x

Regnen slukkede Wacken

Regnen slukkede Wacken

Lørdag morgen var en hård omgang, men som formiddagen skred frem, således forsvandt støvregnen, og styrken i kroppen blev genvundet.  Derfor var vi i fuld vigør, da vi skulle op for at se The Haunted og Kataklysm. Desværre skulle de spille samtidig, så lejren blev delt op i to, og jeg endte med at se Kataklysm. De gjorde en ganske fin figur, og mine lejrkammerater berettede, at The Haunted også var i god form, så dagen blev skudt fornuftigt i gang på to scener.

Derefter måtte vi udstå en times lydtortur, da japanske Dir En Grey gik på "True Metal Stage". Jeg må være tonedøv, for jeg begriber ikke, hvordan man kan holde af det band. Forsangeren skifter mellem kælderdybe growls, som kunne gøre selv Glen Benton fra Deicide misundelig, og sekundet efter skifter han til skingre skrig, som var han pludselig blevet forvandlet til forsangeren i Tokio Hotel, med dertilhørende løse helikopterhåndled. For undertegnede var det komplet stilforvirring, og sangene sluttede, hvor jeg ikke havde set det komme. Jeg skal være den første til blankt at erkende, at jeg ikke kender meget til Dir En Grey, og jeg kommer heller ikke til det. Selvom jeg synes, jeg er bredtfavnende, hvad musik angår, så må disse japanere altså leve af deres musik, uden at jeg spæder til deres royalties. Men det så også ud til, at der var nok andre, der gerne ville, så de klarer sig nok alligevel, trods mine knap så flatterende ord.

Langt mere positivt overraskede norske Mayhem (billedet). Deres historie behøver vi ikke remse op, men vi kan tørt konstatere, at de skuffede fælt på Copenhell. Så forventningerne var lave. De blev dog til dels gjort til skamme, for forsanger Attila havde strøget alt det teatralske hokuspokus, og kom ud uden ansigtsmaling, uden store kostumer, og koncentrerede sig bare om at synge og skabe den nødvendige, dystre stemning. Det virkede! Mayhems time gik utrolig hurtigt, og igen skal der lyde en uforbeholden ros til trommeslager Hellhammer. Han er en maskine bag det trommesæt, og det holdt sammen på det hele. Publikum så også ud til at nyde det, så selvom Mayhems koncert ikke nåede samme højder, som det gjorde, da de spillede samme sted tilbage i 2004, så var det alligevel noget bedre end på Copenhell. I stedet for at fokusere på en masse gejl med tøj, make-up og så videre, så havde de barberet det ned til kun at omhandle black metal. Og det virkede.

Knap så godt gik det for Shining nede i WET-teltet. De fik rimelig godt gang i deres koncert, men når man kun har 30 minutter, og så spilder hele 10 på at jamme en art jazz-metal, så mister publikum fokus, og det hele siver ligesom ud i sandet for alle parter. Shining var derfor, ligesom Dir En Grey, noget af en kunstnerisk skuffelse.

Helt anderledes godt gik det for Sepultura. De nyder ikke samme popularitet som for 15 år siden, men sørme om ikke de alligevel kan trække næsten samtlige tilskuere på Wacken Open Air 2011 op foran "Black Stage" og levere en ganske gedigen gang sambametal først på aftenen. Lige fra de første toner af "Refuse/Resist" og "Kairos", til da de lukker ned med "Inner Self" og "Roots". Sepultura begik dog også lidt af en fuser i deres lille jam-session, da det trak lidt af momentet ud. De havde lige spillet "Troops Of Doom" og "Territory", og i stedet for så lige at hamre "Orgasmatron" af inden de to sidste, så snublede de lidt i snørebåndene med deres lidt for indspiste jam. Men bestemt en fin koncert overordnet set.

Da Sepultura går af scenen, begynder det så småt at regne. Det tegner ikke godt, og selvom Kreator gjorde en hæderlig figur, så blev det en smule koldere, og humøret dalede lidt samtidig. Det gik helt galt under Motörhead, der spiller, som Motörhead nu gør, så der var ingen overraskelser der. Lemmy og co. træder aldrig rigtig ved siden af, men de overrasker heller ikke. De har varen og leverer den, som den er. Det virker dog bedst, når man kan stå afslappet og læne sig op af en bardisk samtidig, så det var ikke nogen kunstnerisk åbenbaring. Men "Ace Of Spades" til at lukke Wacken Open Air 2011 ned med? Det er aldrig nogen dum idé.

Sammenlagt var Wacken i år en herlig fornøjelse. Vejret var ret godt, idet det regnede om natten, og støvet var derfor slået ned, og regnbygerne i løbet af de tre dage, mens der var musik, var ganske få og lette. Så langt hen ad vejen hjalp regnen faktisk i år. Men til sidst blev det dog for meget. Musikken var dog overordnet en positiv oplevelse. Masser af fede koncerter, både med nye og etablerede navne. Der var også enkelte svipsere, men de drukner egentlig i de mange gode oplevelser. Wacken er verdens største metalfestival. Det kan mærkes. Det er et kæmpe arrangement, så når publikum synger med under Judas Priest eller Sepultura, så undgår man ikke, at hårene rejser sig på armene af bar begejstring. Det er helt specielt at opleve.

Så derfor tager vi naturligvis til Wacken igen næste år. De har allerede offentliggjort de første navne til 2012, så glæd dig allerede nu til optrædener fra blandt andre Amon Amarth, Cradle Of Filth, Scorpions, Hammerfall og så videre. Vi er der i hvert fald til at rapportere derfra.

Men nu skal vi sove..!

 

Se flere gallerier og mere reportage fra Wacken via dette link


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA