x

Surfact: Feeding The Beast – sang for sang

Surfact: Feeding The Beast – sang for sang

Mandag den 10. oktober udgiver det danske rockband Surfact sit tredje album, som har fået titlen "Feeding The Beast" og er efterfølger til debuten "Terrific Downfall" fra 2007 og opfølgeren "Euphoria" fra 2009. Det nye album inddrager i højere grad end tidligere keyboards og samplere og har skruet noget ned for den tidligere grunge-inspiration. I forbindelse med udgivelsen har vi fået gruppen til at gennemgå det nye album, sang for sang.

Om "Feeding The Beast" generelt udtaler guitarist Martin Kristoffersen:

"Feeding The Beast" er den følelse, vi har for at komme tilbage. Det indre bæst vokser sig større og vil ud og interagere med verden og publikum. Det her bæst har vokset sig større i det seneste halvandet år, hvor vi har knoklet med pladen. Der har været skriveblokeringer, tvivl om retning, men også store øjeblikke, hvor man rammer SANGEN, og alt går op i en højere enhed".

Her kommer gruppens gennemgang af hele albummet, nummer for nummer:

SURFACT  "Feeding The Beast " track by track:

THE PACE: "Guess we are running away - It's not a minute too late - cause all that matters today - is for us to keep the pace - They wouldn't hear us before - and now we are aiming for more - so much blood has been shed - and they will never regret..." Et slags opgør med branchen og den modgang vi har haft fra etablerede branchefolk. Samtidig frustrationen over at stå magtesløs, når man egentlig mest har lyst til at "Leave behind the useless people that I hate"... Men samtidig også et statement om at vi i den grad ikke giver op, og at vi har styr på lortet.

FEEDING THE BEAST: Sangen der tegnede den nye retning og gejst i Surfact. Den handler i bund og grund om at det er farligt at brænde inde med sine følelser og tanker. At man hober frustrationer op og at man bliver en slave af sin vrede og indebrændthed.

BEFORE MY EYES: Frygten for at livet smuldrer mellem fingrene, og at vi er underlagt en slags dansk middelmådighed/jantelov, der gør at vi alle stræber efter et ensrettet røvsygt liv. Faktisk en politisk sang, men med en positiv udvej, at man selv kan forme sit liv i den retning, man vil.

NO REAL YOU: Om at blive holdt for nar af en falsk "kælling" og være magtesløs, da man har følelser, man ikke kan styre. Man danser efter hendes pibe og får ingen forløsning. Anden halvdel af sangen er efter erkendelsen og forløsningen af at man har gennemskuet hende og er kommet ovenpå igen. Typisk forsmået elsker-sang.

ATMOSPHERE: Startede som vores første positive, taknemmelige kærlighedssang. Beskrivende øjeblikket, hvor forelskelsen og kærligheden føles allerstørst. Da så Claus' far og bandets "Papa Surfact" fik dødelig kræft, skrev vi versene om til en hyldest og kærligheds-erklæring fra os/Claus til ham. Fidusen er, at den stadig kan læses som en kærlighed til en kvinde. Men nu er der kommet angsten for at miste med.

HIGHER GROUND: Metaforisk tekst baseret på et billede, Jeppe havde af en pige, der på en måde er fanget nede i en dal på den skotske slette, i et hus og længtes efter at komme op på higher ground. Et mentalt fængsel, hun vil og kan bryde ud af. Positivt ladet.

THE STEP: Pladens Hollywood-sang. Det store drama, hvor man melankolsk lidt selvmedlidende overvejer at tage skridtet udover den her rooftop. Man reflekterer over sit liv, om man har udrettet noget nævneværdigt, og ikke mindst tænker man på hende pigen, der slap væk, om hun ville indse, at det var forkert, hvis man ikke var her mere. Man skal dog ikke tolke sangen som selvmorderisk, bare melankoli.

HEARTBEAT: Intermezzo-sangen, der lige kommer og giver et slags elektronisk pusterum. (SEX)

TAKING YOU OVER: Længselen efter friheden fra det stavnsbundne liv og det at stikke af med den rigtige pige. At livet er pisse nemt og smukt, hvis man lever det.

LEAVE AND SURVIVE: En sang om et brud med en kæreste eller en ven. Der er både en antydning af vrede, men også en klar lettelse at spore. Som sangen afslutter "Well I don't know". Sangen kan ikke bestemme sig for, hvad man føler, om det er det ene eller andet, men det er jo ofte svært at definere præcis, hvad man føler, når man går igennem brud.

RESET: Klassisk dårlig samvittighed. Ked af det, en chance man har ladet forspilde. En pige, man har mistet pga. egne selviske handlinger og desperationen efter at det hele kunne blive godt igen.

WHEN I RETURN: En hyldest til det at være på vej tilbage, men i personlig forstand. Det at have været lidt nede i et hul og lige pludselig få et klarsyn over alle de rigtige ting man vil gøre, når man rejser sig fra det træ, man faldt ved. Hele taknemmeligheden ved livet, kærligheden, som man desværre ikke altid er i stand til at værdsætte. Og visheden om, at man har noget STORT i vente.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA