x

GAFFA på Wacken: Fabelagtige fredag

GAFFA på Wacken: Fabelagtige fredag

For undertegnedes vedkommende startede det med Suicidal Tendencies, der med deres aparte skaterpunk gjorde en noget særegen figur på Wacken, men trods lange klicheprægede monologer, om at rejse sig, hvor man falder fra Mike Muir, så gjorde "ST" det hæderligt.

 

De blev dog distanceret da Morbid Angel efterfølgende trådte op på "Black Stage" og gav en fantastisk livekoncert. Morbid Angel var rigtig gode på Copenhell. Her på Wacken var det nærmest mytisk, for David Vincents vokal gik sublimt igennem i lydmikset, lyden var generelt helt i top hele dagen, og Treys guitarekvilibristiske eskapader blev holdt på et tåleligt niveau. De syge engle luftede ret tidligt i deres sæt "Rapture" og "Maze Of Torment" og krydrede så efter med nogle fra den nye plade, hvor "Nevermore" og neoklassikeren "I Am Morbid" gik rent hjem. Specielt sidstnævnte blev mindeværdig da der fløj et fly rundt over festivalpladsen med et banner hængende efter med netop ordene "I am morbid". Et muntert indslag. Morbid Angel sluttede brutalt af med klassikerne "Angel Of Disease" og de voldsomt populære "Where The Slime Live" og "God Of Emptiness". Dagens første fejlfrie optræden. Morbid Angel er sjældent set stærkere.

 

Da Floridas ekstreme metal gik af scenen, blev det tid til lokale favoritter fra Sodom. Deres panserinspirerede thrash metal var på hjemmebane, og der tyskerne var mødt talstærkt frem. Da de starter ud med "In War and Pieces" og derefter "Outbreak of Evil" er der ikke mange fødder, der ikke står og banker taktfast i den nordtyske muld. Sodom er efterhånden ved at være nogle bedagede herrer, men på Wacken er de blandt venligtsindede publikummer, og når de fyrer op under "The Saw is the Law", så er det svært at gøre noget forkert. Kunstnerisk ikke dagens største opvisning, men nostalgien kombineret med en sikker hjemmebanefordel gør, at det bliver til en smal sejr.

 

Så blev det noget ondere og tungere, da Khold går på i teltet. Khold har en halv time til at give Wacken en dosis black metal, og da de er fra Norge, og synger på norsk, så bliver det genremæssigt næppe mere autentisk. Khold er i fuld krigsmaling og spiller en hybrid af rock'n'roll og black metal. Det virker rigtig godt, og de har et godt groove.

 

Herefter går vi op i Biergarten, hvor det er muligt at opleve et band bestående af tre mennesker fremføre blandt andet Metallicas "Master of Puppets". Den ene har en guitar, den anden sidder på en kasse og bruger kassen som tromme med sine fingre, mens den tredje spiller på harmonika. Det lyder meget aparte, men de har på en sær måde styr på deres instrumenter, og det alkoholpåvirkede publikum i ølhaven sluger det råt. Det er Wackens helt egen folkefest.

 

Efter en vellykket pause i Biergarten er det tid til en af festivalens helt store navne. Mægtige Judas Priest (billedet) er på afslutningsturné, og hvor er bedre at slutte af i Europa end på Wacken foran 75.000 disciple? Den svigefulde præst troner saligt frem og giver en af de bedste, hvis ikke den bedste, koncert jeg nogensinde har set med dem. Rob Halfords stemme står i skærende kontrast til gårsdagens Ozzy. Rob er en af genrens allerbedste, og denne aften fyrer han op for alle piber i orgelet. Godt bakket op af et velspillende band kan Halford give en imponerende koncert. Men da jeg så den 135 minutter lange hitkavalkade på Copenhell for små to måneder siden, tillod jeg mig at snige mig ned i WET-teltet for at se Tsjuder undervejs. Den norske trio med dobbeltvokal er ægte, kold black metal fra Norge. De har ligesom landsmændene fra Khold nogle gode rytmer, og samlet med den bistre lyd gør det sig rigtig godt i et propfyldt telt. Efter en halv time lukker den sorte ofringsritual ned, og vi kan igen vandre ud til den britiske højmesse. Her kommer vi lige tilbage til det tidspunkt, hvor ypperstepræsten kommer rullende ind på sin motorcykel og sætter i gang med "Hell Bent For Leather". Derefter er det rene hits, indtil koncerten med Judas Priest stopper, og vi står lamslåede tilbage.

 

Hele dagen har været proppet med gode koncerter og ingen, der sådan for alvor faldt igennem. Som natten anmelder sin ankomst, således kommer ondskaben også ind over os. Tom G. Warrior træder frem på "Black Stage" og skal i en time fremføre nye sange med sit nye band Triptykon. Trods at have været ophavsmand til legendariske navne som Hellhammer og Celtic Frost, have nydt kunstnerisk succes i 30 år, så er Tom G. Warriors sortsyn på verden og had til menneskeheden ikke grånet over tid. Det er der rigtig mange metaltrøjer, der er, ligesom Toms hår også i dag er gråsprængt. Men hans indædte had til alt og alle er stadig lysende klart for enhver, og det brænder godt igennem i hans liveoptræden. I det totale mørke er det yderst passende, at Triptykon hylder mørket med deres tunge, lettere depressive doom metal.

 

Ud på natten fik Apocalyptica lukket ned for fredagens fede fest. Med celloer, violiner og det, der er værre, hamrede de sig stilsikkert igennem en time med såvel Metallica-covers og andet lir. Deres version af "Master of Puppets" var i hvert fald bedre end den i Biergarten, og så kunne vi pænt gå i seng, tilfredse med en yderst velspillet fredag på Wacken.

 

Teltet ventede, og nu er det tid til at gå lige i kødet på lørdagen. Festivalens sidste dag.

 

Se flere gallerier og mere reportage fra Wacken via dette link


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA