The Storm: Man fornægter ikke sine egne børn

The Storm: Man fornægter ikke sine egne børn

– Du vil hele tiden op i det fugleperspektiv, men sådan ser jeg bare ikke på det. Jeg lever mere og mere i nuet. Nu har vi en udgivelsesdato og en efterårsturné, det er rigeligt, så må livet ellers gå sin sære gang.

Pernille smiler drilsk og lader krystalkuglen og ti-årsplanerne blive i skuffen, det er her og nu, det drejer sig om. Og umiddelbart har hun noget at smile af. Duoen - og parret - Pernille Rosendahl og Johan Wohlert udsender som The Storm deres tredje album inden for kun tre et halvt år, og singleforløberen "Lost in the Fire" er bandets til dato største hit, og er i skrivende stund ved at runde platinsalg. Blandt andet hjulpet på vej af DJ Katos remix af sangen, som bandet også optrådte med på hans sæt på Grøn Koncert i år. Umiddelbart et umage par, The Storms tidligere meget guitardominerede rock-plader taget i betragtning, men en mere logisk kobling anno 2011, hvor de storanlagte rock-arrangementer i vid udstrækning er blevet udskiftet med dansable, maskinelle grooves på det aktuelle album Rebel Against Yourself. I nogles øjne et stilmæssigt kvantespring, men sådan ser det ikke ud i The Storms optik:

– Der var allerede dance-tricks på det andet album ("Black Luck", red.), og den måde, vi lyder på nu, er en helt naturlig udvikling af den meget lange og omfattende turné, vi var ude på efter den plade, hvor der gradvist blev skruet op for keyboardet og ned for guitaren. Vi har haft lyst til at lave noget der svingende, og har bestræbt os på at lave musikken så enkel og direkte som muligt, og så skulle der være mere luft om Pernilles vokal. Vi har altid forsøgt at lave pop og var jo aldrig et heavy band, og hvis du sætter dig ned og spiller sangene fra de tre plader på akustisk guitar, vil jeg mene, at de er meget i tråd med hinanden, selvom produktionerne er ret forskellige, siger Johan.

De hårdeste hunde
Pernille og Johan giver frokost på Østerbro en regnfuld sommerdag, og som alt andet vedrørende The Storm er det betalt af  parrets eget selskab WR Productions, inklusive alle indspilningsomkostninger. Universal står for distributionen, men det er parret selv, der betaler gildet og tager slidet.

– Vi er vant til at gøre tingene selv, det har vi prøvet, fra vi startede med både Mew og Swan Lee, det er hårdt arbejde, men vi har aldrig følt os for fine til at tage arbejdshandskerne på. Det er en benhård branche, og som jeg har sagt i mit tv-virke, "hvis du kan lade være, så gør det". Branchen fattes penge, og der skal knokles for hver en meter, og det er kun de hårdeste hunde, der overlever. Jeg kan sagtens forstå, at folk giver op og vælger noget mere stabilt og sikkert, men det er det her, vi vil. Vi kommer fra en tid, hvor man er vant til at gøre tingene selv, og jeg vil sige, at vi føler os som frie mennesker, siger Pernille.

– Det er store ord, men det føles næsten som et kald. Vi elsker, hvad vi gør og føler, at det er et privilegium at komme ud og spille vores sange for publikum, supplerer Johan.

I alle afkroge
Og det har de gjort.
– Jeg synes vi har udviklet os sindssygt meget på den sidste live-tur, man bliver altså ikke et godt live-band af kun at spille de tre-fire store byer. Jeg tror, vi spillede for 3-400 mennesker pr. koncert i gennemsnit, og det er en af de bedste og mest givende turnéer, jeg har været med på, siger Johan, mens Pernille tilføjer:
– Vi er bare kommet glade og høflige og har spillet vores musik overalt i landet i to år ned til de mindste spillesteder.

Prügelknabe

Der var ellers ikke lagt i kakkelovnen til at The Storm skulle holde "party i provinsen". Debutalbummet fra 2008 var pre-promoveret som et fyrtårn i musikindustrien. De fælles anstrengelser fra den smukke sangerinde fra storhittende Swan Lee og bassisten fra den både kommercielle og kunstneriske succes, Mew, kunne vel kun spinde guld af sig. En forventning der ikke blev mindre af et tårnhøjt budget – dengang på Universals regning - der inkluderede rigelig studietid i Arizona, USA med producerlegenden Roy Thomas Baker bag knapperne. Manden der tidligere havde kreeret mirakler for blandt andre Queen og Gasolin.

Men da albummet "Where The Storm Meets The Ground" udkom, gik barometeret fra heftig storm til stiv kuling. Anmelderne var ikke begejstrede (pladen høstede for eksempel to stjerner i GAFFA), og selv om  den holdt sig en pæn tid på hitlisterne, blev albummet aldrig den hit-orkan, som man var stillet i udsigt. En noget andet virkelighed for de feterede anmelderdarlings:

– Vi kender spillereglerne og er temmelig hårdhudede. Vi tjener forhåbentlig penge på at lave musik, andre på at skrive om den, men derfor var der ting, der blev sagt og skrevet, som var mere begavet end andet, siger Pernille uden at ønske at gå i nærmere detaljer.
   
Duoen fastholder, at det var en fantastisk, og meget lærerig, oplevelse at arbejde med legenden Baker midt i USAs golde, steghede ørken og ville ikke have været oplevelsen foruden, men har selvironi nok til at erkende, at masserne ikke bed på som ønsket.

– Det var nok ikke Guds gave til musikken, men man fornægter ikke sine egne børn. I flere år har det været håbløst umoderne at være The Storm-fan. Sagde man det rundt om middagsbordet, blev der pludseligt stille, og så var man prügelknabe resten af aftenen, siger Pernille grinende, mens Johan smiler samtykkende.

Nordisk dance
Som beskrevet var Pernille og Johans reaktion knofedt og hårdt arbejde. Først med hurtigt at indspille en mere nedtonet - og væsentligt bedre anmeldt – toer, udstrakt turnévirksomhed, og nu på banen med et ægte radiohit og albummet Rebel against yourself, der passer godt ind i tidens 'rockfattige' lydbillede:

– Det har ikke så meget været tidens lyd, vi har været inspirerede af, men mere ting fra vores ungdom, som vi er gået tilbage til fra før vores egen band-tid, dansabel musik som for eksempel Pet Shop Boys og Eurythmics. Og så har vi prøvet af give den en nordisk klang, forklarer Pernille.

De nordiske aner er til at få øje på. Albummet klinger af såvel Cardigans, Robyn, og for den sags skyld danceartister som Infernal og Aqua. Og en af de mere tydelige inspirationskilder er uomgængelige Abba, specielt i nummeret "My Crown", hvilket er skrevet og produceret i samarbejde med en af Sveriges andre stjerner:

– Kent er en af mine gamle personlige favoritter, og det var meget let af arbejde med Martin Skold og Jocke Berg fra bandet. Vi fandt ud af, at vi havde mange fælles referencer, blandt andet svenske vuggeviser som vores mødre har sunget for os som børn, og en artist som Abba er jo også forankret i den svenske visetradition, så det hele kan ledes tilbage, mener Johan.

Kent er langt fra den eneste samarbejdspartner på "Rebel Against Yourself", der blandt andet tæller Electric lady lab og Engelina Andrina.

– Det har været fantastisk inspirerende at åbne op og arbejde med så mange forskellige mennesker, og se hvad de har at byde ind med. Vi er ikke længere så beskyttende på vores ældre dage, og det er dejligt siger Pernille smilende.

Og der blev arbejdet på højtryk til det sidste for at nå deadline, men bandet kom i mål

– Tre fjerdedele af pladen blev lavet på de sidste seks uger, det har jeg aldrig prøvet før. Vi havde gang i fire studier på en gang, men vi nåede det, konkluderer Johan veltilfreds.


Af de rette årsager
Som det nok ikke er gået mange læseres næse forbi, har Pernille Rosendahl været dommer i tv-kometen X Factor de sidste to sæsoner. Et program, der i ekstrem grad har eksponeret hende for den brede danske befolkning.

- Jeg fik meget opmærksomhed i tiden med Swan Lee, men det har nok været endnu mere eksponeret denne gang. Jeg kan kun sige, at jeg har været sindssygt taknemmelig for opgaven. Jeg har mødt store danske ledere, små børn og alle mulige mennesker, som har diskuteret programmet. Det er info-tainment, debatskabende tv. Men der er tryk på, der er travlt. I den tid, det kører, er der ikke rigtig tid til noget andet. Så har det styrket mig i den tro, at vil man være noget varigt i musik, om det er, som vi har gjort, eller via et program som X Factor, så skal man være det af de rette årsager. Man skal skabe sin vej selv, der er ingen, som gør det for dig. Jeg har lært meget på det personlige plan. Ikke mindst i at videregive, hvad jeg selv har lært og erfaret, når jeg har skullet guide andre mennesker i deres kreative og personlige udvikling, og så har jeg fået et rigtig godt indblik i, hvad der rører sig i mange unge mennesker i dag, hvilke valg og muligheder, de står over for.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA