x

GAFFA tager pulsen på valget - 4. del: Liberal Alliance

GAFFA tager pulsen på valget - 4. del: Liberal Alliance

Liberal Alliance

Simon Emil Ammitzbøll – Kulturordfører

Hvad går Liberal Alliance til valg på kultur- og musikpolitisk?

- Sandheden er jo, at vi i virkeligheden hverken går til valg på musik- eller kulturpolitik. Vi har valgt en meget stram strategi, der handler om, at vi går til valg på vores fire mærkesager, som er lavere skat, mere personlig frihed, øget vækst og en mere effektiv offentlig sektor. Det er de fire ting, vi kommer til at prioritere benhårdt i valgkampen.

Når det så er sagt, har I så gjort jer nogle tanker omkring musikken?

- Jeg må ærligt indrømme, at musikken ikke står centralt i vores politik. Jeg nyder selvfølgelig selv musik, og vi er også med i rigtig mange ting omkring kulturlivet, der har bare ikke været indgået aftaler om musikken i de par år, vi har været her.

Hvad så med kulturen som sådan?

- Vi indgår rigtig mange aftaler på Christiansborg omkring kulturpolitikken – vi har lavet aftaler omkring teatre, museer og film, og på medieområdet har vi lavet mere smalle forlig, hvor det kun var med de borgerlige partier. Så jeg synes, vi har taget rigtig meget ansvar i kulturpolitikken, hvor vi har to fokuspunkter, når vi indgår forlig. Det ene er, at der skal være så meget frihed og armslængde som muligt inden for kulturpolitikken, og det andet er, at vi gerne vil have lidt mere konkurrence og lidt flere markedsvilkår.

Skal kulturen tilføres flere penge?

- Jeg mener sådan set ikke, at de udfordringer, kulturen står overfor, handler om mangel på penge. Det gør det faktisk de færreste steder, hvis du ser på offentlige midler generelt. Jeg mener mere, det er det, man kalder den traditionelle kulturkamp, der har været med kanoner og vrede gamle mænd, som er ret uinteressant. Jeg synes snarere, man skulle få gang i en generel debat i samfundet om, at der skal være langt mere mangfoldighed og frihed. Den kulturkamp vil jeg hellere have frem. Når vi taler om mere personlig frihed og kampen mod Big Mother-staten, så er det fordi, vi tror, at hvis man har et samfund, hvor man begrænser, hvad borgerne kan og ensretter folk, så får man ikke alene mindre vækst i erhvervslivet. Man får også mindre kreativitet i kulturlivet. Det handler jo ikke kun om penge, det handler jo i høj grad også om ånd, og jeg er meget bekymret for, om det danske samfund bliver mere og mere konformt, ensrettet og intolerant overfor folk, der skiller sig ud, er anderledes eller tør give sig i kast med noget, som de fleste af os måske ikke lige havde tænkt os at gøre.

Hvad kan man gøre i den henseende som politisk parti?

- Man kan gøre to ting. Først og fremmest handler det om den måde, man taler på, det man prøver at italesætte og den debat, man prøver at rejse, men det er selvfølgelig ikke så konkret. Det andet handler om at begrænse begrænsningerne. I stedet for at være optaget af at begrænse folks muligheder, kan man sørge for, at de har så mange som muligt. Man kan sørge for at lave færre love, færre regler og færre begrænsninger i det hele taget, men det handler også om, at man skal bruge den høje skat, vi betaler, på en måde, som retfærdiggør det. Det betyder, at Staten kan gå ind og have indflydelse på, hvad du skal uddanne dig til, og det er jeg også bekymret for, for jeg synes, det skal være et privat valg, hvad du vil bruge dit liv og din fremtid på.

Kunne I forestille jer en mulig omfordeling af midlerne, således at den rytmiske musik får lidt flere af de penge, symfoniorkestrene normalt tildeles?

- Nej, det har vi ikke umiddelbart nogen forestilling om, at man skulle gøre. Vi er optagede af symfoniorkestrene, som er et område, som måske ville have svært ved at klare sig på markedsvilkår, og når vi siger, der skal være mere markedsvilkår i kulturpolitikken, handler det jo også om at sige, at vi gerne vil støtte der, hvor det ikke kan lade sig gøre markedsmæssigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA