x

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 4

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 4

Den 1. november 2011 udkommer det fjerde album "This Time" med det danske projekt Labrador. Et mere psykedelisk inspireret album end tidligere fra gruppen, der selv beskriver det nye album som "Morricone møder 2011" eller "The Doors møder Belle & Sebastian". Den 15. oktober udkommer singlen "I Won't Forget The Days With You", og bandet tager umiddelbart forinden på tour i Tyskland. Albummet er optaget i det gamle østtyske radiohus i Berlin, og er produceret af Johnny Stage, som også skriver denne dagbog fra gruppens turné.

Live-lineup:

Fleming Borby – akustisk guitar, lead-vokal
Johnny Stage – guitar, kor
Alex Bayer – bas, kor

Labrador tour diary 4                                              

Havde off-day søndag den 9.10. på et super hotel i Mannheim. Fantastisk at bruge det meste af sin søndag på kollektivt at have ondt ryggen. Desværre havde hotellet ingen pool, hvilket jeg var sikker på jeg havde skrevet på min personlige rider blandt mange andre urimelige minimumskrav for denne turné.

Kellerclub am Frankfurt

Mandag d.10.10., og vi glider med trafikken ud af Mannheim mod  Frankfurt, hvor vi skal spille på Kellerclub. Vores tyske booker har lovet, at resten af turnéen står den på udelukkende fede spillesteder, så det må betyde, at vi er nået igennem en slags nåleøje på vej mod Pandemonium måske? I bilen hører vi Scott Walker (1+2+3 & 4), som vores bassist Alex først lige har opdaget og flipper meget over.

Kellerclub er en cool lille rockklub med plads til knap 100. Da det er mandag, forventer vi ikke det vilde, og det bliver også kun lige til små 50, hvilket er bedre end forventet. Forholdene er på mange måder normaliseret, hvilket betyder meget lidt mystik at rapportere hjem om.

Goodbye John T

Lydmanden er supertjekket, hul igennem hurtigt og i det hele taget service på drengen, som man siger i show-biz. Koncerten forløber perfekt, vi er godt sammenspillede og smadrer stort set intet på vores hotelværelse. Selv Alex, der tidligere smadrede dekorationer på scenen, er i aften blid som et lam. Han har på tarveligste vis fået fjernet sine lokker, så han ikke længere ligner John Travolta, og jeg har ham mistænkt for at have kørt min seneste tur-dagbog igennem Google-translator. Vi er blevet indlogeret på et mindre hotel denne gang med udsigt til Rhinen, urinen. I morgen spiller vi i Stuttgart, hjembyen for Mercedes, og som ejer af et at pragteksemplar har jeg krævet at få mindst tre timer på Mercedes-museet, før jeg løser et skud til nogen lydprøve. Ville helst overnatte der.

Lokomotivmanden

For år tilbage så jeg en virkelig weird udsendelse på RTL2 under et ophold i Berlin. Et kamerahold fulgte en enlig mand i 30'erne, som havde denne "ting" med lokomotiver - et crush kunne man måske kalde det? I hvert fald var han vild med lokomotiver i alle afskygninger. Han havde flere modeller i sit hjem samt en større udgave af en helt bestemt model, som han sov med og gjorde "ting" med. Han havde en god ven, der af og til kom forbi, for at reparere det obskure monstrum af en bollemaskine, når det efter en hed nats elskov var blevet klemt under de mange kilo, manden vejede.

Lokomotiv-mandens største drøm var en date med det "rigtige" lokomotiv. Det viste sig, at det fandtes og var vel opbevaret på et tog-museum et sted i Tyskland, hvor det blev passet godt på af en flok futtogs-entusiaster. Det venlige tv-hold sørgede for, at lokomotiv-manden kunne få lov at overnatte med det "rigtige" lokomotiv, mod selvfølgelig at filme seancen. Ganske vist var programmet temmelig grænseoverskridende, men de sparede dog diverse sarte sjæle for de allerværste scener. Man fik lov at se manden dagen efter kun iført underbukser, fuldstændig søvndrukken og klistret ind i en blanding af olie og kropslige væsker, ligeledes så lokomotivet anderledes skinnende ud. It's been a hard day's night...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA