x

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 6

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 6

Den 1. november 2011 udkommer det fjerde album "This Time" med det danske projekt Labrador. Et mere psykedelisk inspireret album end tidligere fra gruppen, der selv beskriver det nye album som "Morricone møder 2011" eller "The Doors møder Belle & Sebastian". Den 15. oktober udkommer singlen "I Won't Forget The Days With You", og bandet tager umiddelbart forinden på tour i Tyskland. Albummet er optaget i det gamle østtyske radiohus i Berlin, og er produceret af Johnny Stage, som også skriver denne dagbog fra gruppens turné.

Live-lineup:

Fleming Borby – akustisk guitar, lead-vokal
Johnny Stage – guitar, kor
Alex Bayer – bas, kor

Labrador tour diary 6                                   

Hell!!!! eller bare Haell, som stedet sympatisk hedder, ligger mellem to jernbanespor og ved siden af en amerikansk militærbase. En langhåret ryger-type tager imod os med vanlig forsinkelse. Kun de steder der i vores turplan skriver "pünktlich" kommer vi nogenlunde til tiden. Alt andet er uncool.

Rollespil i bøhmandshulen

Stedet her er endnu mere rock-agtigt end Stuttgart, måske i virkeligheden goth??? Da jeg har været hele huset rundt er jeg ikke i tvivl om at de kunne tjene en ekstra skilling på i dagtimerne at leje det ud som "Dungeons and dragons" et rollespil i bøhmandshulen. Haells logo forestiller det famøse håndtegn med pege og lillefinger som Satans horn -uha uha. I den mørkere del af showbiz-miljøet vil nogle hævde, at det var forsangeren fra Kiss, Gene Simmons med den lange jawertus af en tunge, der opfandt dette uhyggelige håndtegn. Skeletter og mursten med blod pryder væggene, overalt hænger små røde svage lamper, der giver stedet endnu mere atmosfære. Bagvæggen til scenen forestiller selve porten til helvede. Pudsigt nok har stedet her også brugt samme indretningsarkitekt på toiletterne som Stengade 30.

Håndmadder med fluer

Mens stedets lydmand gør klar bliver vi budt på lidt at spise og drikke, en sød lille goth-tøs kommer stolt og fortæller at hun har stået for de flotte højtbelagte håndmadder der ligger og hviler sig under den glitrende cellofan. Min første tanke er hvor længe de mon har ligget og gasset i den aluminiumsbåd under goth-lampernes skær? Jeg når lige at minde min højre hånd om mine strenge hygienekrav inden klør fem kryber ind under cellofan-dynen til herlighederne, da jeg får øje på en større hær af fluer under dynen. De små dyr forekommer mig bekendt, var det ikke dem der også lige holdt fest ude på toilettet? Næææ tak, må jeg bede om en pilsner i stedet, det er sgu en håndmad, man kan stole på. Flemming og Alex når desværre at fortære ikke mindre end hele to madder og et anseeligt større antal fluer før jeg når at advare dem. Senere bliver det omtalte fad med madder båret ned i en kælder fugtig som Irmas gamle ostelager, hvor de ligger lit de parade, nu uden ligklæde.

Irmas gamle ostelager

Ikke siden jeg aftjente min værnepligt som guitarist i Sortedamsdosseringens fugtige øvelokaler i 80'erne har jeg oplevet noget lignende. En af mange historier går på at der var en hund som mistede al pels på den ene siden af kroppen fordi hunden og dens slige ejer boede i et af disse snegle-befængte top-fugtige øvelokaler. Haells bandrum er fugtigere end musikpolitiet tillader, et musikpoliti som ellers er ret large med fugt-bevillingerne. Selv køleskabet er slukket og åbent, fyldt med bajseløjsere og andet godt til ganen. Ingen grund til at bruge strøm når der var den rette temperatur i hele lokalet. I et "frastødende" lokale står tre simili-lædersofaer med pletter og en trøstesløs gammeldags brændeovn. Flemming tilbyder at tænde op men jeg synes det ville være at synd at ødelægge temperaturen på øllerne i det åbne køleskab. Heldigvis skal vi ikke opholde os særlig længe i denne narkoman-kulisse før der skal rockes.

Skide-goth

Da vi går på kl. 22 er stedet prop-fyldt og så mørkt at man ikke kan se en hånd for sig, heller ikke den der skal betjene den venstre side af guitaren, og for mit vedkommende skal jeg have lys på efter mørkets frembrud. Første del af sættet i mørke går fint, men vi må bede at få skruet op for lyset undervejs så vi kan shoegaze lidt mindre. Sættet forløber fint og Alex smadrer intet denne gang. I vores rider står der denne gang under accommodation : "privat bei süssen Mädels vom Veralstalter". De fleste spillesteder har som regel en aftale med det lokale hotel om overnatning, men denne model har jeg ikke set før i en tur-rider. Da jeg senere hygge-googler tidligere omtalte Gene Simmons fra Kiss, står der at han praler med at hans nuværende samlever, en tidligere playmate gennem 28 år har levet "happily unmarried" med ham og at han før hende havde været sammen med over 4800 kvinder. Måske har der i Kiss' rider altid bare stået at de skulle overnatte hos nogle søde piger, som der ligeledes gør i vores i aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA