x

Supershine: Det er sgu et rockband, det her!

Supershine: Det er sgu et rockband, det her!

– Vi har det skidesjovt, specielt når vi spiller live, og det er det, det hele handler om. Det er vores passion, det er vores arbejde og det er en livsstil, fortæller forsanger og guitarist i danske Supershine, Kristoffer Blom.

Det er "pedalen i bund"-filosofien, der hersker i den klassiske rockkvartet Supershine, der stammer fra  det nordsjællandske, nærmere bestemt Rudersdal, alternativt oversat til Diamond Valley, hvilket er titlen på kvartettens debutalbum, der er på gaden den 22. august. En indstilling, der udbasuneres i bandets P3-hit, The ones who never live, hvor hooklinen er håndgribelige: "Don't take life too seriously".

Det er heller ikke det, der signaleres, da GAFFA møder Kristoffer Blom og bassist Simon McNair; der bliver grinet og fortalt røverhistorie, mange af dem om det modsatte køn, men uden at være det rene hat og briller. Det virker som om, de har godt styr på, hvem de er, og hvor de gerne vil hen. Og her er tale om et hold relativt erfarne albumdebutanter. Bandet har eksisteret siden 2006, har udgivet en ep, fået godt med airplay og har spillet omkring 150 koncerter, blandt andet som support for Razorlight og Big Bang, været på tur med Rock Hard Power Spray, og så er rejsen også gået til London. Meget i ånden startede bandet i pæn kamikaze-stil hjemme i det pæne Nordsjælland:

– Vi fik øvelokale i en kælder på en lokal folkeskole. De var dumme nok til at give os en nøgle, der virkede til hele skolen, og den blev brugt til blandt andet skolens svømmehal. Der blev holdt nogle gevaldige fester, men da personalet fandt ølkasser, mannequindukker og nøgne damer i bassinet, blev vi sjovt nok smidt ud, fortæller Kristoffer med et stort smil.

400 efterskolepiger
Supershine er om ikke garanter for en fest, så et rimeligt godt pejlemærke på, at der sker noget. Som da bandet for eksempel sammen med Rock Hard Power Spray kom for sent til "get in" i Sønderborghus.

– Vi var der en halv time for sent, og så var døren låst. Men vi var taget hele turen over fra Sjælland, så vi ville spille. Så fandt vi et sted, hvor der var 400 efterskolepiger, der skulle holde fest. Vi tilbød at spille, hvilket blev taget godt imod, og det endte i det vildeste party, fortæller Simon.

Og der må i det hele taget godt være lidt kant, når det står til drengene, der gerne spiller til specielle events og ikke kun almindelige koncerter. Releasefesten for ep'en på Jazzhouse var eftersigende et brag, og der hersker ingen tvivl om, at en af næste års vigtigste begivenheder i drengenes kalender er releasefesten for albummet.

– Det er fedt, når det bliver events frem for ordinære koncerter, og vores manager er virkelig god til at arrangere noget specielt. For eksempel spillede vi en koncert inde i Pisserenden, hvor en billedkunstner malede et billede, samtidig med at vi spillede.

Nyt og gammelt
Det er muligt, at det er fest og glade dage, der dominerer den unge kvartet, men når det kommer til musikken, er arbejdet langtfra useriøst:
– Vi har brugt lang tid på at lave pladen, og har arbejdet meget intenst med stoffet. Vi begyndte i april sidste år, og hen ad september var vi færdige. Da vi så sad og skulle høre det færdige resultat, sad vi og ventede på, at nogen skulle sige "yes", men det skete bare ikke. Vi endte med at skrotte alt bortset fra bas og trommer og begyndte forfra igen, fortæller Kristoffer.

Bandmedlemmerne, der er i starten af tyverne, sværger både til nye kræfter og gamle dyder.

– Vi vil gerne arbejde med  unge folk, og høre hvad de har at byde på, og vores producer Jacob Winther er sådan lidt vores ekstra medlem. Men når det kommer til, hvad vi selv lytter til, så peger pilen bagud, hvilket nok også kan høres i vores musik. Vi elsker The Who og Led Zeppelin; det eneste album, vi har liggende på vores fælles pc er med AC/DC, og det band, vi nok mest kan samles om, er The Clash, fortæller Simon.
       
Live fra Bremen
Det, som den brede offentlighed bedst kender Supershine fra, er første sæson af Live Fra Bremen, hvor bandet hver fredag varmede publikum op, hvoraf de sidste 30 sekunder blev vist på skærmen. Casper Christensen havde selv håndplukket bandet og var ifølge Kristoffer super cool:

– Han var fuldstændig som i Klovn og totalt professionel. En dag, hvor der var tekniske problemer, gik han ud og free-stylede i en halv time. Så var han skide flink over for os. Det var ikke god tone at drikke øl på sættet, men det så han stort på. Han sagde "hvis drengene vil ha' øl, skal de fandme ha' øl. Det er sgu et rockband, det her!"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA