x

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 8

Labradors turnédagbog fra Tyskland del 8

Den 1. november 2011 udkommer det fjerde album "This Time" med det danske projekt Labrador. Et mere psykedelisk inspireret album end tidligere fra gruppen, der selv beskriver det nye album som "Morricone møder 2011" eller "The Doors møder Belle & Sebastian". Den 15. oktober udkommer singlen "I Won't Forget The Days With You", og bandet tager umiddelbart forinden på tour i Tyskland. Albummet er optaget i det gamle østtyske radiohus i Berlin, og er produceret af Johnny Stage, som også skriver denne dagbog fra gruppens turné.

Live-lineup:

Fleming Borby – akustisk guitar, lead-vokal
Johnny Stage – guitar, kor
Alex Bayer – bas, kor

 

 

Labrador tour diary 8                                    

Sidste stop på Labradors Tysklandsturné.....

I de gode gamle dage var det nærmest pinligt hvis man kaldte otte næsten sammenhængende gigs for en turné, men "times they are a changing" som der ofte synges om i sange fra dengang alt endnu åndede rock og rul. Der findes næppe noget smukkere og mere følsomt end tre mænd på vej i bil til deres sidste gig.

A good shave

Jeg kommer i tanke om dokumentarfilmen om Leonard Cohen "Bird on a wire" som fulgte Leonard og bandet på turné omkring 1970, dengang en turné var rigtig rigtig lang. Da bandet spiller sidste koncert er alle inkl. Leonard så følelsesladede at de knap kan gå på. Cohen selv går efter få sange stortudende af scenen. Ude backstage forsøger alle at få ham muntret op uden held, indtil en langhåret hippie-fyr foreslår Cohen "Hey man, you need a shave" og Leonard lyser helt op og går hen til vasken og giver sig selv den forfriskende og veltiltrængte barbering.

Som en genfødt hippie-Jesus træder han igen ind på scenen og modtager de stående ovationer. Og det er så sandt som sagt, der findes ikke noget som "a good shave" med ragekniv, flødeskumssæbe og hele pisset før man spiller. Men der er i skrivende stund endnu et stykke vej og "Stau" (kø på tysk) før vi er fremme i herlighedernes by Frankfurt og kan skrabe fjæs.

25 Hours hotel

Dagens udfordring er STAU, som GPS'en konstant skriger. Achtung Alex har fået GPS'en til at virke som en slags krystalkugle, der i god tid kan forudsige kø, vejarbejde og diverse forhindringer og styre udenom ad små snedige veje til man igen kommer tilbage på Autobahn og kan køre vildt og uhæmmet. Det er dog ikke uden tidsomkostninger at køre ad omveje, så de forventede 5 timers kørsel bliver til 8 timer. Var vi pænt blevet på Autobahn skulle vi ifølge GPS'en først ankomme ved tre-tiden om natten.

Der er i disse dage bogmesse i Frankfurt, som er messernes mekka, hvilket betyder masser af mennesker i byen og overbookede hoteller. I vores tilfælde helt perfekt, da vi skal spille på et hotel og heldigvis overnatte på samme. Umiddelbart kunne det lyde lidt fesent, men jeg har fået at vide at stedet er et designerhotel sponsoreret af Levi's. Hver etage skulle efter sigende have hver sin årgang i forhold til design, og i kælderen er der designer-øvelokale sponsoreret af Gibson.

Vi ankommer med supercool forsinkelse på tre timer. Hele bygningen er dekoreret som en papkasse fra Levi's, og indenfor ligger hotellets restaurant Chez Ima hvor vi skal spille for fuldt hus. Intet er overladt til tilfældighederne, dette sted er topdesignet helt ned til mindste detalje. Vi laver verdens hurtigste lydprøve - uden lyd. Det der i showbiz også kaldes "hul-tjek" og nemt kan  forveksles med anden sjov fysisk aktivitet på lagner med det modsatte køn.

Den italienske forbindelse

Vi indtager vores mad i restauranten vi spiller i, lige ved siden af scenen, meget praktisk og helt nede på jorden-agtigt. Vi får selskab af stedets arrangør Guiseppe, en langhåret hash-rygende type der da også bekræfter mine gisninger ved først at spørge om vil mangler noget "ryge" på en blanding af påvirket italiensk/tysk/engelsk. Ude på gaden ligger junkier og stikker sig i et væk, og det er derfor ikke tilfældigt at stedet har en kæmpe kødklods af en vagt gående.

Guiseppe er italiener og med sig har han sin ven Kiffer der ligner en pragthingst fra en pornofilm fra 70'erne, med gigantisk skovsnegl (overskæg) store briller, cowboyderiarbejderstøvler og brun læderjakke. Han bestiller en Schweppes ginger ale med sugerør og hiver en laptop frem og begynder at Skype med sin far. Da han er færdig falder vi i snak, og ganske rigtigt er manden top-pro pornoskuespiller og kommer faktisk lige fra "hul-tjek" i Frankfurt, den anden slags hul-tjek og med kamera på, vel at mærke. En satans cool fyr, ham Kiffer.

Sidste nat med kliken

Vi spiller for restaurantens gæster på et niveau der også kaldes for "suppe, steg og is" lydstyrke 2 i blid medvind. Vi er vældig godt sammenspillede nu, og selv som baggrundsmuzak kan vi styre skuden sikkert i havn. Efter koncerten griner vi hele vejen op til baren hvor vi prøvekører det meste af udvalget. Stedet er stopfyldt med sprøde chicas der gerne vil høre om rock og rul-livets hårde strabadser på landevejene.

Smadremanden Alex har lovet at farvel-smadre noget inden vi skilles. Han skal modsat os andre tidligt op og videre næste dag til sit borgerlige hverv som jazz-musiker hvilket dog ikke forhindrer ham i at feste eller smadre. Hotellets store kødklods af vagt ligner ikke en man spøger med i påvirket tilstand, så vi går udenfor og et par meter ned ad gaden hvor Smashing Alex i første hug baldrer en hel rude med begge næver.

Encore

Hvis man vil vide mere om Smadremanden Alex kan man besøge hans hjemmeside: www.alexbayer.com

Labrador takker af for denne gang og undskylder for diverse skandaler og stave/slå-fejl i dagbogen, som er skrevet i en rystende bil på Autobahn og sendt til gaffa.dk fra umulige tyske internetforbindelser. Intet var opdigtet, og alle personer kom til skade undervejs.

Læs også mere om Labrador på: www.labrador.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA