x

Tourdagbog fra The Late Great Fitzcarraldos

Tourdagbog fra The Late Great Fitzcarraldos

I går spillede vi en koncert på Wohnzimmer i Berlin. Det var rigtig fint. Der var mange mennesker, og de var glade. Egentlig havde vi mest lyst til at feste igennem med sheiken og selskaberne, som var kommet for at se os. Men vi blev nødt til at vende tilbage til vores post. Det skal nemlig lige nævnes, at det er lidt af en hassle at komme ind til byen for os, da vi bor i den gamle Weimarrepublik, hvor vi har lånt en skovhytte af vores ven Frank Neumann, der faktisk er Johann von Goethes tip-tip-tip-oldebarn, og bruger al sin tid og penge på at redde området.

Til gengæld har vi lovet at fodre hans ulovlige dyr. Det giver ekstra penge. Vi har også hans jeep, som vi kører rundt i. Og rifler, som vi skyder med. Om natten har vi fakler, som vi lyser med. Området er truet af skovhugst, så vi ligger og patruljerer langs skovbrynet for at holde folk og maskinerne på afstand. Frank er centrum for en græsrodsbevægelse og arbejder på at frede dette meget historiske sted.  Nu skal vi ind for at hente et Fitzcarraldos-våbenskjold hos en maler i Berlin, inden han lukker.

I hører mere fra os i morgen.

Kh. Fitzcarraldos


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA