x

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 3

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 3

Den 1. november 2011 udkommer det fjerde album "This Time" med det danske projekt Labrador. Et mere psykedelisk inspireret album end tidligere fra gruppen, der selv beskriver det nye album som "Morricone møder 2011" eller "The Doors møder Belle & Sebastian". Den 15. oktober udkommer singlen "I Won't Forget The Days With You", og bandet tager umiddelbart forinden på tour i Tyskland. Albummet er optaget i det gamle østtyske radiohus i Berlin, og er produceret af Johnny Stage, som også skriver denne dagbog fra gruppens turné.

 

Live-lineup:

Fleming Borby – akustisk guitar, lead-vokal
Johnny Stage – guitar, kor
Alex Bayer – bas, kor

 

Labrador tour diary 3                                              

Vi drager mod Schweiz, og hvis man er til natur, får man sig en på opleveren. Vi skal krydse Bodensee for at komme til Kreuzlingen hvor vi skal spille på noget så sært som en irsk pub på et hotel til deres 1 års fødselsdag. Umiddelbart ville man nok hyre nogle gutter med fåreskindstrommer og hård pennywhistle eller bare et lokalt røvballe-band. Anyway - unsatisfaction guaranteed.

De nåede færgen....

Efter et par timers kørsel i det føromtalte smukke landskab, hvor eneste sjov vi kunne finde på, var at køre småhasarderet på de små veje, hvilket vi inkasserede en god del fuckfingre for undervejs, er vi nu nået til færgen.

Heldigvis skulle ingen af de bilister vi ikke lod slippe forbi os eller de monster-traktorer vi klemte dem bag, med på færgen. Ellers var der nok faldet tørre håndmadder af. På færgen fejrer vi at naturen er udenfor og vi kan nyde den bag glasruder med god kaffe og en kage naturligvis, uden at få unødig vind i håret.

John Travolta as bassplayer

På den anden side vil gps'en hele tre forskellige veje, det er mulighedernes land, men også dyrt. Derfor har den skiderik til gps'en har ledt os til en betalingsvej fyldt med toldere og andet godt i uniformer. Vores bassist Alex kan noget med at tale med mennesker plus et af hans fortrin er at han ligner John Travolta, ikke som i "Pulp Fiction", men som i de gode gamle dage, hvilket er til stor hjælp nu hvor han skal forklare at vi helst vil vende om og tage en lille omvej. Det lykkes John Travolta iført hundeøjne at forklare vi er kørt forkert, og den flinke tolder lader os passere uden tjek eller betaling. 40 Euro rigere indtager vi Schweiz, dog ærgrer jeg mig over alt det narko og alle de ladyboys vi kunne have smuglet ind i mulighedernes land, just for the party.

 

 

Five finger fillet - alles gute zum Geburtstag

Det er en sær dialekt de kører på den anden side af Bodensee, noget nær hollandsk. Havde efterhånden glemt hvor sært sproget lyder i Schweiz siden jeg for år tilbage af og til besøgte en nu "eks-ven" der på baggrund af kortvarig succes i popbranchen forsøgte at slå sig ned et sted nær Evian-bjergene - uden held. På den irske pub møder vi Pasquale der mere ligner en ydmyg roadie iført uncool U2 T-shirt, end en traditionel irsk pub-ejer. Pubben er rimelig autentisk, uden dog at have været i en autentisk irsk pub før. Jeg bemærker at de har en stor træstub stående og på den en hammer samt en masse søm som er banket i stubben. Wow, det går sikkert vildt for sig hver aften her på Gasthaus Hörnli, mænd der kæver Guinness og banker søm, det er sgu noget damerne godt kan li. Før lydprøve foreslår jeg at vi viser dem den mere nordiske udgave af "Five finger fillet" med stub og hammer. Flemming slår med hammer og John Travolta lægger fingre til. Da jeg skal tage billeder kan jeg af rigtig gode grunde ikke være med i legen.

Heldigvis rammer Flemming ikke forkert en eneste gang og John Travolta er cool som i "Pulp Fiction", aftenens koncert er reddet. Det meste af lydprøven går for mit vedkommende med at finde den rigtige kombination af strømstik, så jeg kan få ild i mit gear som man siger i rock'n'roll. Havde glemt de kører med andre strømstik hernede og forlængerledning eller adapter er ikke noget man bruger, ej heller hjælp til at løse problemet, så jeg kvitterer med at spille med ond og meget høj lydstyrke hele koncerten igennem. Efter bare tredje nummer kommer en stakkels fyr op med ny-erhvervet tinnitus og spørger pænt om jeg vil skrue ned og selvfølgelig vil jeg det, siger jeg smilende og lader som om jeg skruer ned - igen smilende.

X-faktor, nu osse i Kreuzlingen

Fødselsdagsfesten består af en flok tykke trucker-lignende typer med flamme-tatoveringer og platinblonde pigebørn med "fuck me harder- boots". Det meste af festen går ud på at råbe ad os, til mit favør forstår jeg ikke en skid af hvad de råber, hvilket er en god autopilot at spille for en flok no-brains på. Gasthaus Hörnli betaler godt og derfor, det værste vi kan udsætte publikum for er at spille ufortrødent videre.

Øl, quizze og folk-metal

Efter koncerten bliver vi inviteret ind i selve pubben der ligger i de tilstødende lokaler. Her skal være efterfølgende musik-quiz som Pasqual og hans kompagnon hvis navn jeg ikke kan udtale (Kroeustsch-noget??) holder for resten af gæsterne. Vi bliver præsenteret for 10 sekunders bidder af noget folk-metal som en tredje fyr i baren spiller. Dernæst skal man tilsyneladende gætte noget omkring tekst eller musik???  mit bedste gæt er at de spiller den samme cd hele tiden. Folk vinder alt lige fra koncert-billetter til en piercing i tissetøjet. Vi bestiller chicken-wings med gigantiske fadøl en masse og prøver at skiftevis grine og klappe med resten af holdet. Pasqual er en rigtig guttermand og har sørget godt for os, vi overnatter på et super hotel med udsigt over Bodensee, med skopudsemaskine og dampstrygejern til fars mange medbragte spille-skjorter.

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA