x

Björk: Maratoninterview med GAFFA del 1 af 3

Björk: Maratoninterview med GAFFA del 1 af 3

Det skal åbenbart ikke være helt let for GAFFA at få Björk i tale.

Sidst vi forsøgte, tilbage i 2007, da hun udgav albummet Volta, var udgangspunktet et interview på tomandshånd i Reykjavik. Det blev først flyttet til New York og siden aflyst, da Björk havde mistet stemmen, og erstattet af et noget mindre personligt, men til gengæld langt mailinterview.

Denne gang lykkedes det os ikke at få aftalt et møde med hende personligt, selvom vi forsøgte, men vi fik stillet et telefoninterview i udsigt. Det var bare svært at finde en dag, hvor den travle Björk havde tid.

Omsider, en dag i begyndelsen af oktober, forlød det så fra Björk-lejren, at hun var klar til at give telefoninterview et par dage senere, men ak. På interviewdagen aflyste Björk, da hun var bange for, at hun var ved at miste stemmen, hvilket ville være katastrofalt kort før hendes kommende koncerter på Island, og hun tilbød igen at give et mailinterview – hvis vi da ellers stadig gad tale med hende.

Det gjorde vi selvfølgelig. Og så benyttede vi ellers lejligheden til at sende hel en kaskade af spørgsmål af sted med beskeden om, at Björk bare kunne svare på så mange, hun lystede – de første spørgsmål var de vigtigste. Men Björk svarede tålmodigt og udførligt på dem alle og har efter eget udsagn brugt mere end to en halv time på interviewet – hvilket er meget for en kunstner af hendes størrelse, som man ofte kun har i audiens i 20-30 minutter.

Det er nu også et omfattende projekt, Björk har kastet sig ud i – og betydeligt mere højteknologisk end GAFFAs mailinterview. Biophilia er nemlig ikke kun et album, men også en række applikationer til både iPad og iPhone. Apps, som tematisk hænger tæt sammen med sangene på albummet. De henvender sig primært til børn og unge og har til hensigt at undervise dem – på en kreativ og interaktiv vis – i både musikvidenskab og naturvidenskab på samme tid. To ting, der for Björk hænger tæt sammen.

Som om dette ikke var ambitiøst nok, har Björk på det nye album anvendt en lang række sjældne og hjemmebyggede instrumenter, der ligesom albummets overordnede tematik tager deres udgangspunkt i en fusion af natur, musik og videnskab – som eksempelvis en Tesla-transformator, hvis knitrende lyn skaber en baslinje, ligesom albummet byder på et digitaliseret pumpeorgel og en harpe reguleret af et pendul.

Der er altså nok at maile om, og det gør vi så i de følgende afsnit, og del 2 og 3 af interviewet følger de kommende to dage.

 

Apps er ikke så anderledes

Björk, hvorfor har du besluttet dig for at skabe et helt univers omkring dit nye album med iPad- og iPhone-applikationer i stedet for "bare" at udgive et album til 10 nye sange? Er "bare" et nyt album ikke godt nok længere, eller?

– Vi må ikke glemme, at "bare" et album også er et format, og at intet format er "korrekt". Det er ikke noget tilfælde, at albums fra 70'erne og 80'erne, med kunstnere som Genesis og Fleetwood Mac, havde den længde og det format, de havde. Det var vinylens tid, og de plader var barn af deres tid. Jeg har givet livekoncerter, har skabt videoer, cd'er og dvd'er, og apps er ikke så meget anderledes for mig. For mig er det stadig min musik.

– Jeg begyndte at skrive dette album på en touchskærm i efteråret 2008. I foråret 2010 blev jeg færdig med sangene og havde besluttet mig for at involvere naturelementer, musikvidenskab og interaktivitet på albummet, i form af programmer til touchskærme. Jeg havde arbejdet på det i to år. Så blev iPad'en lanceret, og det virkede som et spild ikke at udgive albummet på en touchskærm, når det var skrevet på en touchskærm.

Albummet handler i høj grad om at kombinere natur med musik og videnskab, såvel i tekst som lyd og melodi. Kan du fortælle lidt mere om, hvorfor du finder den kombination så fascinerende?

– Efter at jeg var blevet fascineret af at arbejde med touchskærmen – som var en JazzMutant Lemur, da iPads ikke var kommet ud endnu dengang – skulle jeg finde ud af, hvordan jeg skulle udarbejde musikken, og hvad jeg ville arbejde med på skærmen, og den mest naturlige ting for mig er naturen. Så vi programmerede en sang, som vokser som krystaller, en sang, hvor gamelan-arrangementet (gamelan er en samling af indonesiske instrumenter, red.) formerer sig som vira, en sang, hvor basgangen er et pendul, en sang, hvor lyn spiller bassen og så videre. Hvis opgaven var at skabe mønstre, jeg kunne skabe musik med, så var det letteste for mig at tage udgangspunkt i simple referencer fra naturen.

 

Tyngdekraften spiller med

På albummet bruger du en række hjemmelavede instrumenter og meget sjældne instrumenter såsom musikalske penduler, et gamelan-celesta, en Tesla-transformator, et digitalt pibeorgel og så videre. Hvorfor alle disse "mærkelige" instrumenter?

– Tjah, rockbands og rockinstrumenter har altid været mærkelige for mig; sådan er vi så forskellige. Men det har praktiske årsager. Efter at jeg havde bestemt sangenes strukturer på touchskærmen, skulle jeg lægge mig fast på, hvilke lyde sangene skulle udsende. Så jeg fik ganske enkelt fat i et pibeorgel, som kan forstå digital information, så jeg kunne plugge det ind i touchskærmen. Det er tilsvarende for gamelan-celesten. Jeg havde ikke råd til en gamelan, så jeg tog et gammelt celesta (klaver med stålstænger i stedet for strenge, red.) og tog indmaden ud af det og erstattede tonerne med bronze-tangenter som dem i gamelanen. Det er derfor, vi kalder det et gamelesta. Og så sørgede vi for, at det kunne forstå digital information, så vi kunne koble det til touchskærmen.

– Pendulet var mere kompliceret. Jeg kontaktede folk på MIT (Massachusetts Institute of Technology, prestigefyldt teknisk universitet, red.) i Boston, som hjalp mig med at bygge en pendul-harpe. Det virkede som en naturlig ting på mig at have tyngdekraften til at drive det, især efter at have spillet elektronisk musik så lang tid, hvor det mønster, du arbejder med – four on the floor – ikke er særlig fleksibelt. Pendulet gennemgik adskillige stadier gennem to år, indtil det var klart en uges tid inden den første koncert. Men det var det hele værd, da jeg stod ved siden af det i Manchester og spillede det fra min iPad og sang løs.

 

Synes du, at folk generelt ved for lidt om natur og videnskab? Eller om musik for den sags skyld? Og hvis ja, er det så et problem?

– Jeg tror ikke, at jeg er bange for det, at man ved for lidt. Jeg er mere bange for, at musikken bliver pakket forkert ind, at du får den forkerte information. Det budskab, jeg fik fra min musikskole (hvor Björk gik, fra hun var fem, til hun var 15, red.) var, at jeg var nødt til at have disciplin til at øve mig på mit instrument flere timer om dagen, og så måske, efter 15 år, kunne jeg blive medlem af et symfoniorkester. Det var, som om de fabrikerede musikere til symfoniorkesteret på samlebånd. Der var ikke plads til individualitet, sangskrivning, eller hvad du ville udtrykke.

– Jeg har derfor forsøgt at skabe apps'ene på en kreativt udfordrende måde. Instrumenterne i touchskærmen har til hensigt at give børn evner til at skabe. Og de får dig til at føle, at det at lære musikvidenskab ikke er noget særligt, det er mere som at lære alfabetet. Klassiske musikskoler har det med at få dig til at føle dig lille, som om musikvidenskab kun er for de udvalgte få.

Fortsættelse følger...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA