, at det var ham – og kun ham. Jonas skulle ikke bare lige på banen i et par minutter her og der – han har de samme 90 minutter til at være med til at fortælle historien, som resten af filmen har. Jonas spiller lige så meget med i filmen, som skuespillerne gør.

Hvordan vil du karakterisere jeres samarbejde/rollefordeling?

– En god ting ved, at vi er venner i forvejen, er jo, at vi kender hinanden for mere end det, der står på visitkortet. Jonas ved godt, at jeg selv har en musikbaggrund, så han respekterer nok mine inputs lidt mere, end hvis jeg kun fremstod som filminstruktør. På samme måde ved jeg, at han er et stort filmmenneske. Han ved jo virkelig meget om at fortælle med billeder, og han har mange historier inden i sit hoved. Så på den måde synes jeg, det blev mere et samarbejde, end at jeg bare bestilte noget fra ham.

Har du haft indflydelse på musikken?

– Ja, det vil jeg tro. Grundlæggende tror jeg slet ikke, Jonas ville have lavet den her musik, hvis det ikke var til filmen. Han er bare gået i gang med at løse en opgave for mig uden at spekulere over et slut–produkt. Og det kan man heldigvis også høre i musikken.  

Har musikken påvirket filmen eller kun omvendt?

– Ja, meget. Både helt teknisk på den måde, at der har været noget musik, der skulle gives plads til i filmen, på en anden måde end normal score-musik skal. Ofte ligger musikken jo bare under en scene, mens replikker og andet er i forgrunden. Det har vi også her. Men mindst halvdelen af Jonas' musik skubber sig ind i filmen og gør, at andre ting må træde lidt tilbage.

Har Jonas haft indflydelse på manuskriptet/filmen?

– Både direkte og indirekte. Som nævnt har han kommet med noget musik, der har fortalt noget bedre, end manuskriptet har kunnet – så har jeg ændret manuskriptet i forhold til det. Og så har Jonas jo været den person, der har fulgt mig gennem længst tid i skabelsen af filmen – fra jeg skrev noter om historien, til vi den allersidste dag miksede lyd og musik færdig.

Hvad synes du om resultatet?

– Jeg synes virkelig, det er fantastisk. Jeg synes virkelig, det er lykkedes at holde det umiddelbart. Jeg er sgu stolt over at have puffet Jonas ud i det her. Det er ikke bare et soundtrack, som kun fungerer sammen med filmen, men det er heller ikke bare en Mew–klon. 

Skyskraber blev udtaget til Berlin Film Festival, Berlinalen – i programmet Generation 14Plus. Den har fået Juryens Special Price ved Zlin Film-festivalwn i Tjekkiet og er udtaget til konkurrencer i Taiwan og Sydkorea. Dansk premiere i september.

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA