x

Den Gale Pen møder Le Gammeltoft

Den Gale Pen møder Le Gammeltoft

Hej Le. Det er fandeme et nitten navn, og det koster kun 470 kroner at ændre det. Hvad venter du på?

– Ja, da jeg var fem år gammel, havde jeg også pænt nedtur på over det. Især fordi de ældre elever hurtigt fandt ud af, at man kunne synge "Le, Le går med Ble". Men bliver alle børn ikke drillet med et eller andet? Da jeg blev lidt ældre, fandt jeg ud af, at det faktisk er ret fantastisk at hedde noget, alle andre ikke hedder.

Jamen så har du da haft succes med én ting i livet. Verden er jo fuld hipster-dj's som dig, der ikke kan lave musik selv. De lukrerer bare på andres talent. Er det ikke lidt sørgeligt?

– Det synes jeg på ingen måde. Har man en god musikforståelse, og vil man gerne formidle den til andre, så er det en måde at gøre det på, hvis man ikke kan synge eller spille et instrument. Jeg tror faktisk, du vil foretrække, at jeg dj'er frem for, at jeg synger. 

Det tror jeg ikke, for alle, der har brændt et par party-cd'er til sin mosters sølvbryllup, kan jo sætte numre i rækkefølge og kalde sig dj. Kan du overhovedet scratche?

– Nej, ikke så det lyder godt i hvert fald. Og tro mig, det er ikke så nemt at sætte numrene sammen, som du hentyder til. Især ikke for en dj, der holder sig langt væk fra hits. Sæt Lady Gaga sammen med Britney Spears, og der er nok nogen, der mener, at det virker. Men for klub-dj's som jeg selv, så handler det om noget helt andet. Der tillægger man jo musikken og sit set en del af sin personlighed via trackselection og sammensætning.

Bla, bla, Le, som sagt: Alle kan kalde sig dj. Du har også lige lavet en playliste til et par cowboybukser fra et kikset tøjmærke, der hedder Selected. Næste projekt er vel en compilation til Tøj & Sko?

– Hvis de beder mig om at fremhæve god dansk musik, så hvorfor ikke. Jeg arbejder hårdt på at dræbe den der bondske indstilling til musik, som nogle bredrøvede musikmedier er med til at dyrke – det er jo ret sygt at læse den ene underbetalte studentermedhjælper efter den anden anmelde plader, de kan lide, ved at skrive: "Det lyder jo slet ikke dansk".

Sådan har det jo altid været med Soundvenue. Du blev landskendt dj som halv-gammel, hvor du i stedet burde få nogle børn i Udkantsdanmark. Skal du nu også til at male graffiti og gå til for-fester?

– Åh, det håber jeg ikke. Jeg vil hellere spise bøffer og drikke rødvin. Jeg er ved at blive ældre, ja. Men jeg er glad for, at jeg ikke kom ud i dj-miljøet som 19-årig, hvor der nok var større fare for ikke at drive det til andet end at feste.

Det er sgu da det, man bruger en dj til, Le, at feste! Christ, altså… Nogle vil sige, at du er i vælten. De vrøvler, du er jo direkte overeksponeret. Kan du ikke fortælle, hvor du IKKE spiller i denne måned – som en servicemeddelelse til læserne?

– Du kan være hel sikker på ikke at se mig på Zen og Crazy Daisy. Og andre steder, hvor man hører hitliste-musik. I det hele taget spiller jeg ikke så vanvittigt meget længere. Det virker måske sådan, fordi jeg spiller til nogle arrangementer, der bliver eksponeret. Men det er jo mediernes eget valg at omtale mig.

Ja, og det var heller ikke sket her, hvis jeg var redaktør! Hver gang du i øvrigt taler om et band, der har succes, så hørte du det altid på en lille klub i London for flere år siden. Det passer jo ikke. Hvor mange gange har du løjet?

– Det tror jeg faktisk aldrig, jeg har sagt. Jeg behøver jo ikke lyve mig til at være bedre til at opdage ny musik end nogen, der stadig mener, at Medina er det nye store. Det er trods alt mit arbejde, og det jeg bruger mest tid på. Men sandheden er jo, at jeg finder det meste musik på nettet som alle andre.

Det er sgu da ikke et arbejde at lede efter musik på nettet, frk. Gammeltoft. Her til sidst, var der nogle af dine ekskærester, der var kede af at blive kaldt "Manden med leen"?

– Nej, det har været praktisk for dem til fastelavn.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA