x

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 1

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 1

Den 1. november 2011 udkommer det fjerde album "This Time" med det danske projekt Labrador. Et mere psykedelisk inspireret album end tidligere fra gruppen, der selv beskriver det nye album som "Morricone møder 2011" eller "The Doors møder Belle & Sebastian". Den 15. oktober udkommer singlen "I Won't Forget The Days With You", og bandet tager umiddelbart forinden på tour i Tyskland. Albummet er optaget i det gamle østtyske radiohus i Berlin, og er produceret af Johnny Stage, som også skriver denne dagbog fra gruppens turné.

Live-lineup:

Fleming Borby – akustisk guitar, lead-vokal
Johnny Stage – guitar, kor
Alex Bayer – bas, kor

Tour diary 1

Efter en lidt dramatisk start ved første øver i Berlin er Labrador på vej mod første venue i Bertolt Brechts fødeby Augsburg, reduceret fra kvartet til trio.

Det er altid en kulørt oplevelse at spille i udlandet og især i ny konstellation, man ved aldrig helt hvad man kan vente, og derfor er det altid godt at forberede sig mentalt på at alt kan ske. Hvilket skulle vise sig allerede ved første øver.....

En trommeslager hvis navn vi ikke helt længere husker, havde takket ja til at spille denne forholdsvis beskedne turne på knap 10 gigs, hvilket indebærer en vis form for forberedelse op til de 2 øvere. Ingen på holdet havde spillet sammen før, hvilket ikke er et problem hvis man kan sit kram hjemmefra. Så efter kun 10 minutter kapitulerede trommeslageren under diverse klassiske påskud om teknik og gear der skulle have skylden for dårligt spil. Vi nåede ikke engang at fyre ham......

Da vi i forvejen kører med laptop som ekstra "musiker" måtte vi tage en hurtig beslutning, enten ringer vi efter en trommeslager som i løbet af små 36 timer skulle kunne lære hele sættet, eller også spiller med trommer fra laptoppen. Da musikken ikke just er "røvballe" man kan jamme sig ud af, vurderede vi at sidste løsning nok var nemmest og i sidste ende mere attraktiv, nu en ekstra hyre til deling.

Dagen efter fik vi lov til at låne et øvelokale i Schöneberg i Berlin, hvilket gennem tiden var blevet benyttet af bl.a. David Bowie og Iggy Pop under deres ophold i 70'erne. Ikke så langt derfra lød i sin tid også de berømte linier "Ich bin ein Berliner" fra Kennedys tale til det tyske folk på pladsen foran Rathaus Schöneberg.

 

 

6.oktober Hempels, Augsburg

Seks timers kørsel mod sydtyskland, altid godt med en hård start.

Den nye udgave som trio fungerer forbløffende godt og vi er i højt humør, klar med alle de slemme "memoires" vi kan komme i tanke om, sande som falske - ingen glemt og alle nævnt.

På en tankstation halvvejs bliver vi passet op af et par civilbetjente som har fulgt os et stykke vej på autobahn. Der foregår åbenbart en del kriminalitet omkring vejene nær Tjekkiet, og vi ser tilsyneladende spændende nok ud til at være værd at tjekke. Da vi hverken har narko eller små drenge med, må betjentene køre videre med uforrettet sag.

Vi forsøger som plaster på såret at sælge dem vores medbragte cd'er, men det falder ikke i god jord. De takker hånligt nej, da de mener at musik ikke er noget værd, hvilket vi giver dem ret i.

Guitarlegende og Amy Winehouse

Cafe Hempels i Augsburg er et mix af cafe og restaurant med en lille autentisk scene i kælderen, der meget ligner den hedengangne Star Club i Hamburg. Vi bliver taget godt imod af "kro-fatter" Volker, som vi meget tidligt fornemmer er noget af en kontrol-freak. Der er en underlig andægtig stemning omkring mit væsen, hvilket jeg ikke helt kan greje hvad går ud på før jeg opdager at stedet flyder med flyers hvorpå jeg står omtalt som "guitarlegenden fra Amy Winehouses band"????? Tak for kaffe for en cadeau. Nok har man spillet guitar længe nok og med mange forskellige, men desværre ikke med Amy W. Så der er noget at leve op til på denne glade torsdag aften i Augsburg.

Den lille rock-kælder er heldigvis ikke særlig stor og derfor er stedet heldigvis rimelig godt fyldt da legenden og Labrador halvanden time senere går på. Taget i betragtning af det er første gig og med seks timers bilkørsel inden, spiller vi skidegodt. Kro-fatter synes på trods af min legende-status, at der godt kunne have været flere publikummer og da jeg efterfølgende må skuffe ham med realiteterne synes han alligevel at lysne op. Augsburg ligger i Bayern og her får man god øl, hvilket egnsnavnet også klinger af, så vi prøvekører en stribe af barens udvalg.

Jeg bemærker kro-fatter Volker har fået selskab af 2 yngre kvinder, den ene mangler en arm??? den anden tungekysser med Volker. Det forekommer en smule sært, da Volker har fortalt han er 67 og pigen ikke er en dag over 30, men ok, meget godt gået tænker jeg. Det ville dog muligvis være mere passende at have lidt mere diskretion omkring tungekysseriet, da pigen tidligere på aftenen passede vagten i Hempels køkken sammen med hendes en-armede veninde.

Vi overnatter i Volkers hus ikke langt fra spillestedet. Et hyggeligt gammeldags byhus i bindingsværk. Han fører os op i toppen af huset hvor vi møder et stort skilt, en slags prisliste, " Helsinki bar". Det er et stort værelse under taget, med åbent toilet og stort karbad, kun adskilt af ruder så alle i rummet kan kigge ind????, meget kinky, tænker vi.

Næste dag henter vi vores gear på Hempels og møder Volker som byder på kaffe og helt tilfældigt fortæller han med slet skjult stolthed, at de to omtalte kvinder fra aftenen før er hans døtre.

Vi triller stille ud af Augsburg i regnvejr på vej mod nye eventyr med tom tank.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA