x

Den Gale Pen møder Lars H.U.G.

Den Gale Pen møder Lars H.U.G.

Der har været stille omkring Lars H.U.G siden 2003, hvor han udgav sit seneste album. Men nu har kunstneren og musikeren udgivet singlen Sommersyner, der er forløberen til hans nye plade, som får titlen Hvis Du Ved, Hvad Du Vil, Så Er Der Ingen Grund Til At Gøre Det. Den slags lommefilosofiske bodegatip giver Den Gale Pen intet for, og så stikker det helt af for Lars, der begynder at snakke om slatne penisser, ministerposter og udryddelsen af GAFFA.

Hej Lars. Jeg har endnu ikke tilgivet dig, at du har lavet en plade med titlen "Save Me From This Rock n' Roll". Blev det hele lidt for meget, morfar?

– Min Kære Dreng. Du skal øve dig i at tilgive hver dag for din egen skyld. Livet bliver lettere, og du bliver nemmere at omgås. Tag ikke tingene så bogstaveligt. Der er ikke noget galt med rock 'n' roll, men der er for meget larm. Du er jo selv bidragsyder til det moderne liv. En hverdag fuld af larmende informationer. Vi skal have genindført stilheden. Når morfar her bliver "Kulturpessimistminister", så lukker jeg samtlige aviser, blade, radio- og tv-stationer, og GAFFA bliver tæppebombet. Derefter skærer jeg tungen og armene af samtlige musikere og skrivesnuder – inklusive mig selv og dig. Derefter erklærer vi et års tavshed for alle. Der er simpelthen for meget tom snak. Du skulle selv prøve at holde kæft! Sweet silence.

Ja, det ville være smart, for så var der ingen, der kunne skrive, at din nye single "Sommersyner" lyder som et misforstået, pastelfarvet udskrab fra de unævnelige aarhusianske 80'er-bands. Er det med vilje? 

– Gid det var. Desværre kender jeg ikke til "vilje" i kunstnerisk forstand. Jeg arbejder altid ud fra Picasso-opskriften: "Hvis du ved hvad du vil, så er der ingen grund til at gøre det".

Lommefilosofisk vrøvl, Lars! Kommer resten af dit nye album så til at lyde lige så meget af skulderpuder og middelmådig jysk kræmmer-pop? 

– Ja da! I hvert fald kræmmer-pop. Jeg har heldigvis ikke selv hørt det færdige album endnu, så jeg ringer til dig, hvis det overhovedet når at blive færdigt, mens GAFFA stadig eksisterer. Pt. er der gået 8 1/2 år  siden min sidste udgivelse. Så måske er du blevet fyret, har selv forsøgt at blive kunstner eller nok mere sandsynligt – blevet til en fed, færdig selvoptaget madanmelder, og så vil du slet ikke være interesseret.

Hov hov, morfar. Jeg spørger kun, fordi jeg får penge for det. Efter to plader på engelsk, inklusive noget halvfesent bossanova-ævl, prøver du nu på dansk igen. Hvorfor?

– Jeg bliver lige nødt til at korrigere dig. Det hedder bøsso-nova-ævl . Men du har ret. Jeg skrev kun på engelsk, fordi jeg selv havde fået det indlagt som en del af diverse benspænd i min kontrakt. Det var dengang, morfar var ung, og hvor der stadig var rigtige pladeselskaber, analogindspilninger, og hvor budgetterne var på over en million kroner. I dag er der sølle 250.000 kroner, hvis bølgerne går højt. Nu bruger vi pengene på tv-spots og reklamer i stedet, fordi der er så meget støj, lir, dumme spørgsmål og generel usaglighed, der skal overdøves. Så i denne historieløse tid er der ikke plads til det danske – det er ikke overfladisk nok! Men nu prøver jeg sgu alligevel. Af den simple grund at Integrationsministeriet har truet med at smide mig ud af landet på grund af forsømmelser og manglende brug af det danske modersmål.

Og så retter du tilsyneladende bare ind, javel. Alligevel prøver du at være en lidt rebelsk republikaner-type, men kommer samtidig rendende som en god lille undersåt, hver gang luksusnasserne i kongehuset vil danse?

– Danse! Ja, dem, der danser, bliver altid erklæret sindssyge af dem, der ikke kan høre musikken. Det er den verden, vi fortsat lever i, og som Kim Larsen – nu selv Kgl. Hofnar – siger, når vi render ind i hinanden i det offentlige ikke ryger-rum: "Hvad så Lars K.R.U.K, din hof-snog, har du ild til en smøg?"

Ja, så kan I jo passende kommentere hinandens brune næser, og ligesom monarkiet får du jo også penge for ingenting gennem den livsvarige kunstnerydelse. Er det derfor, man ikke har hørt fra dig siden 2003?

– Ja! Hvad tror du ellers? Ingenting er det fornemmeste, du kan foretage dig! Du skulle selv tage at prøve! 

Jo tak, men nogen skal jo tjene penge, så du kan få din støtte, ikk' Lars? I øvrigt bruger du jo knasterne til alt andet end musik. Etablerede kunstnere har nemlig ofte en misforstået opfattelse af, at hvis de er gode til en ting, så kan de også alt andet. Lidt ligesom da du troede, du skulle være kunstmaler?

– Det også fuldstændigt rigtigt. I den danske jantelovs snæversyn er der kun plads til én ting: Du skal ikke tro, du er noget, og i hvert fald slet ikke prøve at udtrykke dig på mere end én måde. For god ordens skyld, så startede jeg med at gå på Det jyske Kunstakademi og i stedet for at skære mit øre af som Van Gogh – eller endnu mere sejt – amputere min slatne penis ligesom den berømte aarhusianske maler Ovartaci, så købte jeg en elektrisk guitar. Jeg kunne være blevet brandmand, musikanmelder, civilingeniør, men jeg begyndte at synge, så blev jeg til Lars H.U.G. Resten er Kliché og historie. 

Jep, det er blevet til over 30 år i branchen, og som anerkendelse har du så lige været i Mexico med selveste Anna David og TV2's "Toppen af poppen". Et foreløbigt højdepunkt i karrieren, går jeg ud fra?

– Yes, der er koldt på poppen af toppen. 30 år er lang tid, så nu er morfar træt. Jeg skal have tømt posen, og du skal i seng og sove. Du er overtræt. Sluk lyset, fold hænderne, bed din aftenbøn, tilgiv dig selv og dine fjender, hold kæft og drøm.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA