x

... Trail Of Dead - mere end fastfood

... Trail Of Dead - mere end fastfood

Texas - verdens naturlige hjemsted for dødsstraf, ortodoks kristendom og countrymusik. Ikke sært, at den store stat i USA's bibelbælte ikke er kendt for at opfostre bunker af bands til den alternative musikscene. Men Texas er stor, og den har flere facetter, end man umiddelbart skulle tro. Eksempelvis den lille hovedstad Austin og det eksperimenterende band …And You Will Know Us By The Trail Of Dead, aktuelle med albummet ”Worlds Apart”. GAFFA.dk mødte bandets forsanger Jason Reece før koncerten på Loppen for nylig, til en snak om USA, politik og religion - og ikke så meget om musik.

Hvordan er det, at være et alternativt band i Austin, Texas?
- Well, Austin er en meget frisindet by, så det er en mærkelig oase i ørkenen - Texas, hvor der bor mange konservative mennesker. Den er mere dynamisk, det er ikke sort eller hvidt. Folk tror, det er en by fuld af bonderøve med cowboyhatte og pistoler, men der er også en masse mexicanere og sorte, så der er multikulturelle strømninger. Men samtidig er det helt klart George Bushs stat, hvilket er noget lort, fordi vi altid skal forsvare os og fortælle folk, at ikke alle tænker som ham. Selvom de fleste texanere stemte på Bush, tror jeg faktisk, stort set hele Austin stemte på Kerry. Austin er byen, hvor alle freaks'ne og kunstnerne flygter til, you know. De vokser op i de små byer, hvor de bliver undertrykket af sportsidioter. Så flytter de til Austin, hvor de kan være sig selv og tænke nye tanker.

- Med hensyn til religion, tror jeg mange unge i USA ignorerer den religiøse bevægelse. Jeg tror MTV har bidraget en del til det, ved at kunne nå ethvert barn i USA. MTV er mere frisindet, så de unge vil hellere lytte til hiphop. Hvis du bor på Lars Tyndskids mark, køber du ikke, hvad dine forældre siger, men går i mod strømmen og lytter til Eminem, ha ha!

Men mange rappere er jo også ret religiøse..?
- Ja, det er rigtigt, men de også hedonistiske, ha ha! Deres udgave af at hylde gud er mere syndefuld, you know? Pigerne, stofferne, guldkæderne, så de er ikke de typiske kristne amerikanere, der går i kirke om søndagen. Men ved du, hvad jeg har hørt, som er virkelig fucking uhyggeligt? De har lige fanget en seriemorder i Wichita, Kansas, som bliver kaldt ”the BTK killer”, bind, torture and kill (binde, torturere og dræbe, red.). Og manden er et fremtrædende medlem af kirken. Hans græsplæne var virkelig fint passet, og han havde myrdet folk i 30 år. De havde ikke kunne fange ham, fordi han var så pertentlig og så ren. Han skrev breve til politiet, hvor han drillede dem og gav dem spor, så til sidst fangede de ham. Men det er uhyggeligt, at han var et højtstående medlem af kirken, ik'?

Kendisser er passive
Du roste MTV, men er flere af teksterne på det nye album ikke en kritik af amerikansk kultur?
- Well, amerikanere, der ikke rejser så meget, er ikke rigtigt opmærksomme på verden udenfor. Der er en tendens til, at de er så optagede af deres egen kultur, at de bliver blinde, you know? Det skal være Coca-Cola, det skal være McDonalds, det skal være MTV. De glemmer, at der er mere end bare den livsstil. Men sangene handler mere om kendisserne og kunstnerne, på eksempelvis MTV. De hjælper ikke ligefrem på situationen. De prøver ikke at gøre folk opmærksomme på, hvad der foregår i verden. Green Day, med deres nye album, er måske lidt mere politiske, men det er ligesom også det tætteste, man kommer på nogen, som samtidig også er lidt mainstream. Måske også U2, men ud af hundredvis af kunstnere, er der bunker, der ikke siger noget som helst, you know? De synger “Ooh baby, you left me” eller “where's my bitch with my money”, ha ha ha!

- Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide partymusik, men jeg vil også have kunstnere til at tale om, hvad der foregår i den virkelige verden. Vi bliver nødt til at være mere globale, i det hele taget, og ikke kun beskæftige os med, hvad der foregår i USA. Men jeg må indrømme, mange mennesker, rundt om i verden, kigger på USA, for at få nye idéer, og det er lidt sørgeligt, synes jeg.

Et godt måltid
- Målet med ”Worlds Apart” (titelnummeret på bandets nye album, red.) er ret indlysende. Vi slår det indlysende fast, men måske vil teksten være provokerende nok til at få børn til at tænke over nogle ting på en ny måde. Og det er vel egentlig målet med bandet: at reflektere over verden omkring os. Vi vil ikke stå på en talerstol og fortælle dem, hvad de skal tænke og mene, men vi vil gerne komme med nogle idéer, som de forhåbentlig kan bruge til at berige sig selv med. Vi er et rockband, og det er begrænset, hvad et rockband kan gøre. Men samtidig vil vi gerne prøve at være lidt mere ambitiøse og give folk noget at tænke over. Vi vil give folk mere end en fastfood-udgave af vores sandhed - vi vil give dem et godt måltid! Når du har spist det, kan du føle dig tilfredsstillet, i stedet for usund, you know?

Men de seneste par år er der da en del amerikanske kunstnere, som er blevet politiske i forhold til krigen og præsidentvalget?
- De folk har egentlig altid været politiske. Bruce Springsteen har altid været politisk på en måde. Og noget af det var nok lidt en modebølge - det var ligesom det, man skulle gøre på det tidspunkt. Det er cool, at der var en flok kunstnere, der rejste sig, men hvis du kigger på dem, er det ikke de mest populære kunstnere. De var på en måde outsidere, you know? Som Pearl Jam eller Bruce Springsteen. Og en del af dem er ret gamle, ha ha, fucking gamle mænd, you know? Vi skal have nogle unge frem og tale!

Sammenstød med punkband
I havde et sammenstød med The Dropkick Murphy's, da I spillede i Australien for et par år siden. Hvad handlede det om?
- Well, vi spillede nogle festivaljobs sammen med The (International) Noise Conspiracy og The Dropkick Murphy's (punkband fra Boston, red.), og på et tidspunkt sagde The (International) Noise Conspiracy noget om amerikansk politik, og at 11. september var forfærdeligt, men at bombe andre lande er hyklerisk. Så Dropkick Murphy's omringede dem i deres omklædningsrum og truede med at give dem bank. Vi var der ikke på det tidspunkt, men vi hørte om det ... og det var bare så fascistoidt, you know? Så vi tog et skilt fra døren til deres omklædningsrum og skrev ”fuck” over deres navn, så der stod ”Fuck Dropkick Murphy's”. Det satte vi på en af vores forstærkere, før vi skulle spille for 20.000 mennesker, ha ha! Det ville de så give os røvfuld for, så de omringede mig, mens jeg var alene. Jeg mener, de kunne have taget os alle sammen, men de ventede til, at jeg var alene og sagde ”we're gonna get ya, boy”, ha ha! De er som fodboldspillere, og jeg sagde ”kom an!”, men de gjorde ikke noget. Og så blev de flove over at have lavet ballade. De er sgu uintelligente, mand! De er stereotypen af amerikanske kødhoveder, you know?, runder Jason Reece af, mens han kigger ud ad vinduet på den, for en texaner, sjældne sne.

... Trail Of Deads hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA