Mikael Simpson – Natteravn i krydsild

Mikael Simpson – Natteravn i krydsild

På Mikael Simpsons nye femte studiealbum, Noget Laant, Noget Blaat, har dagslyset sneget sig med ind i sangerens ellers så velkendte natarbejde. For som en ny arbejdsform har de to producere Asger Baden (The Crooked Spoke med mere) og Peder (The Prunes og Pelding med mere) i løbet af dagtimerne indspillet og komponeret til Simpson, der så har arbejdet med tekst og melodi, efter producermakkerparret var gået til ro. En arbejdsform, der ikke har affødt meget samvær til de tre, så aftenen efter albummet var færdiggjort, satte de sig sammen for tale sammen, om hvad der nu lige faldt dem ind.

Peder: – Vi fik at vide, at vi kunne bruge dette interview som en mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og nu kender jeg dig jo ikke særligt godt Mikael, så jeg vil gerne høre hvordan du startede med at lave musik?

Mikael: – Jeg tror, det startede med min mors strikkepinde, som jeg brugte som trommestikker på dyner og puder. Som 14-årig fik jeg en guitar med kun én streng, og med den prøvede jeg at spille med på det, der kom ud af højtalerne derhjemme. Jeg købte faktisk først min første rigtige guitar som 18-årig, da jeg var på bistandshjælp i Aarhus. Jeg havde stjålet nogle nodehæfter med The Smiths nede på Holstebro Bibliotek, så det var bare på med Strangeways Here We Come og så sidde og vente på Last Night I Dreamt The Somebody Loved Me, så jeg kunne spille med. Det er i den sang, at der er sådan en underlig D-akkord, som jeg selv har brugt i halvdelen af mine sange. 

Peder: – Allerede der har du svaret på et af de spørgsmål, jeg har skrevet ned. For jeg ville spørge, om du føler et slægtskab med riddersangeren Morrissey?

Mikael: – Ja, han var en af dem, der tiltalte mig. Nu havde jeg jo så også den fordel, eller ulempe, at jeg forstod mere engelsk end de andre på min alder, så jeg var lidt mere til The Smiths, end jeg var til Mel & Kim.

Asger: – Det skal måske nævnes, at Peder, i modsætning til mig, ikke er specielt begejstret for Morrissey. Han synes, han lyder som en ridder, når han synger.

Peder: – Min ven Jens er blevet ved med at citere nogle af hans tekster for mig, og der kan jeg godt se, at han helt klart har gang i et spændende tekstunivers, men hans måde at synge på, synes jeg, er helt absurd.

Mikael: – Jeg står på en mellemdistance. Jeg interesserer mig kun for det, han lavede imellem '83 og '94. Efter Vauxhall And I finder jeg ham på ingen måde spændende. Faktisk tværtimod.

Peder: – Hvis vi antager, at du følte et slægtskab med ham i en periode, hvem føler du så slægtskab med på den danske musikscene?

Mikael: – Jeg har periodevis været syg med blandt andet Gangway, Lars H.U.G./Kliche, Furekåben, Love shop, C.V. Jørgensen og Under Byen.

Peder: – Men hvad med nye navne?

Mikael: – Vækstlaget i Danmark er stærkt overdrevet, så jeg glemmer sikkert nogle, men Efterklang, Spids Nøgenhat, Ekko og Geolo G! Jeg har set Malk De Koijn rigtigt mange gange, da de var fremme i starten, og jeg var kæmpe fan af Geolo G. Jeg ved ikke, om hans skrige-ting er inspireret af Mike D (Beastie Boys), men det var en ting, som Lars H.U.G. også gjorde, og det, syntes jeg, var helt vildt fedt.

 

Ud af egen navle

Peder: – Når jeg læser et musikinterview, så undrer jeg mig altid over, hvorfor de altid skal snakke om, hvor hurtigt den nye single kører, eller hvorfor den nye Sanne Salomonsen er mere personlig end den forrige. Jeg vil hellere høre om, hvordan det har været for dig at blive far?

Mikael: – Jamen, det er fantastisk, men det er ikke noget jeg har lyst til at blande ind i min musik. For jeg føler, at værket, vi har lavet nu, er større end os som privatpersoner. Så jeg er ikke interesseret i at fortælle om, hvad der forgår i mit privatliv. Det er ikke spændende. Det spændende er, hvad vi prøver at fortælle andre mennesker med musikken. Men ja, det var sindssygt fantastisk at blive far, og jeg var ret overrasket over, at det slog alle de største musikalske oplevelser, jeg har haft. Det er også ret interessant for en person, som går ret meget op i sig selv, at komme ud af sin egen navle. Man får effektiviseret sin tid. Jeg kan ikke huske tilbage til 2004, hvor jeg vadede rundt som en tynd flanør i gaderne og ikke lavede en skid hele dagen. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg fik tiden til at gå med, før jeg fik børn.

Peder: – Ja, det er en klassiker. Det talte jeg også tit med min ekskone om. Vi blev enige om, at vi så enormt meget video.

Mikael: – Ja, jeg kendte også navnene på nogle rimeligt syrede fodboldspillere, før jeg fik børn.

 

Rollen som samfundsrevser

Asger: – Efter vores koncert på Plænen i Tivoli for nylig, havde nogle fans kommenteret på nettet, at de savnede dine revsende bemærkninger. Hvordan befinder du dig i rollen som samfundsrevser, som nogle af dine fans tilsyneladende ser dig i? 

Mikael: – Jamen den har jeg haft det helt utroligt godt med, indtil jeg så mig selv i den rolle. Det skal forstås på den måde, at da jeg ligesom kom til orde i musikken og fik noget taletid, så følte jeg et ansvar for at forvalte den taletid til at tale om noget andet end blot musikken. Ikke fordi jeg troede, jeg var særligt udvalgt ovenfra, men jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke var nogen på musikscenen, der ytrede en holdning til at Dansk Folkeparti blev valgt ind i Folketinget. Så det begyndte jeg at tale og synge om, for det var jeg selv pisseirriteret over. Her nogle år senere, er der kommet flere holdninger i andres musik, og det har aldrig været så populært at have 70'er-skoene på og være lidt rød i det. I mellemtiden er jeg også blevet træt af at høre på mig selv. Det er jo også at prædike for koret, for når jeg spiller i Vega, så er der jo ikke fyldt med Dansk Folkepartis Ungdom, der er gået forkert i byen. Det er grund #1. #2 er, at jeg overhovedet ingen tiltro har til dem, der skal til at lede landet, uanset hvem fanden man stemmer på. Det hele ser sindssygt skræmmende ud, så jeg arbejder med det skrækscenario, at det bliver alles kamp mod alle. Og der syntes jeg selv, at jeg står temmelig svagt. For hvis vi skal ud og kæmpe på gaderne, kommer jeg nok ikke til at slå særligt mange ned med mine indie-fingre.

 

Tju Bang Chokolademand

 Peder: – Du har sådan en ting med at du godt kan lide at prikke lidt til mennesker og sige provokerende ting...

Mikael: – Jeg er simpelthen en slags drillepind?

Peder: – Det er nok lidt mere end det.

Mikael: – Syntes du det er groft?

Peder: – Nej jeg kan godt lide det, for så man skal selv op på stikkerne. Men hvor kommer det fra?

Asger: – Der er en god anekdote fra Bornholm, vi kan tage her.

Mikael: – Hvilken af dem?

Asger: – Den med Alberte, eller er den for personlig til at komme i Gaffa?

Mikael: – Neeej... Vi kan da godt tage den. På Bornholm mødte vi helt tilfældigvis den ellers ret skønne Alberte, og så er der jo den der Lou Reed ting med, at hans sang Perfect Day i virkeligheden handler om heroin. Hvilket er lidt af et paradoks, da det blev et stort hit og også er blevet brugt i velgørenhedssammenhæng. Og så var det bare, at jeg spurgte en fra Albertes band, om Tju Bang Chokolademand-sangen handler om analsex.

Asger: – Ja, det var da et godt eksempel til Peders spørgsmål.

Mikael: – Jeg ved ikke, hvorfor jeg godt kan være lidt ironisk og sarkastisk. Men jeg kan godt lide, når folk bliver lidt røde i kinderne og ikke lige ved, hvad de skal stille op, men det er nok et behov, som de fleste syv-årige har. Jeg er jo halvt englænder, og min humor er nok meget klassisk engelsk, hvor der er meget med at stikke lidt til hinanden. 

 

Pseudovegetar

Peder: – Jeg har kun et spørgsmål til, og det er, om du ikke savner at smovse dyr?

Mikael: – Jeg er jo kun pseudovegetar. Jeg spiser jo fisk.

Peder: – Jamen, jeg tænker jo på det gode dyr, grisen. Savner du ikke bacon?Mikael: – Saltet griseryg? Det kan jeg godt se på din hud, at du indtager meget af, Peder!

Asger: – Har det noget med din inspiration fra riddersangeren at gøre?

Mikael: – Nej overhovedet ikke. Men hvis jeg skulle have haft en chance sammen min kone, så var jeg nødt til at blive vegetar, for hun har været vegetar i over tyve år.

Peder: – Så det var i virkeligheden for at score hende?

Mikael: – Nej, for på den første date åd jeg en burger. Jeg har ikke alt det der med, at det er synd for dyrene. Jo, når det gælder jagt, for det syntes jeg er fuldstændigt omsonst. Jeg har boet lige over for et slagteri i Vestjylland, og de folk, der spiser kød, er dem, der ikke har sat sig ind i produktionen. Jeg synes, det er sindssygt ulækkert, hele den måde det forgår på. Hele industrialiseringen, synes jeg, er fucking røvklamt.

Peder: – Jamen, det kan være, at vi skal slutte på denne high note?

Mikael: – Det kan vi godt, men jeg har altså heller ikke lyst til at prædike om det, for jeg spiser jo stadig fisk. Jeg er jo også gode venner med Jørgen, altså Leth, og han er en stor inspirationskilde i forhold til, at man ikke skal belemre andre folk med, hvad de skal gøre i deres liv, for det kan være utroligt trættende at høre på.

 

Diskografi:

Solo:

Os 2 + Lidt Ro 2002 (2002)

De Ti Skud (2004)

B-sider, Udtag & Meget Triste Radiomix (2005)

Stille & Utroligt (2006)

Slaar Skaar (2009)

Slaar Skaar – Udvalgte Numre I Andre Versioner (2009)

Noget Laant, Noget Blaat (2011)

 

Med Luksus:

Luksus (ep, 1997)

Repertoire (1998)

 

Med Jørgen Leth og Frithjof Toksvig

Vi Sidder Bare Her... (2008)

Ikke Euforisk (2010)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA