x

Coldplay: Det skulle have været en tegnefilm

Coldplay: Det skulle have været en tegnefilm

Da Chris Martin antydede, at det sidste Coldplay-album ("Viva la Vida or Death and All His Friends", red.) måske skulle være det sidste fra bandet, havde producer Brian Eno helt andre planer.

Guitarist Jonny Buckland forklarer:

– Brian er en meget inspirerende fyr. Han skrev faktisk et brev til os, efter vi var færdige med det sidste album, hvor han skrev: "det var et godt album, men jeg tror, vi kan gå videre, at vi kan gøre det endnu bedre, og på den måde fik han give bolden op til denne her plade.

Trommeslager Will Champion tilføjer:
– Chris har altid en tendens til at sige, at dette kunne blive vores sidste album, men på det tidspunkt, efter vi lige har afsluttet et album, føles det virkelig som om der intet er tilbage i tanken – der er ikke flere ideer, så tanken om at man skulle indspille endnu et album er decideret skræmmende.

Da jeg taler med Coldplay i deres Bakery Studio i Hampstead har de netop færdiggjort tracklisten til "Mylo Xyloto" over frokosten. Bandet er tilsyneladende afslappede selv om de er nervøse for, hvordan verden vil reagere på en plade, der startede livet som en "stille akustisk plade", på et tidspunkt var tænkt som en soundtrack til en animeret film i "Yellow Submarine"-stil (det blev dog opgivet, fordi det ville tage fem år at lave) og så nu ser livet som et progressiv synth-spækket pop-konceptalbum, der stadig rocker; Bucklands guitar er velsagtens mere fremtrædende end på tidligere plader.

Bassist Guy Berryman forklarer:
– Det skulle være et slags soundtrack-album til en film, vi skrev, som havde en historie igennem det, og vi kom ret langt med at designe figurer og alt muligt, men vi endte med at droppe ideen og gik i en anden retning, hvor vi fastholdt elementer af det akustiske album og fra soundtracket. Så det er lidt en usædvanlig måde, vi er nået frem til slutresultatet på. Det er et sammensurium af alle de forskellige faser, vi har været igennem.

Forsanger Chris Martin vægrer sig ved tanken om at beskrive "Mylo Xyloto" som et konceptalbum, der forsøger at gå imod tendensen til at downloade de enkelte numre, og Martin siger, at de i bandet bevidst satte sig for at skabe et helstøbt værk, som man helst ville lytte til i sin helhed:

– Albummet handler om mennesker, der er tabt i et stort skræmmende miljø og finder hinanden som en måde at komme igennem det på. Det er dybest set en kærlighedshistorie. Men der er ikke mange drager eller bjerge med, som jeg mener er, hvad folk forbinder konceptalbums med! Men vi føler virkelig, at albummet som format er truet, så vi havde virkelig lyst til at binde det hele sammen, og vi har gjort en indsats for, at det skulle være på den måde. Hvis du ønsker at finde en fortælling gennem sangene, kan du sagtens det, og det var noget, vi nød at arbejde med.

Et skelsættende album
Direktør for pladeselskabet Parlophone, Miles Leonard, der er bandets A & R-mand, er enig i, at bandet har lavet et skelsættende album:

– Det har været længe undervejs, men bandet løb ind i at skulle turnere en del, ligesom de havde sat sig ned for at begynde at skrive og lege med de sange, de havde, og det er her, Brian Eno kommer ind og dekonstruerer sange og genopbygger dem igen, derefter kommer en som Markus (Dravs, red.) ind og tager ansvar og sætter sig bag skrivebordet og sørger for at levere den rette rocklyd, forklarer han.

Omhyggelig planlægning fra pladeselskab og managements side har ført til, at bandet kan komme til – for dem – endnu uudforskede terriorier som Sydafrika, Østeuropa, Sydøstasien og Kina. Leonard understreger, at selvom de har solgt over 50.000.000 plader, tages intet for givet, når det kommer til Coldplay, og derfor blev det også nøje overvejet, da bandet ville spille to af deres nye numre under sommerens koncerter, hvor de blandt andet gav U2 en lektion i, hvordan man holder et festivalpublikum fængslet på Glastonbury.

Leonard forklarer: – Vi ser det som en fordel og ikke som en ulempe at have mere musik derude. I dag folk har brug for at høre mere end en enkelt sang for at være overbevist om at købe en plade.

Selvom det ærligt talt nok er en af de plader i år, folk behøver mindst mulig overbevisning for at gå ud at investere i.

Chris Martin: "Mylo Xyloto" sang for sang
"Mylo Xyloto" (udtales My-lav ZY-lotoe) – Det betyder, hvad du vil have det til at betyde. (For mig) betyder det en ytringsfrihed, og du kan finde på nye ord, hvis du vil.Der er stadig ting, som du kan opfinde, og siden der kun er ganske få ord, der begynder med X, tænkte vi, at vi ville tilføje et.

"Hurts Like Heaven" – Det er åbningsnummeret, virkelig. Det er det, der får os ind i kampen. Det varmer én op.

"Paradise" – Hvis vi nogensinde vandt X Factor, er det den sang, vi ville synge. Det gør vi selvfølgelig aldrig, men det er, hvad vi ville gøre. Jeg tror, hvis sandheden skal frem, at vi ikke rigtigt er pæne nok til at komme med i det program.

"Charlie Brown" – er den eneste sang, vi nogensinde skrev i et dukkehus. Jeg boede et sted, der mindede lidt om et dukkehus, men jeg lavede det om til et studie, fordi min datter ikke kunne lide det. Og en dag kom jeg  tilbage fra et Bruce Springsteen-show i Los Angeles, og jeg var ligesom: "Okay – Lad os se om der kom noget ud af den dag".

"Us Against The World" – Det hele skal være en sammenhængende historie, og her møder de to karakterer fra de tidligere sange hinanden. Det handler om at møde en, du elsker og om at føle sig kraftfuld, ... når man møder nogen, og alting pludselig er okay igen.

"M.M.I.X". – Det står ikke for 2009. Det kommer af (guitartekniker gennem mange år) "Mat McGinn is awesome", så jeg ved ikke, hvorfor fanden den blev kaldt det! Det har intet at gøre med noget ... det står ikke for noget, det er bare en samling bogstaver.

"Every Teardrop Is A Waterfall" – Det centrale tema for pladen er at forsøge at vende noget dårligt til noget godt. Det handler "Paradise" også om. Vi har været ude for en masse mærkelige episoder, som for eksempel folk, der har været aggressive imod os eller noget i den stil, og meget af pladen er drevet af den energi, der opstår, når man vender noget negativt til noget positivt.

"Major Minus" – Det er ligesom en Bond-skurk af en sang. Albummets onde fætter. Det er en grim én.

"UFO" – Det er den akustiske, ... det var den første sang, der blev skrevet til albummet, og akkord-rundgangen i den dukker op et par gange. Der bliver tabt en masse følelser på pladen, men der bliver også fundet en masse, og denne sang har lidt af begge dele.

"Princess of China" (feat. Rihanna) – Jeg skrev den faktisk til Rihanna, men så blev jeg lidt for glad for den selv. Og da det blev klart for mig, at temaet var et pars tilbage- og fremgang, tog det mig omkring et års til at samle modet til at spørge hende, om hun ville være med. Jeg spillede det for hende på klaver i Los Angeles. Det var ret nervepirrende, og så sagde hun: "Åh okay, ... Yeah!"

"Up In Flames" – Vi skrev den for omkring fire uger siden, og så indspillede vi den efterfølgende i fem lande på syv dage. Det var sjovt. Det var dér, vi vidste at pladen var færdig, fordi Will – der er den sværeste at gøre tilfreds i bandet – sagde: "Okay, så er vi færdige!"

"A Hopeful Transmission/Don't Let It Break Your Heart" – Tjah, jeg tror, at vi havde lyst til at lave en plade, der endte lykkeligt denne gang, og jeg tror faktisk, det er lykkedes os, og det havde jeg faktisk aldrig troet. Men ikke desto mindre er det det, der er sket.

"Up With The Birds" – Den skrev vi, da vi stadig regnede med at lave tegnefilmen, det virkede som en god sang at ende filmen med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA