x

Reportage: Depeche-disko fra Andy Fletcher

Reportage: Depeche-disko fra Andy Fletcher

Dengang i begyndelsen af firserne, hvor Depeche Mode var en flok unge knægte med tweed-kostumer og analogsynthesizere, prædikede de Nodisco, men der var unægtelig en temmelig solid diskoteksfornemmelse over Andy Fletchers dj-optræden på spillestedet Train i Århus.

Ud over altså Andy Fletcher bød aftenen også på en stribe danske dj's, blandt andet fra Nephew og Spleen United, og det var et program, der nok kunne lokke folk op fra de små sofaer, for allerede ved åbningstid var der lang kø, mange meter ned ad gaden. Nu er det naturligvis ingen hemmelighed, at Depeche Mode er i besiddelse af en til tider næsten religiøst fanatisk fanskare, sådan noget som de fleste andre navne, selv stjerner i nogenlunde samme størrelsesorden som de nu aldrende Balsildon-knægte, kun kan drømme om, men alligevel imponerende med et så massivt og rettidigt opbud her i disse finanskrise-tider.

Scenen var udstyret med et langt dj-bord fyldt med laptops og miksere, og på hver side af bordet befandt sig to store oppustelige kugler, der blev belyst med alskens farver undervejs. I det hele taget var der gjort noget ud af det visuelle med gode lys- og røgeffekter, hvilket nok var med til at skrue folks forventninger i vejret.

Dj-musikken vekslede mellem synth- og new wave-hits fra firserne, her og der blandet med nyere indie- og electromateriale, og siden hen blev der også budt på en art mashup-mix fra d'herrer René og Kristian fra Nephew, og det fungerede egentlig alt sammen fint, om end man naturligvis også godt kunne mærke, at en del af det fremmødte publikum ventede på, at Andy Fletcher skulle gå på scenen.

Der lød da også klapsalver, da Fletcher endelig kom på scenen, sortklædt og med hornbriller og med omtrent lige så lidt sceneudstråling, som han altid/aldrig har haft med Depeche Mode – med andre ord, alt var helt som det skulle være. Også musikalsk, da der blev indledt med et par techno-remixes af Depeche Mode-sange. Folket tog godt imod, og den feststemning, der allerede var opbygget via de forrige dj's tog for alvor til. Og det gjorde techno-musikken også. Til at begynde med virkede det medrivende og generelt fordrende for stemningen, lyden var god, og flere af de numre, der blev luftet, bød på gode passager. Men efterhånden som tiden gik, begyndte man så småt at tænke på, hvornår manden mon kom videre genremæssigt.

For hånden på hjertet, der var en ganske betragtelig mængde sidechain-techno og house på Fletchers medbragte laptop, og – desværre, skulle det vise sig – vist ikke så meget andet. Nu har jeg det egentlig ikke godt med at skulle skyde nogen i skoene, at de leger ung med de unge, men Fletchers bedagede kasten håndtegn til publikum, til tonerne af Martin Solveig, virkede måske en lille smule ved siden af, og der var unægtelig en enkelt eller to i sorte Depeche Mode-T-shirts omkring mig, der begyndte at se lidt opgivende ud.

Fletcher gjorde det såmænd ikke dårligt. Bevares, der var småfejl undervejs, og visse numre gled ret brat over i hinanden, og, nåja, så havde han såmænd en tekniker med på scenen, som fra tid til anden måtte assistere. Det kan jeg godt leve med. Det, der til gengæld gjorde, at også undertegnede følte, at det hele blev en lidt lang omgang, var mangelen på variation. Der var simpelthen for meget og for enslydende fest-disko over forestillingen, så meget faktisk, at festen til sidst tabte lidt af pusten. Dog ikke mere end at et par remixes af "Personal Jesus" og "Enjoy The Silence" som afslutning på sættet satte gang i folket igen.

Så Andy Fletcher var nok godkendt, men jeg synes godt, han kunne have benyttet sin position som kendt navn til i højere grad at eksperimentere med det musikalske udtryk. Der blev spillet Yazoo på et tidspunkt, men også andre kolleger fra Mute-selskabet, alt fra Einstürzende Neubauten til Laibach til Nick Cave, kunne have budt på fin variation. Også valget af Depeche Mode-remixes kunne have været mere varieret; danske navne som Trentemøller og Leæther Strip har jo begge budt ind i den afdeling og kunne også have været oplagte valg, som ligeledes kunne byde på afveksling fra den solide mængde sidechain-house. Måske næste gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA