x

Björk: Maratoninterview med GAFFA del 2 af 3

Björk: Maratoninterview med GAFFA del 2 af 3

Det skal åbenbart ikke være helt let for GAFFA at få Björk i tale.

Sidst vi forsøgte, tilbage i 2007, da hun udgav albummet Volta, var udgangspunktet et interview på tomandshånd i Reykjavik. Det blev først flyttet til New York og siden aflyst, da Björk havde mistet stemmen, og erstattet af et noget mindre personligt, men til gengæld langt mailinterview.

Denne gang lykkedes det os ikke at få aftalt et møde med hende personligt, selvom vi forsøgte, men vi fik stillet et telefoninterview i udsigt. Det var bare svært at finde en dag, hvor den travle Björk havde tid.

Omsider, en dag i begyndelsen af oktober, forlød det så fra Björk-lejren, at hun var klar til at give telefoninterview et par dage senere, men ak. På interviewdagen aflyste Björk, da hun var bange for, at hun var ved at miste stemmen, hvilket ville være katastrofalt kort før hendes kommende koncerter på Island, og hun tilbød igen at give et mailinterview – hvis vi da ellers stadig gad tale med hende.

Det gjorde vi selvfølgelig. Og så benyttede vi ellers lejligheden til at sende hel en kaskade af spørgsmål af sted med beskeden om, at Björk bare kunne svare på så mange, hun lystede – de første spørgsmål var de vigtigste. Men Björk svarede tålmodigt og udførligt på dem alle og har efter eget udsagn brugt mere end to en halv time på interviewet – hvilket er meget for en kunstner af hendes størrelse, som man ofte kun har i audiens i 20-30 minutter.

Det er nu også et omfattende projekt, Björk har kastet sig ud i – og betydeligt mere højteknologisk end GAFFAs mailinterview. Biophilia er nemlig ikke kun et album, men også en række applikationer til både iPad og iPhone. Apps, som tematisk hænger tæt sammen med sangene på albummet. De henvender sig primært til børn og unge og har til hensigt at undervise dem – på en kreativ og interaktiv vis – i både musikvidenskab og naturvidenskab på samme tid. To ting, der for Björk hænger tæt sammen.

Som om dette ikke var ambitiøst nok, har Björk på det nye album anvendt en lang række sjældne og hjemmebyggede instrumenter, der ligesom albummets overordnede tematik tager deres udgangspunkt i en fusion af natur, musik og videnskab – som eksempelvis en Tesla-transformator, hvis knitrende lyn skaber en baslinje, ligesom albummet byder på et digitaliseret pumpeorgel og en harpe reguleret af et pendul.

Der er altså nok at maile om, og det gør vi så over tre omgange. Læs del 1 her. Del 3 af interviewet følger i morgen.

For både børn og voksne

Du har fortalt i tidligere interview omkring "Biophlia", at en af idéerne omkring apps-projektet var at opfordre børn til at lære om musik og naturvidenskab på samme tid, men har du også tænkt på, om de kan appellere til voksne mennesker? Jeg har prøvet dem, og som musikjournalist ved jeg ikke meget om naturvidenskab, og du har blandt andet fået mig til at tænke på, hvad et krystal egentlig er, og hvordan en virus formerer sig. Har du også haft i tankerne, at voksne kan få noget ud af dem?

– Jeg blev introduceret til touchskærmen og ønskede at visualisere min musik på den. Det sendte mine tanker tilbage til min musikskole. Jeg gik på musikskole fra 5 til 15 år og var glad for det, men også ofte frustreret. Så på en måde er "Biophilia" at skabe den musikskole, jeg ønskede at gå på, at jeg var omkring otte år, men du har ret, du behøver ikke at være et barn, bare en begynder. Så du kan sig, at det er en introduktion til musikvidenskab for begyndere.

Du gik ud af skolen forholdsvis ung, og du har aldrig gået på universitetet. Hvor kommer din interesse i de temmelig komplekse naturvidenskabelige strukturer fra?

– Jeg har altid elsket natur og videnskab. Du behøver ikke at gå i skole for at "lære" det. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men gik ud af skolen som 20-årig, fordi jeg hellere ville gøre noget frem for at være en passiv modtager. Noget af "Biophilia" handler også om at tage ting, som er blevet gjort bog-agtige, men som ikke er det, og frigøre dem. Jeg følte, at undervisningen var blevet 95 procent bog-agtig, og kun for  fem procents vedkommende handlede om at skabe noget. Jeg syntes, det skulle være mindst en 50/50-fordeling. Touchskærmen er meget behjælpelig til at tage ting, som er stagneret i to dimensioner, og gøre dem til tredimensionelle, hvor du kan røre dem, dreje dem rundt som cirkler og kaste dem rundt. Nogle ting skal forblive i bøger, er skabt til bøger; der er intet galt med bøger. Men nogle ting har det aldrig været meningen, at man skulle mase ind i bøger. Det er ikke noget tilfælde, at de bedste apps er ligesom "elementerne" eller "solsystemerne", ting som helt klart er tænkt til at skulle være i tre dimensioner. Og det samme gælder musik, selvfølgelig.

 

Et håndtryk mellem natur og teknologi

Verden i dag står over for mindst to store udfordringer: Finanskrisen og klimaforandringer. En masse politikere, i Island, i Danmark, i USA og alle mulige andre steder siger, at løsningen på finanskrisen er én ting: Økonomisk vækst. Andre siger, at vækst vil true den globale økologiske balance. Tror du, der er en måde, vi kan øge væksten uden at ødelægge planeten – og ser du "Biophilia" som del af den diskussion?

– Jeg vil ikke lade, som om jeg har en løsning. Men min inderste følelse er, at det 21. århundrede handler om at forene. Om at skabe et håndtryk mellem natur og teknologi. Ikke alene kan vi gøre det, vi skal gøre det. Det er alarmerende nødvendigt.

Ser du hele dette projekt som en form for mission, du er på? Føler du dig forpligtet til at påpege noget om verden for dine fans for at åbne deres øjne? Eller er det bare, fordi det keder dig at lave det samme for længe ad gangen, sådan som du sagde, da jeg interviewede dig i 2007?

– Jeg tror, det mest handler om, at jeg ikke vil kede mig. Jeg har arbejdet på dette projekt i tre år, og nu har jeg talt om det i tre måneder. Når du taler om noget, som er meget intuitivt, er det altid kluntet i begyndelsen. Du ved virkelig ikke, hvorfor du gør det, du gør. Du reagerer på fornemmelser, og så bliver du spurgt igen og igen, og så giver det langsomt mening for dig, du får et overblik over processen, og mod slutningen beskriver du processen som en sportskommentator ved en kamp. Efter dette interview er der kun et tilbage!!! (Björks udråbstegn, red.) Det (at tale om projektet, red.) er godt for mig, det er sundt, det holder mig på tæerne og sørger for, at tingene ikke stikker af for mig. Men jeg er klar til det ubevidste igen.

Du har kaldt dette projekt "ADD i sin kerne" (ADD = Attention Deficit Disorder, opmærksomhedsforstyrrelse i familie med ADHD, red.) og antyder dermed, at en af årsagerne til, at du har kastet dig ud i dette projekt er, at du ikke kan holde fokus på én ting for længe ad gangen. Men har det trods alt ikke krævet en masse koncentration fra dig og alle dine samarbejdspartnere?

– Jeg jokede med ADD, fordi projektet startede ud som meget små frø, men så voksede det meget hurtigt, og i et par år føltes det, som om jeg havde tre hjerner. Absolut ikke fordi jeg følte mig ekstremt klog, men fordi der var så mange sammenflettede tråde i mit hoved, som jeg var nødt til at holde styr på. Jeg var nødt til at være sikker på, at jeg kunne give næring til albummet og få det hele hjem på en måde, så det kunne forblive simpelt. Og du har ret, det krævede også meget koncentration.

Du nævner ord som "Gud" og "guderne" nogle gange på det nye album. Tror du på, at der er en kraft bag universets skabelse, eller holder du dig til Big Bang-teorien?

– Sagen er, at Big Bang-teorien er en myte. Fordi vi tror på den er den videnskab. Faraoerne troede på mumier og pyramider. Det var videnskab for dem. Først bagefter bliver det mytologi. Alene det faktum, at man kan bevise, at der er ting, der bevæger sig hurtigere end lyset, får Einsteins teori til at vakle. Jeg tror, der er en kraft bag skabelsen af universet – jeg ville dog ikke bruge de ord – og den kraft skabte big bang-teorien og den nordiske skabelsesberetning og Navajo-indianernes skabelsesberetning og alle de myter, der findes.

Rigtig mange mennesker er dybt bekymrede omkring planetens fremtid. Dit album synes mig at være ret positivt, ikke mindst det sidste nummer, "Solstice", der slutter med ordene "then you remember / that you are a light-bearer / receiving radiance from others". Er du enig?

– Jeg tror, vi finder ud af det…

Fortsættelse følger...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA