x

DJ Shadow: Det er trist at skulle gå i kødkjoler for at få opmærksomhed

DJ Shadow: Det er trist at skulle gå i kødkjoler for at få opmærksomhed

GAFFA fik tilbage i juni, da han gæstede Amager Bio, mulighed for at tage en snak med DJ Shadow om hans nye album "The Less You Know, The Better", der udkommer den 3. oktober. I den anledning fik vi som eneste i Danmark lov til at smuglytte til tre numre. Ep'en "I Gotta Rokk", der allerede udkom i maj, har vist nogle andre sider af DJ Shadow, og de tre numre vi fik lov at lytte til, udvider dette spektrum yderligere.

Den første sang var noget klassisk poprock, med en rar kvindelig soulvokal tilsat nogle synthflader. Nummer to var et vink til de gamle dage, med et råt old-school hiphop-beat, god rap og lækker basgang – simpelt, uden en hel masse finurligheder. Den sidste sang mindede om introen fra Pink Floyds "On The Run", tilsat noget moderne britrock med underspillet storladenhed over sig.

Til fælles havde de, at det ikke var til at høre, at det var samplet musik, det drejede sig om, selvom alle sangene efter sigende er det.

 

Hvad kan vi forvente af dit nye album?

– Mangfoldighed. Det er nok, hvad der forbinder alle mine tidligere udgivelser med hinanden. Efter min mening er "The Outsider" (2006, red.) det mest ekstreme eksempel af mine lyttevaner. Jeg kan lide al slags musik, så for mig er det sært, hvis folk er forvirrede over at al slags musik er at finde på et album. Som f.eks. "Endtroducing" (1996), der havde nogle drømmende passager, men også noget mere råt og tilgængeligt, og det var så alsidigt, jeg kunne være på det tidspunkt. Jeg har udviklet mig meget siden den første udgivelse og taget meget ny musik til mig. På den nye er der nogle langsomme, rugende, nærmest country-lydende sange.

 

Har du haft en anden tilgang til musikken?

– Det er det første album, jeg laver efter "The Outsider", og lige netop det album var meget vellykket i at viske tavlen ren, og jeg ville lave et album, der frembragte nogle reaktioner. Nogle kunne lide det og andre kunne ikke, men jeg vidste, at jeg ville kunne starte på en frisk derefter. Da jeg startede på det ny album, gik det meget let, og jeg behøvede ikke bekymre mig om at lave et provokerende statement, jeg ville bare gerne lave god musik, og som efter min mening er tidløs ud fra den lyd, jeg efterhånden har udviklet.

Det lyder meget mindre samplet end det, du før har lavet.

– Det er jeg glad for at høre, fordi det er stadig samplet, og jeg har arbejdet hårdt på at få musikken til at lyde naturlig.

Hvorfor valgte du lige netop Irn Mnky, Various og Rockwell til at remixe din ep?

–   Irn Mnky mødte jeg på nettet, da han deltog i min remix-konkurrence, og jeg virkelig godt kunne lide det, han havde sendt ind og ville give ham mulighed for at arbejde med noget af det nye materiale. Various har jeg købt plader af og været stor fan af ham gennem de sidste fem år og har kunnet lide alt, jeg har hørt ham lave. Det remix, han har lavet, er jeg helt vild med, meget tilbageholdent med en god atmosfære. Jeg har altid elsket drum 'n' bass, men har aldrig været en del af miljøet. Alligevel har jeg dog altid beundret musikkens energi og synes, det er en af de reneste former for dancemusik som jeg altid har elsket, men aldrig rigtig vidst hvordan skulle laves, så det var godt at få Rockwell med på et remix.

 

Vil ikke være et monster

Ud fra ep'ens cover at dømme virker det, som om du har nogle ting, du gerne vil have sagt?

– Jeg forsøger at satirisere over, hvordan det er at være en kunstner i 2011. Det er svært at lave nogen form for indtryk, med mindre du er en skandaløs tegneseriefigur, som for eksempel bliver nødt til at gå rundt i tøj af kød, hvilket er meget sjovt, men det har ikke noget med musik at gøre. Jeg synes, det er trist, at musik ikke kan nydes i sin egen ret, og du skal være et monster for at få folks opmærksomhed. Det er helt klart et biprodukt af internettet.

Hvordan har du det så med dj's i kostumer og den slags?

–   Enten kan du opfatte form og substans, og adskille de to, eller du kan ikke.  Publikum ser en dj gå på med et kostume og tænker "det skal nok blive fedt", men bekymrer sig ikke om, hvad der sker med musikken. For mig kommer musikken klart først. Se på mig, jeg går ikke op i smart tøj, status i branchen eller hvad andre folk tænker om mig, det handler om musikken. Men i vores tid føler man sig lidt som en brugtbilsælger, der råber efter opmærksomhed og prøver at dele ting gratis ud, og det mener jeg vil skade musikken som en kunstform.

 

Hiphoppen er et offer for brain drain

Mange snakker om at hiphoppen er død, hvad mener du?

– Ligesom jazz, der er fortsat til den i dag, mener jeg også, at hiphop vil blive ved. Men det har klart været det største offer for denne form for "brain-drain", som er sket. Der er hverken tid, penge eller interesse til at lave andet end dåsepop. De fleste, der rapper, gør det for at få en ringetone eller en top 5-placering i hitlisterne. Det bliver bare dummere og dummere, til det ender i det rene idiokrati.

Så du mener ikke, der sker meget godt?

– Det er ikke for at lyde snobbet, men jeg har lyttet til hiphop hele mit liv, så jeg har en klar mening. Der bliver stadig lavet intelligent hiphop, men hvordan finder du det i alt det skrammel. Tilbage i 90'erne var der et publikum til undergrunds-hiphop, og som kunstner kunne man sælge 100.000 plader,  nu er du heldig, hvis du kan sælge 1000 stykker. Og sådan kan man bare ikke overleve. Men hvis du beslutter dig for, at du vil leve af musik, må du lave, hvad ham den anden fyr laver, selvom det er det rene møg. Det er som limbo, how low can you go. På samme måde har jeg det med kvindelige popkunstnere, der prøver at overgå hinanden i at chokere. Igen, det har intet med musik at gøre.

Hvordan har du det med den nye generation af hiphop, som for eksempel Aesop Rock eller Odd Future Wolf Gang Kill 'Em All ?

– Hvem siger du? Aldrig hørt om dem. Jeg har enten været i studiet eller på tour, og ikke været særlig meget hjemme, så jeg følger ikke så meget med i det nye.

 

Finder altid inspiration

Lytter du overhovedet til moderne musik?

– Ja absolut, men som det kommer til mig. Som sagt prøver jeg ikke at holde trit med, hvad der er smart. Da jeg var yngre, havde jeg ikke penge til at købe nye lp'er, så jeg måtte vente, til de blev solgt tilbage til butikken, derved fik jeg altid først musik lang tid efter, det oprindeligt blev udgivet. Nu her prøver jeg dog mindst én gang i året at tage i en pladebutik og købe al mulig ny musik for omkring 1000 dollar.

Synes du, det er svært at være innovativ og prøve at være nyskabende?

– Ikke så længe jeg er inspireret, og jeg finder altid inspiration et eller andet sted. Hvis ikke det er ny musik, er det gammel musik. Jeg forsøger at bruge ting som gamle bånd med stemmeoptagelser eller musik, som der kun findes det ene eksemplar af, og som aldrig er blevet udgivet. Al musik, jeg samler på min tur, ryger i en stor bunke, som jeg så lytter igennem, så det er nyt og gammelt blandet.

Du har lavet mange projekter som for eksempel soundtracket til dokumentarfilmen "Dark Days" og samarbejdet med mange kunstnere, kommer der mere af det?

– Nej, jeg har haft travlt med at være på turné, og for at være ærlig får jeg mest ud af at lave mine egne ting. Men jeg er heller ikke som mange af de andre store dj's, der bliver spurgt om at lave de store Hollywood-ting, det sker ikke for mig. Der var engang for 15 år siden, hvor jeg var det sidste nye, men det er jeg ikke længere.

Hvad så med computerspillet DJ Hero, det havde du også en finger med i?

– Det forholdt sig sådan, at alle i dj-miljøet vidste, at et spil ville komme før eller siden, og jeg fik tilbuddet og tænkte, at jeg kunne bidrage med noget, og at det ville kunne gavne hele miljøet.

Hvilken udgivelse synes du repræsenterer dig bedst?

– De sange, jeg har været mest stolt over, næst efter det nye album, er "High Noon" (1996) og "Six Days" (2002). Da jeg blev færdig med dem, tænkte jeg: "jeg kan ikke gøre det bedre end det her". Der er sange på det nye album, som jeg har det på samme måde med. For eksempel "I've Been Trying" har noget af det der i sig; jeg er rigtig stolt af den måde, stykkerne spiller sammen på.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA